Dyr vinter i vente – el- og varmepriser på vej op

• Brug strømmen, når den er billigst.  I løbet af et døgn kan prisen svinge med flere kroner pr. kWh.
• Brug først opvaskemaskine og vaskemaskine, når de er fyldt helt op. Kan du skære et par vaske fra med hver maskine i løbet af ugen,  er der penge at spare.
• Drop tørretumbleren. Hæng vasketøjet til tørre udenfor, fremfor at bruge den hurtige, men dyre, tørretumbler. 

Den rene elpris i sommeren 2026 har i gennemsnit ligget på ca. 81 øre per kilowatt-time, hvor den gennemsnitlige elpris sidste sommer var ca. 53 øre.

Generelt har elpriserne i 2026 været markant højere, med undtagelse af februar, sammenlignet med sidste år og der er ikke udsigter til, at priserne falder lige foreløbigt.

–  Ud fra det mønster energipriserne har i år, sammenlignet med øvrige år, kan vi konstatere, at det bliver en dyrere vinter end sidste år og forrige år, siger Rasmus Avnskjold, presseansvarlig i Andel Energi.

Der er ifølge Andel Energi ikke udsigter til lignende priser, som vi så i energikrisen i 2022. I alle måneder i 2022 var gennemsnitsprisen på en kWh mere end 3 kr., og i august, september og oktober 2022 kostede en kWh over 4 kr. i gennemsnit.

– Det er vores vurdering, at det ikke bliver helt oppe på et 2022-niveau, men vi vurderer, at det formentlig bliver en markant dyrere vinter i år, siger Rasmus Avnskjold.

Andel Energi kan ikke komme det nærmere præcist, hvor stor en prisstigning elkunderne kan forvente denne vinter.

De stigende elpriser får også betydning for varmeregningen for nogle. Både varmepumper og elradiatorer kører på el, og derfor giver høje elpriser en større varmeregning.

• Sænk temperaturen. For hver grad du sænker temperaturen, sparer du ca. 5 % på varmeregningen.
• Hold ens temperatur på alle radiatorer. Hellere 3 radiatorer, som kører på stabilt niveau, end 1, som kører på overarbejde.
• Tag kortere bade. Afhængig af boligens isoleringsgrad, bruger man 20-40 % af varmeforbruget på at opvarme det varme vand i hane og brusebad.

Det er ikke kun elpriserne der har fået et nyk op ad det seneste år. Ifølge Energy Supply er gaspriserne mere end fordoblet sammenlignet med niveauet for et år siden. Ifølge Finans.dk estimeres de forhøjede gaspriser at koste virksomheder og husstande op til 3,9 milliarder kr. ekstra i vinteren 2026-2027. 

Oliepriserne er allerede højt oppe – i september 2026 koster 1.000 liter fyringsolie omkring 17.000 kr. – men der er ikke flere markante stigninger i sigte.

– Flere analyser viser, at prisen på olie nok ikke kommer til at stige yderligere, men mere stagnere på det niveau, vi ligger på nu, og der er ifølge analyserne udsigter til, at de stille og roligt begynder at falde, når vi går ind i det nye år, siger Tue Patursson, byggefagligformidler i Bolius – en del af Realdania.

Selvom det også bliver dyrere at opvarme boligen med varmepumpe, anbefaler Tue Patursson, at gas- eller oliefyrsejere bør overveje at skifte gas- eller oliefyret ud med fjernvarme eller varmepumpe.

–  Både for at spare penge i længden, men også for at skåne miljøet, siger han.

Der er flere forklaringer til de høje priser på både el, olie og gas. Den første er den geopolitiske konflikt mellem Iran og USA, der har begrænset eksporten af gas og olie gennem Hormuzstrædet. Det er også forklaringen på, hvorfor de europæiske gaslagre ikke er fyldt tilstrækkeligt endnu.

– De har fået fyldt meget på, men de har ikke fyldt op til det der plejer at være sikkerhedsmængden. I Danmark er de lige nu omkring 71 % fyldte, hvor man helst vil have dem fyldt 90 % når vi nærmer os fyringssæson, fortæller Tue Patursson.

Den varme og tørre sommer der har påvirket store dele af Europa er også en forklaring på de stigende elpriser. I sommers var Frankrig nødt til midlertidigt at lukke for tre atomreaktorer og yderligere køre med nedsat drift på de otte andre reaktorer. Det skyldes, at atomkraftværkerne trækker vand op fra floderne for at køle reaktorerne ned, og leder derefter vandet ud i floderne igen. Men grundet sommerens hedebølger er temperaturen i floderne steget, og derfor kan kraftværkerne ikke sende det varme vand retur uden at bryde miljøreglerne.

Den tørre sommer ramte også i Norden, hvor der er faldet mindre regn i de norske fjelde, så der er kommet mindre vand til de norske vandværker, der producerer strøm.

Dertil har de varme temperaturer resulteret i et højere elforbrug end normalt i Europa. Med de høje temperaturer er forbruget af airconditions i boliger, på kontorer og i virksomheder steget, og dette øgede elforbrug har også medvirket til at presse elpriserne op.

Enkeltvis vil disse fire faktorer normalt ikke påvirke energiprisen særlig meget, men i dette tilfælde hvor de alle fire falder sammen, presser det priserne op.

– Selvom man i Danmark ikke har et kæmpe højt forbrug af aircondition, så påvirkes vores elpris også af, hvad der sker ude i Europa. Når vi ikke kan hive billigt strøm oppe fra Norge, så påvirker det prisen, og selvom vi ikke har atomkraft i Danmark, så lever vi godt af, at der er nogen, der bruger atomkraft, for så kan vi bruge nogle af de andre energiformer, forklarer Tue Patursson.

Ifølge Dansk Fjernvarme er der ikke udsigt til store prisstigninger hos fjernvarmeforbrugerne

– Der er ikke på nuværende tidspunkt udsigter til større prisstigninger på fjernvarme, men hvis energipriserne bliver ved med at være høje i lang tid, så vil det også på sigt sætte sig på fjernvarmepriserne, forklarer Bettina Aagaard Covette, områdechef for analyser og statistik i Dansk Fjernvarme.

Fjernvarmeselskaberne benytter sig af forskellige energikilder som gas, vind-og solenergi, biomasse og afbrænding af affald. Ved at kunne trække på forskellige energikilder er der mindre risiko for større prisstigninger. Til gengæld hvis et fjernvarmeselskab bruger en stor andel af gas, så vil de sandsynligvis være nødt til at hæve prisen. Det er dog meget få selskaber, hvor dette er tilfældet.

– Det sker sjældent at alle fjernvarmeselskaberne sætter deres priser op og væsentlige prisstigninger skal varsles 3 måneder i forvejen, siger Bettina Aagaard Covette.