Hvornår er der tale om, at en udgift er en ekstraregning? 

I byggeteknisk sammenhæng er en ekstraregning en regning, der kommer ud over den pris, du har aftalt med håndværkeren eller byggefirmaet. Mange husejere oplever desværre sådanne regninger, som er særligt ubehagelige, fordi de som oftest kommer bag på én. 

Fast pris for et byggeprojekt

Hvis du har fået et tilbud med fast pris på dit byggeprojekt, kan byggefirmaet ikke uden videre sende dig en ekstraregning. De er forpligtet til at udføre det aftalte arbejde til den aftalte pris. 

Hvis fx en håndværksmester har undervurderet arbejdets omfang og dermed står til at tabe penge, er det ham selv, der må dække tabet. Har du fx fået et fast tilbud på dit nye tag på 100.000 kr., kan håndværkeren altså ikke komme med en ekstraregning, fordi han skal bruge længere tid end forventet på opgaven. 

En håndværker kan kun kræve ekstrabetaling, hvis der undervejs i byggeriet bliver lavet større ændringer af projektet, eller hvis der opstår uforudsete arbejdsopgaver, som ligger ud over det, der er aftalt. Håndværkeren skal dog aftale arbejdet med dig, før det påbegyndes. 

Udførelse af byggeprojekt på timebasis

Du har ikke den samme sikkerhed for, at en anslået pris på et byggeri holder, hvis du får udført byggearbejde efter en timesats. Det vil sige, at du betaler håndværkerens løn på timebasis. Selvom håndværkeren er kommet med et prisoverslag for opgaven, er det ikke bindene på samme måde som et tilbud med en fast pris. 

Ved større byggeopgaver kan det ikke anbefales at få udført arbejdet på regning, netop fordi der er større risiko for, at udgifterne løber løbsk, og du let mister overblikket over, hvor høj den samlede pris bliver. 

Ved mindre opgaver er det knap så problematisk. Men hvis du får udført arbejde på regning, er det en god idé at kende timeprisen på forhånd og holde øje med håndværkerens timeforbrug. Derved har du bedre mulighed for at vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem arbejdets omfang og den regning, du får. I tilfælde af, at du er skeptisk over for regningen, kan du bede håndværksmesteren om en udspecificeret regning, hvor du kan se udgifterne til materialer og arbejdsløn gjort op hver for sig.

Arbejder på timebasis bør altid bero på et overslag.

Hvornår ligger en arbejdsopgave uden for det faste tilbud?

Selvom du får udført et byggeprojekt med et fast tilbud og dermed en fast pris, kan du alligevel risikere at få ekstraregninger. Det er nemlig næsten umuligt at forudse alle de situationer og opgaver, der kan opstå under et større byggeri. 

Håndværkeren eller byggefirmaet må dog kun sende en ekstraregning, hvis der er tale om en arbejdsopgave, som ikke er omfattet af tilbuddet, og hvis du ikke på forhånd havde indgået en aftale med håndværkeren, at opgaven skulle udføres. 

Et eksempel på en uforudset arbejdsopgave kan være, at en tømrer under en tagrenovering opdager, at der er råd i nogle af tagets spær. Medmindre nye spær er omfattet af tømrerens oprindelige tilbud, vil udbedring af de rådne spær være en ekstraopgave, som tømreren kan tage ekstrabetaling for. Tømreren skal dog gøre dig opmærksom på, at arbejdsopgaven ikke er omfattet af tilbuddet inden udførelsen af opgaven bliver påbegyndt, så du har mulighed for at tage stilling til, om du ønsker opgaven udført. 

Skal du betale ekstra, hvis priserne på materialer stiger?

Hvis du har fået et fast tilbud på en byggeopgave, er det som udgangspunkt ikke dit problem, hvis priserne på materialer stiger. Det er heller ikke dig, der kommer til at hæfte for ekstraudgifter, der kan opstå, hvis det tager ekstra tid at få materialerne leveret. 

Nogle håndværkere og byggefirmaer vælger dog at tage forbehold for prisstigninger og lign. i deres tilbud. Dermed har de ret til at sende dig en ekstraregning, hvis materialepriserne stiger, efter at aftalen er indgået med dig. 

I så fald er det op til dig at vurdere, om ekstraregningen er rimelig. Det kan du gøre ved at kræve, at håndværkeren skriftligt dokumenterer prisstigningen på de enkelte materialer. Så har du mulighed for at tjekke priserne efter hos en trælasthandel eller i et byggemarked. Du kan også få en uvildig byggerådgiver til at vurdere, om ekstraregningen er rimelig.

Hvornår er du forpligtet til at betale en ekstraregning?

Du er forpligtet til at betale en ekstraregning, hvis håndværkeren bliver lønnet efter timesats og arbejdet viser sig at blive dyrere end først antaget. Arbejdets omfang og kvalitet skal selvfølgelig stå i et fornuftigt forhold til den pris, håndværkeren forlanger. 

Hvis du får dit byggeprojekt udført efter tilbud med en fast pris, er du kun forpligtet til at betale en ekstraregning, hvis:

  • Ekstraregningen vedrører arbejde, som ligger ud over tilbuddet, og du har godkendt dette ekstraarbejde.
  • Ekstraregningen vedrører prisstigninger på materialer el.lign., som håndværkeren har taget forbehold for i tilbuddet.

Når håndværkeren har meldt arbejdet færdigt og har sendt dig en slutopgørelse, kan han ikke senere komme med nye ekstraregninger. 

Hvordan kan du undgå at få ekstraregninger?

Klare aftaler og præcise beskrivelser af arbejdsopgaverne er alfa og omega, hvis du vil undgå konflikter med håndværkerne om prisen på dit byggeprojekt. 

Følgende otte råd nedsætter risikoen for ekstraregninger:

  • Lav en klar aftale
  • Få en fast pris
  • Benyt aftalegrundlag som AB92-aftalen eller AB-Forbruger 
  • Spørg altid om prisen, hvis der aftales ekstraarbejder
  • Lav skriftlige tillægsaftaler, hvis der sker ændringer undervejs
  • Få hjælp fra en rådgiver  
  • Vælg velkendte løsninger og materialer
  • Lad håndværkeren købe materialerne
  • Hold byggemøder undervejs

Lav en klar aftale

Er dit byggeprojekt gennemtænkt og velplanlagt, er der mindre risiko for, at du er nødt til at ændre på noget undervejs, som kan gøre byggeriet dyrere. 

Det kan derfor anbefales, at du laver en såkaldt entreprisekontrakt med din håndværksmester eller entreprenør. Kontrakten skal indeholde en arbejdsbeskrivelse, der nøje beskriver, hvad der skal laves. Den skal også indeholde en tidsplan med bl.a. opstartsdato og afleveringsdato. 

Få en fast pris

Hvis du vælger en fastpris-aftale, skal du sørge for at få et skriftligt tilbud med en fast pris, der bedst sikrer dig mod ekstraudgifter. Du skal tjekke, at tilbuddet indeholder alle udgifter inklusiv moms. 

Til tider opstår der konflikter om, hvem der har ansvaret for at køre affald væk, og dermed om hvem der skal betale for denne ydelse. Det er derfor vigtigt, at denne udgift fremgår i tilbuddet. 

Benyt aftalegrundlag som AB92-aftalen eller AB-Forbruger 

Sørg for at benytte et standard aftalegrundlag, når du indgår en kontrakt med en håndværker. Her bør du anvende enten:

  • AB92 -Almindelige standardbetingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder 
  • AB- Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere 

Disse aftalegrundlag kan du anvende som del af aftalen mellem dig og håndværkeren. Disse standardbetingelser tager højde for mange af de problemer, der kan opstå undervejs i et byggeprojekt. 

En udførlig skriftlig aftale er især nyttig, hvis en konflikt med håndværkeren går i hårdknude, og du vælger at indbringe sagen for et ankenævn eller for de almindelige domstole. 

Lav tillægsaftaler, hvis der sker ændringer undervejs

Hvis der undervejs i byggeprojektet opstår uforudsete ekstraopgaver, er det en god idé at lave en skriftlig tillægsaftale til hovedaftalen, der vedrører ekstraopgaverne. Det er især vigtigt, hvis ekstraopgaven er af større omfang eller har en høj pris. 

Få hjælp fra en rådgiver

Som nævnt er det vigtigt, at der bliver udfærdiget et udførligt udbud med en præcis arbejdsbeskrivelse, før byggeprojektet går i gang. Men for en almindelig boligejer, der ikke har byggefaglige viden, kan det være meget svært selv at skrive en så udførlig arbejdsbeskrivelse, som der er brug for. Især hvis der er tale om et større byggeprojekt. Fx kræver det god indsigt i byggeprocessen, hvis man skal forudsige alle de arbejdsopgaver, som et tilbud skal dække, hvis der skal laves en tilbygning eller større ombygning.

I en sådan situation kan det anbefales, at du benytter dig af en rådgiver med erfaring i den type projekt, du skal i gang med. Selvom du umiddelbart får en ekstraudgift til rådgiveren, er pengene ofte godt givet ud, fordi rådgiveren i sidste ende kan spare dig for en masse besvær og ekstraregninger. 

Vælg velkendte løsninger og materialer

Du kan nedsætte risikoen for ekstraregninger ved at vælge velkendte materialer og konstruktionsløsninger, der er gennemprøvede og testet. Der er meget større risiko for, at der opstår fejl eller uforudsete udgifter og arbejdsopgaver, hvis håndværkeren arbejder med materialer og konstruktioner, som han ikke har erfaring med. 

Lad håndværkeren købe materialerne

Det er en god idé at lade håndværkeren stå for at købe materialerne til byggeriet. Så er det nemlig håndværkeren, der er ansvarlig for, at de rigtige materialer bliver leveret til tiden, og at de lever op til den byggetekniske kvalitet, som er aftalt. Derved undgår du ansvaret for ekstraudgifter, hvis en materialeleverance er forsinket. 

Hold byggemøder undervejs

Allerede fra starten af byggeriet er det en god idé at afholde byggemøder, fx en gang om ugen. Ved byggemøderne kan du sikre dig, at dit byggeprojekt skrider planmæssigt fremad uden nævneværdige forsinkelser og ekstraregninger. Og skulle der opstå problemer, kan de løses på byggemøderne, så udgifterne holdes nede. 

Hvis du har en rådgiver til at føre tilsyn med dit byggeri, vil det typisk være rådgiveren, der holder byggemøder med de forskellige håndværkere og løser de problemer, der opstår undervejs. 

Hvis du har valgt at en rådgiver skal være din stedfortræder ved byggemøderne, er det en god ide at have en kontakt til håndværkerne ved at sludre med dem indimellem. At have en god kontakt til håndværkerne kan vise sig at være meget værd, hvis der skulle opstå uenigheder. 

Hvad gør du, hvis der opstår en konflikt om en ekstraregning?

Hvis du får en ekstraregning, du synes er urimelig, skal du starte med at tale med håndværkeren om det. Start med at få en forklaring på, hvorfor du har fået ekstraregningen, gerne med skriftlig dokumentation for, hvad det er, der har kostet ekstra. Så er det lettere at vurdere, om regningen er rimelig eller ej. 

Lad være med at betale

Hvis du stadig mener, at regningen er urimelig, skal du lade være med at betale. Du må dog kun tilbageholde et beløb, der svarer til den regning, I er uenige om. Håndværkeren skal have betaling for resten af det arbejde, der fremgår af jeres aftale. 

Skriv derefter hurtigst muligt et brev eller en email til håndværkeren, hvor du skriftligt begrunder, hvorfor du ikke har tænkt dig at betale regningen. Det er vigtigt, at du har skriftlig dokumentation for, at du har gjort indsigelser, hvis sagen senere skal behandles i et ankenævn eller i en retssag. 

Hvis håndværkeren eller byggefirmaet ikke reagerer på din klage, behøver du ikke at gøre mere. Hvis du derimod får et svar tilbage, hvor kravet til betaling fastholdes, må du genoverveje, om kravet er rimeligt ud fra håndværkerens argumentation. Hvis du stadig ikke finder betalingen rimelig, bør du overveje at få sagen afprøvet ved byggebranchens ankenævn. 

Få sagen afgjort af byggebranchens ankenævn

I tilfælde af uenighed omkring størrelsen på en regning, kan I lade et af byggebranchens ankenævn behandle sagen. Du kan enten selv rejse sagen i ankenævnet eller lade håndværkeren gøre det. 

Det koster 300 kr. (juli 2017) at rejse en sag i et ankenævn. 

Der findes 3 ankenævn inden for byggebranchen:

Sagen skal behandles i det ankenævn, som håndværkeren hører til. Hvis du ikke ved, hvilket ankenævn håndværkeren tilhører, kan du kontakte et af ankenævnene, som så kan hjælpe dig. På ovenstående hjemmesider kan du også slå håndværksvirksomheden op, for at se om den er medlem.

Civil retssag

Hvis håndværkeren ikke er tilknyttet et af de tre ankenævn, er den eneste mulighed for at få afgjort sagen at føre en civil retssag ved domstolene. Det kan være både besværligt, langtrukkent og dyrt i sagsomkostninger. Af den grund er det en god idé at vælge en håndværker, som er tilmeldt en de brancheforeninger, der er tilknyttet et ankenævn.