En bolig med halm og hamp kan sagtens være supermoderne

Engang var halm, græs, træ og andre organiske materialer oplagte valg, når vi skulle bygge. Man brugte dem til tage, vægge, døre … ja, stort set alle steder, hvor det var muligt. I Danmark kender vi det især fra de stråtækte bindingsværkshuse, som stadig står i mange mindre byer og landområder.

Men med industrialiseringen i 1800- og 1900-tallet overtog materialer som tegl, beton og stål. Byggestilen blev mere strømlinet, mere ren – uden krummelurer og skævheder. 

I dag er der for mange danskere nok også en tendens til at tænke på materialer som halm, træ og græs som noget, der hører fortiden til.

– Det er en myte, vi skal have aflivet. For det kan hurtigt klinge af, at biobaserede materialer er mere primitive. Sådan er det bare ikke længere, siger Nanna Dyrup Svane, der er ingeniør og fagekspert i bæredygtige byggematerialer og byggeri hos Videncentret Bolius.

– I dag findes der biobaserede materialer, der kan overholde krav til både støj, brand og isoleringsevne på samme måde som de mere moderne byggematerialer. Det vigtige er bare, at man ved, hvad man gør, og indbygger materialerne korrekt. 

Kloge materialer

Fordelen ved de biobaserede materialer er, at det ikke er en ressource, som bliver udtømt, da man kan plante dem igen og igen. På den måde adskiller de sig fx fra beton, som er lavet af grus og typer af sand, som vi ikke har uanede mængder af, og hvor vi begynder at se, at vores ressourcer kan slippe op.

Samtidig har de biobaserede materialer et lavere klimaaftryk, da de binder CO2, imens de vokser. Hvis man bygger materialerne ind i byggeriet, lagrer man CO2 og udskyder udslippet.

– Ofte kræver biobaserede materialer også en mindre grad af forarbejdning end mineralske byggematerialer, hvilket betyder, at der bruges mindre CO2 i processen med at lave dem. De skal fx ikke brænde meget længe, som tegl skal. I stedet vil de ofte bliver produceret i en proces, hvor man presser dem, forklarer Nanna Dyrup Svane.

• Græs: Fibrene kan bruges som isolering, og der er foretaget forsøg med at presse græs til plader. I Japan har man tradition for at bruge elefantgræs til tækkede tage.
• Hamp: I dag findes der en række producenter af plader, byggeblokke, isolering og vægelementer med hamp.
• Tomater: Tomatstængler kan blandes med sand, vand og læsket kalk og formes til blokke, der kan bruges som alternativ til fx porebeton.
• Halm: Halm kan bruges som isolering, vægelementer og trykkes til plader. I dag er der flere producenter af halmprodukter, og de sælges i en række lande.
• Solsikker: Fibrene fra stænglerne kan bruges til at fremstille paneler. Både hårde paneler og paneler, som er akustikregulerende.
• Alger: Alger har potentiale til at blive brugt ligesom plastik. I bygningen The Tower i Sydfrankrig kan man finde 3D-printede fliser af alger
• Ålegræs: Ålegræs kan bl.a. anvendes som tagbeklædning, polstring til møbler, akustikpaneler og løsuldsisolering. Det høje saltindhold i ålegræs modvirker brandfare og forrådnelse. 

Kilde: Rapporten ”Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber”, Center for Industriel Arkitektur

Hampebeton og akustikplader af ålegræs

De seneste år er der kommet en stigende interesse for de biobaserede byggematerialer. Blandt andet er der begyndt at dukke byggemarkeder og -firmaer op, der specialiserer sig i biobaserede materialer og tilbyder produkter som træfiberisolering og plader af plantefibre.

Der bliver også eksperimenteret med materialerne i både forskning og testbyggerier for at finde ud af, hvad mulighederne er. På DTU er man fx ved at undersøge potentialet i savsmuld og sukkerstoffer fra alger og tang. Og i maj 2025 blev Danmarks højeste træbygning med 20 etager indviet i Aarhus. 

– For nogle virker det forældet at bygge med biobaserede materialer. Men tænk på spærkonstruktionen i et almindeligt parcelhus. Den har alle dage været opført i træ, hvilket i høj grad må siges at være et biobaseret materiale. Nu bliver der bare kigget på, hvad vi kan gøre med andre typer biobaserede materialer, og hvordan vi udnytter deres potentiale bedst muligt, siger Nanna Dyrup Svane.

Den stigende interesse for biobaserede byggematerialer har også betydet, at der er sket en udvikling inden for udvalget af produkter. For eksempel er det i dag muligt at få akustikpaneler af ålegræs og facade-elementer af halm og hamp, der kan bruges som en form for byggeklodser til større byggerier 
– lidt på samme måde som beton.

Materialerne kan også indgå i bygninger, uden at man som boligejer eller -lejer nødvendigvis tænker over det. Det kan være skjult som isolering eller som afsluttende plader, der står som en helt glat væg.

– Hvis man ikke er til det æstetiske udtryk, som de biobaserede materialer giver, kan man sagtens bruge dem på måder, så de får et andet udtryk, siger Nanna Dyrup Svane.

Prisen spænder ben

Selvom interessen for de biobaserede materialer er voksende, er de dog stadig langtfra lige så almindelige som andre typer byggematerialer. Noget af det, som flere undersøgelser peger på kan holde os fra at købe dem, er prisen, og her kan de biobaserede ikke helt konkurrere endnu.

– Der er ikke nok, der producerer og efterspørger de biobaserede materialer, så prisen er typisk højere. Men i takt med de skærpede klimakrav kan det være, at efterspørgslen på de biobaserede materialer stiger, og at prisen derfor kommer ned, siger Nanna Dyrup Svane.

Når du søger på ”isolering”, er det også stadig de mere konventionelle isoleringstyper som glas- og stenuld, der dukker først op. Og typisk også dem, du kan få rådgivning om, når du går ind i et byggemarked. 

– Selvom vi har set en vækst i virksomheder, der beskæftiger sig med biobaserede materialer, er der noget geografi, som spiller ind. Materialerne dyrkes på landet, men det er typisk lettest at finde virksomheder med speciale i biobaserede byggematerialer omkring de store byer, siger Nanna Dyrup Svane.

Glemte færdigheder fra fortiden

I dag kan de biobaserede materialer sagtens indgå i moderne byggerier, men man skal være opmærksom på, hvordan man bygger med dem. For eksempel er det vigtigt at beskytte materialerne mod uv-stråling fra solen, kraftig udtørring eller meget vand – som slagregn, der pisker ind mod facaden, eller opstigende fugt eller grundvand fra terrænet.

– Ligesom med andre materialer handler det om at vide, hvad man gør, når man bygger. De biobaserede materialer er gode til at afgive den fugt, de optager, men de kan ikke tåle at stå i vand i længere tid. Så bliver de ødelagt og skal erstattes, siger Stig Hessellund, der er projektchef i Realdania og står bag det omfattende projekt om biobaserede materialer ”Veje til biobaseret byggeri”.

En central konklusion i projektet er, at vi kan lære meget af, hvordan vi byggede i fortiden. Dengang var vi eksperter i den disciplin, som i fagkredse hedder ”konstruktiv beskyttelse” 
– hvilket kort fortalt handler om at bygge på en måde, så bygningen passer på materialerne.

– Engang var vi virkelig dygtige til at bruge de biobaserede materialer. Vi vidste, hvor i byggeriet vi skulle benytte dem og hvordan – og der er meget viden, som vi kan bruge fra dengang, forklarer Stig Hessellund.

– De gamle bygninger har fx nogle detaljer i arkitekturen som gesimser og fremspring, som folk i dag peger på og synes ser pæne ud. Men dengang var det ikke noget, man gjorde, for at det skulle se pænt ud. Man gjorde det for at give bygningerne lang levetid. 

Tidligere tiders håndværkere og husbyggere var også meget bevidste om at sørge for en god hældning på tage og udhæng.

– I dag har en del huse flade tage, men det fungerer ikke, hvis man benytter biobaserede materialer. For på flade tage lægger vandet sig, og der kan nemmere opstå utætheder, som man ikke kan se, siger han.

Stramt ståltag, der beskytter

I fortidens biobaserede bygninger var mødet med det fugtige terræn og vand fra oven noget, man var meget opmærksom på – og en god tommelfingerregel, når man bygger med biobaserede materialer, er, at de skal benyttes ”under tag og over jord”. 

– Hvis man gør det, kan man bygge bygninger, som kan holde i mange hundrede år, siger Stig Hessellund. 

Det kan man bl.a. se på historiske træbyggerier som stavkirkerne i Norge, der stadig står i dag og nærmest udelukkende er af træ, men er hævet op over jorden ved hjælp af et kampestensfundament og beskyttet fra vand ved hjælp af trætjære. Undersøgelser af tømmeret fra gamle gårde viser også, at træet i de bærende konstruktioner kan være over 500 år gammelt.

– Når vi bygger biobaseret, skal vi designe til vedligehold og lang levetid. Vi skal bygge på en måde, hvor vi leder vandet væk og nemt kan erstatte dele af bygninger, som har brug for at blive udskiftet, siger Stig Hessellund.

Han peger på, at hvis vi bruger de biobaserede materialer til det, de er gode til, så kan det betyde, at arkitekturen kommer til at se anderledes ud, og at den får nogle andre kvaliteter – men det betyder ikke, at den bliver mere primitiv. For eksempel kan biobaserede materialer være med til at give en bedre akustik, ligesom de kan føles behageligere og lunere at røre ved. 

– En bygning med biobaserede materialer kan sagtens se supermoderne ud. For eksempel med et tyndt, stramt ståltag, som kan beskytte de biobaserede materialer. Det kan også være meget smukt og give en rigere æstetisk oplevelse af en bygning, at byggematerialet ikke bare er gemt bag plastikmaling, så du kan se, hvad bygningen rent faktisk består af. 

I 2024 udgjorde andelen af træ i boligbyggeriet 13 procent. Det er en stigning fra 2019, hvor tallet var 8 procent. Tallet er et estimat på baggrund af, hvor mange kubikmeter træ der anvendes i byggeriet, sammenholdt med hvor mange kvadratmeter der bygges. 

Der findes ikke samlede opgørelser, som angiver andelen af andre typer biobaserede materialer i boligbyggeriet, fx ålegræs, hamp, halm osv.

Kilde: Træ i Byggeriet