I en treværelses lejlighed på 4. sal i Københavns nordvestkvarter sad Gitte og Kenneth Gaardsvig Holt i 2006 og drømte om mere plads og en have, hvor deres 1-årige datter kunne boltre sig. Efter et halvt års boligjagt fandt de det hus, der skulle opfylde familiens drømme. Men drømmen blev undervejs til noget af et mareridt.

- Vi ville gerne have haft et nybygget hus, hvor alt bare var i orden, men vi endte med en murermestervilla fra 1922, fortæller Kenneth Gaardsvig Holt.

En pletfri tilstandsrapport

De unge førstegangskøbere havde en advokat til at kigge slutsedlen på det 2 millioner kr. dyre hus igennem, men en pletfri tilstandsrapport, der hverken gav anledning til spørgsmål eller bekymring, gjorde, at de ikke så nogen grund til at få en byggesagkyndig til at gå huset igennem. Heldigvis tegnede parret en ejerskifteforsikring, for det skulle vise sig, at huset langt fra var så godt i stand, som tilstandsrapporten indikerede.

- Vi valgte et hus med en meget pæn tilstandsrapport og havde ingen umiddelbare planer om en større renovering. Så vi malede nogle vægge og skiftede nogle gulvtæpper og flyttede så ind. Vi var glade, ja, nærmest lykkelige i et år, husker Kenneth Gaardsvig Holt.

Borebiller i skunken

Det var et jobskifte, der åbnede parrets øjne for de første af mange problemer med huset. Kenneth Gaardsvig Holt fik et nyt job og skulle i den forbindelse have lavet en hjemmearbejdsplads. En høj skunk på husets første sal blev revet ned for at give plads til hylder.

- Vi river skunken ned og opdager så noget mærkelig savsmuld, der ligner mel, fortæller han.

En tømrer anbefaler at få en skadedyrsmand ud at kigge, og han konstaterer, at der er borebiller i træbjælkerne. Det betyder, at alle vægge, lofter og gulve skal rives ned, indtil alt træværk er blotlagt, så der kan sprøjtes mod skadedyr.

Ejerskifteforsikringen bliver kontaktet

- Her koblede vi ejerskifteforsikringen på for at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Forsikringsmanden var enig i, at det hele skulle ryddes og bygges op igen, så arbejdet blev sat i gang, siger Kenneth Gaardsvig Holt.

Derfor samler parret en flok gode venner til et ”afreageringskursus”, hvor de kan gå amok og rive ned, så førstesalen er klar til at blive sprøjtet mod skadedyr.

Ulovlige elinstallationer i huset

En fuldstændig ryddet første sal sætter tanker i gang om, hvordan den nu skal indrettes, og som noget af det første skal en elmåler flyttes ned i kælderen. Men det viser sig at blive langt mere omfattende end som så, da de får lavet et eltjek i huset.

- Det viser sig, at vi bor i en brandfælde. Vi havde haft noget bøvl med elektriciteten ude i køkkenet, hvor sikringerne røg en gang hver anden uge, men vi troede egentligt bare, at det var sådan at bo i et gammelt hus, siger Kenneth Gaardsvig Holt.

Det er dog ikke kun i køkkenet, at den er gal med elinstallationerne, og det ender med, at der skal laves nyt el for 120.000 kr. i huset, og de sænkede lofter i stueetagen bliver fjernet for at kunne trække nyt el. Efter at have set elrapporten betaler forsikringen elregningen og for de nye lofter.

Nedstyrtningsfare på første salen

Men parrets huskvaler er langt fra ovre endnu. Da de skal have langt nyt gulv på husets første sal, finder tømreren ud af, at der er en højdeforskel på 7-8 cm på bjælkerne, og han mener, at en bærende væg er blevet fjernet uden ordentlig understøttelse.

LÆS OGSÅ: Bærende vægge

Ejerskifteforsikringen bliver kontaktet igen, og det samme bliver en statiker. Han regner sig frem til, at huset er underdimensioneret med 700 procent, og at der er fare for nedstyrtning. Da det skal udbedres fra underetagen, kan familien nu heller ikke være der, og de bliver derfor nødt til at opholde sig i et 16 kvadratmeter stort værelse, der endnu ikke er gjort i stand.

Taget skal skiftes

Da det er overstået, går håndværkerne i gang med førstesalen igen, hvor der nu skal gips på væggene. I den forbindelse lægger tømreren mærke til, at spærene under det kun 10 år gamle tag er for langt fra hinanden.

- Tømreren finder ud af, at der er brugt forkerte taglægter, så taget skal af, så der kan blive lagt nye lægter. Vi ringer til forsikringsmanden igen, og nu begynder han at blive lidt besværlig. Han insisterede på, at teglene skulle genbruges, så alle tagstenene skulle bæres ned, så de ikke gik i stykker, hvilket ville tage meget længere tid og blive meget dyrere, fortæller Kenneth Gaardsvig Holt.

Parret vil gerne have sortglaserede tegl på i stedet og vil betale prisforskellen, men tømreren, hvis tilbud forsikringen har taget, vil kun lægge de gamle tagsten på igen. Derfor endte parret med at tage prisen fra tilbuddet og selv betale en anden tømrer for at lægge de sortglaserede tegl.

Ejerskifteforsikringen dækkede

Også i husets tilbygning på 11 kvadratmeter er den gal. Taglægterne er underdimensionerede og vvs-installationerne ulovlige. Men parret får det hele lavet, og alle udgifter dækkes af ejerskifteforsikringen.

- Vi boede i byggerod i 4-5 år, for det tog tid med forsikringens regres- og syn- og skønssager. Men vores hus er blevet renoveret fra kælder til kvist, og havde vi valgt at få lavet det, som det var, uden at opgradere, havde vi fået det hele dækket af forsikringen.

- Men med de penge, vi også selv har lagt for at få det, som vi ville have det, kunne det bedre have betalt sig at jævne huset med jorden, siger Kenneth Gaardsvig Holt, der mener, at de har fået lige omkring en million kroner fra forsikringen.

- På et tidspunkt blev det tragisk komisk. Det føltes, som om vi var med i verdens længste udgave af skjult kamera.