Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som dannes, når grundstoffet radium henfalder. Radon, der er kræftfremkaldende, findes overalt i jorden og kan trænge ind i din bolig igennem utætheder i boligens kældervægge og gulv. Radon kan derfor især være et problem i rum, som ligger med gulv og ydervægge mod jord, fx i stueetagen i huse med terrændæk eller i kældre.

En landsdækkende undersøgelse fra 2001 skønnede, at cirka 350.000 enfamiliehuse i Danmark på daværende tidspunkt havde et for højt radonniveau i indeklimaet. Dog har den danske boligmasse ændret sig gennem årene, så tallet ser i dag anderledes ud. I en nyere undersøgelse, har Aalborg Universitet analyseret resultater fra 13.000 radonmålinger i boliger og kommet til den konklusion, at boliger opført før 2010, hvor der blev indført skærpede krav i Bygningsreglementet om radonsikring, typisk er de boliger, hvor man finder høje radonniveauer. 

Undersøgelsen peger også på, at flere ældre huse end hidtil antaget døjer med høje mængder radon, hvilket med en vis sandsynlighed kan skyldes, at mange har fået energirenoveret deres boliger uden at tage højde for radon. Ved en energirenovering bliver huset ofte mere tæt, og tages der ikke højde for en øget ventilation, så vil den radonholdige luft ikke bliver fortyndet i samme grad som tidligere.

Det er umuligt at fjerne al radon i boligen, eftersom radon findes naturligt i atmosfæren. Gasserne er ikke et problem, når vi færdes udendørs, da den hurtigt fortyndes så den blot er 5 Bq/m3, men inde døre kan koncentrationen stige til et niveau, som kan være sundhedsskadeligt.

Hvad er en radonmembran eller radonspærre?

En radonmembran - eller radonspærre - har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx betonpladen i boligens terrændæk, som forhindrer radon i at trænge ind.

Der findes mange forskellige typer af membraner, herunder foliesystemer, bitumenmembraner, polyethylenmembraner, samt en- og to komponente flydende membraner, også kaldet smøremembraner. Smøremembraner påføres typisk med rulle, inden man fx lægger fliser, gulvspartel el.lign.

Undersøgelser foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut viser, at de forskellige membraners tættende egenskaber i høj grad afhænger af, om de er udført håndværksmæssigt korrekt.

En armeret betonplade med en tykkelse på 10 cm er i princippet også tæt mod indtrængning af radon, hvis den opfylder en række kvalitetskrav. Men opstår der revner i pladen, vil der kunne trænge radon igennem. Det er ikke unormalt, at der over tid vil opstå revner.

I langt de fleste boliger er der en betonplade i terrændækket. Især i ældre huse er der dog tale om en tynd, uarmeret betonplade på 7 cm eller mindre, hvor der let opstår revner. Betonplader i terrændæk blev almindelige fra omkring århundredeskiftet (1800-1900) – før det blev materialer som fx stampet jord, mursten el. lign brugt i stedet.

Overvej kun radonmembran, når du ændrer gulvkonstruktionen

En radonmembran kan i nogle tilfælde effektivt mindske mængden af radon i boligen og  kan være en løsning, hvis du har målt radonniveauet i din bolig over 200 Bq/m³.

Det kan dog være en dyr affære at etablere en radonmembran, da den skal ligge under gulvbelægningen, Det betyder, at alt gulvbelægning først skal fjernes og derefter reetableres, når membranen er lagt.

Derfor er det typisk kun aktuelt at overveje en radonmembran, hvis du i forvejen har planer om at ændre gulvkonstruktionen og etablere nye gulve – fx i forbindelse med en større renovering af boligen.

Hvor effektiv er en radonmembran og radonspærre?

Erfaringen viser, at en radonmembran øjeblikkeligt kan reducere radonniveauet i luften i din bolig med 10-50 procent. Effektiviteten afhænger af kvaliteten af den membran, der etableres, samt det håndværk, der ligger bag udførelsen.

Det er meget vigtigt, at membranen udlægges med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger. Hvis der er selv de mindste utætheder, reducerer det, eller ligefrem ødelægger, membranens radonmodstand.

Der skal sørges  for, at der ikke er revner ved overgangen mellem terrændækket (den vandrette del) og fundamentet/kælderydervæggen (den lodrette del). Du kan evt. fuge med en elastisk fuge for at tætne disse overgange.

Det meget vigtigt, at der bliver tætnet ved alle rørgennemføringer og lign. Til det formål findes der nogle manchetter samt fugemasser, som er specialdesignet til radonsikring.

Sørg for at benytte dig af produkter, der egner sig til radonsikring og benyt dig af en håndværker, som ved hvordan arbejdet udføres korrekt.

Kan både nye og gamle huse få en radonmembran?

Ved nybyggeri skal Bygningsreglementets krav, om at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft, overholdes. Her er det helt oplagt at tænke radonsikring ind fra begyndelsen af byggeprojektet og sikre, at din bolig er tæt mod terræn. En anden mulighed er at etablere et radonsug eller forberede til et radonsug, så du nemt og billigt kan reducere radonniveauet, hvis det viser sig, at niveauet er for højt, når du tager bygningen i brug.

Bor du i et ældre hus, er en radonmembran et kompliceret – og ofte dyrt – indgreb og måske ikke den oplagte måde at radonsikre på, medmindre der alligevel skal etableres nyt gulv eller gulvvarme – her kan du overveje i samme forbindelse at montere en radonmembran.

Lidt lettere er det imidlertid, hvis du har ubeboet kælder eller tilgængelig krybekælder og vil montere en radonmembran.

Hvis du sikrer din kælder eller krybekælder med en membranløsning, så vær særlig opmærksom på fugt. Tætner du kælderen/krybekælderen uden at tage højde for, at fugt skal kunne komme væk fra bygningens konstruktioner, kan du meget vel få løst dit problem med radon men i stedet stå med et fugtproblem. Sørg for at have en byggesagkyndig ind over, og foretag fugtmålinger, inden du begynder.

Kan en radonmembran fjerne al radon i min bolig?

Der er ingen garanti for, at en radonmembran er nok til at forhindre et for højt radonniveau ind i boligen. Er niveauet fortsat for højt, selvom du har fået en radonmembran, kan du overveje at etablere et radonsug, der effektivt kan reducere indtrængningen af radon ved at sænke lufttrykket i det kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen. Det kræver, at du har et kapillarbrydende lag i terrændækket. Har din bolig ikke det, er indgrebet straks mere kompliceret.

Undersøgelser peger på, at effekten i høj grad afhænger af, om løsningen er udført håndværksmæssigt korrekt. Ved selv de mindst utætheder vil radon kunne finde vej ind.

Skal en radonmembran vedligeholdes?

Når først radonmembranen er på plads, skal den typisk ikke vedligeholdes, hvis der er tale om en fast membran. Anvender du en flydemembran, vil der med tiden blive behov for at gentage en evt. overfladebehandling ved slid. Det samme gælder for fuger, manchetter, propper og fugebånd, flexbånd mv. ved rørgennemføringer, revner og overgange mellem fx gulv og vægge. Her er det en god idé løbende at tjekke, om materialerne holder tæt og udskifte, når der er synlige tegn på utætheder, eller når der er tegn på nedbrydning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke perforerer membranen og sørger for at der bliver lukket tæt, når du etablerer nye afløb eller laver andre gennemføringer af rør og installationer, der bryder boligens gulvkonstruktion.

Den membran, du vælger, skal desuden være robust og kan eventuelt lægges med fiberdug, hvis du ønsker en ekstra beskyttelse.

Hvad koster en radonmembran?

Hvor meget en radonmembran koster, afhænger af installationens omfang. Et skøn er, at det ca. koster ml. 100-800 kr. pr. m2, men hertil skal regnes udgifter til fjernelse og reetablering af gulvbelægningen.

Prisen kan variere alt efter den membrantype, du vælger, ligesom antal rørgennemføringer og arealet, der skal dækkes, har indflydelse på projektets omkostninger.

Skal du først fjerne den eksisterende gulvbelægning, hugge betonpladen op, reetablere betonpladen og gulvbelægningen, skal du regne med, at det koster omkring 2.500 kr. ekstra pr. m2. Priser er inkl. moms og arbejdsløn.

Inden du etablerer en radonmembran, skal du også sikre dig, at der ikke allerede er en plastmembran i konstruktionen. Hvis der er det, skal du lægge den nye membran på det samme sted eller fjerne den gamle membran, så du undgår, at fugt fanges mellem membranerne og ikke kan trænge væk. Dette kan også være en bekostelig affære, der skal tages højde for i budgettet.

Etablering af radonmembran og radonspærre

Før du går i gang, bør du rådføre dig med en bygningssagkyndig med forstand på radonsikring, da en radonmembran ikke nødvendigvis er den billigste og bedste løsning til dit hus. Især ikke hvis dit hus for nyligt er blevet renoveret, da omkostningerne forbundet med at lægge membranen, med stor sandsynlighed vil kunne overstige prisen for en alternativ og mere sikker løsning.  

En bygningssagkyndig kan hjælpe dig med at vurdere, om der findes alternative og mere effektive løsninger.

Hvis du vælger at få monteret en radonmembran, bør du få professionelle fagfolk med erfaring i radonsikring til at stå for udførelsen, da membranens effekt i høj grad afhænger af det udførte håndværk. Vælg altid produkter, der har en dokumenteret effekt, og som er fremstillet med henblik på radonsikring.