Hvis du har et dyrt lån og har foretaget markante forbedringer af dit hus, eller hvis huspriserne i området steget, siden du købte, kan det måske betale sig at få genvurderet dit hus.

Hvis dit hus vurderes højere, end da du købte det – fx 2,2 millioner kr. i stedet for 2 millioner kr. – er der mulighed for, at du kan lægge et dyrt banklån om til et billigere realkreditlån.

Hvis man har været ude og bruge penge på sit hus, eller man har en fornemmelse i maven, der siger, at éns bolig er blevet mere værd, end det man købte den for, så er det eneste rigtige at få en genvurdering for at se, om man har mulighed for at få lagt noget af sit dyre banklån ind under sit realkreditlån.

Sådan får du genvurderet din bolig

  • Kontakt din bankrådgiver og forklar, at du er interesseret i en genvurdering.
  • Banken sender en ejendomsmægler eller sin egen vurderingsmand ud til dig. Det kan tage op til et par uger afhængig af, hvor stor spidsbelastning, der er på vurderingerne, og hvor fleksibel du selv er i forhold til at være hjemme og tage imod.
  • Vurderingen af din bolig tager ca. en halv til en hel time.
  • Herefter laver mægleren eller vurderingsmanden en vurdering af din boligs faktiske salgspris og sender den til banken.
  • Ved et nyt møde med din bankrådgiver, oplyses du om den nye vurdering, og I kan tage en snak om en evt. låneomlægning.
  • Alt i alt tager proceduren ca. 2-4 uger.
  • Hvis du er interesseret i et bankskifte, kan du bede din nye bank om at sende en mand ud.
  • En genvurdering koster ikke noget.

Gå fra banklån til realkreditlån og spar

Der er mulighed for at spare mange penge ved at gå fra et banklån til et realkreditlån.

Derfor kan der opfordres til at få det gjort, hvis du har en fornemmelse af, at du kan få mere for din bolig, end da du købte den. Man kan altid sige ja eller nej til det tilbud, der kommer, så skulle der ske det, at vurderingen er lavere, er der ikke noget forgjort i det.

En låneomlægning koster også

Det er dog ikke altid en god idé at få lagt sit lån om efter en genvurdering for enhver pris. For det koster også at lægge et lån om.

Som udgangspunkt er det bedre, jo mere du kan stoppe over i dit realkreditlån, fordi det er den billigste måde at låne penge på. Men man skal huske på, at der jo også er omkostninger forbundet ved at lægge et lån om.

Gevinst ved låneomlægning kan tage år

Derfor skal du se på, hvad du betaler for dit banklån, og hvor meget vurderingen er steget.

Hvis du betaler 5 procent i rente på dit banklån, er fidusen selvfølgelig mindre end, hvis du betaler 10 procent. Hvis det fx drejer sig om 100.000 kr., som skal lånes på et F1-lån hos realkredit, hvor du inklusive bidragssats og kursskæring måske betaler omkring 1,5 procent mod måske 8,5 procent i banken, så har du en difference på syv procent om året.

Det er 7.000 kr. om året før skat og ca. 5.000 efter skat. Hvis du så skal betale 15.000-20.000 kr. for at lægge om, så går der altså 3-4 år, før gevinsten er tjent ind.

Få genvurderet din bolig ved omlægning eller bankskifte  derfor til, at du får genvurderet din bolig, hvis du alligevel skal lægge dit lån om, eller hvis du skal skifte bank.

Derfor kan det være en god idé, at du får genvurderet din bolig, hvis du alligevel skal lægge dit lån om, eller hvis du skal skifte bank.

Der får du som regel tilbudt et gratis bankskifte. Det betyder, at du kan undgå gebyrer for, at banken skal overtage et eksisterende lån, og udgiften er den samme for dem, om de skal over tage et eksisterende lån eller oprette et nyt.

LÆS OGSÅ: Lån til boligkøb

Ejendomsmægler genvurderer dit hus

Nordea Kredit arbejder sammen med Danbolig om vurderingerne. Danbolig sender en mægler ud for at vurdere huset, og er det steget mere end 100.000 kr. i værdi, er der mulighed for at omlægge sit lån eller evt. tage et tillægslån i realkreditinstituttet.

Andre realkreditinstitutter arbejder sammen med andre mæglerkæder eller har egne vurderingsmænd. Danbolig laver relativt mange genvurderinger.

Det kan enten være folk, der selv har købt hos os, eller banken der ringer for nogen, der måske har købt hos en anden mægler, som gerne vil vide, om det kan betale sig at lave en låneomlægning.

Forskel på, hvad der kan gøre din bolig mere værd

Hvis boligpriserne ikke er steget i området, vil dit hus ikke blive vurderet højere, hvis du blot har lagt nye fliser i havegangen.

Det er meget afhængigt af boligens udseende generelt, hvad der tæller. Hvis nu badeværelset er et centralt element i en egoistbolig, så kan det betyde rigtigt meget, hvis det er lavet nyt og flot, mens det måske kun boner lidt ud, hvis det bare er noget, man har brugt 50.000 kr. på i en familievenlig bolig.

Det afhænger af, hvor centralt et element det er. Er det bare det, der har stået og manglet for, at boligen virker fuldendt og helhedsoplevelsen bliver komplet, så giver det en stor merværdi.

Mange boliger vurderes højere

Mange vil kunne få en højere vurdering af deres bolig, også selv om de har købt i de senere år, hvor boligpriserne generelt er faldet.

En genvurdering vil kunne betale sig for mange, der fx købte lige, da markedet crashede, og alt stod stille. Dengang satte mange til salg under markedsprisen bare for at få solgt, og der er vi bestemt ikke nu. Markedet er faktisk blevet væsentligt bedre mange steder.