Fået hulmursisoleret, men ydervæg er skalmur så energikonsulent siger risiko for råd - skal vi fjerne isoleringen?

Hej Bolius

Vi har fået hulmursisoleret vores hus sidste år. I forbindelse med planlægning af ekstra isolering af vores loft har vi haft besøg af en konsulent der fortalte os at vores hus ikke burde være hulmursisoleret, da ydermuren er en skalmur og at der nu er risiko for at der opstår råd. Han skrev det også i den rapport han udformede.

Vi er på ingen måde byggekyndige så vi ved ikke hvad skal vi gøre?

med venlig hilsen Torben

Hej Torben

Jeg kan læse lidt mellem linjerne, at jeres indervægge er en let trækonstruktion, og at man nu har udfyldt det hulrum mellem denne konstruktion og murværket, også kaldet skalmuren. Derfor er det ca. 5 cm hulrum, som var tiltænkt som en ventilationsspalte nu fyldt ud. Og lukket til.

Den fugt man gerne ville kunne ventilere væk, stammer både indefra hvor en utæt dampspærre kan lede varm og fugtig luft ud i konstruktionen, som så kan danne kondens ude på murstenene. Men så også vand fra slagregn mv. som presses ind igennem skalmuren. Det må ikke undervurderes, hvor meget vand der kan trænge ind igennem mursten og fugerne.

Det er ikke sikkert, at det er eller bliver et problem. Men som prof. rådgiver er det eneste rigtige råd det som du har fået af konsulenten. Jeg ville have sagt det samme.

Man kunne overveje, at tage hul på konstruktionen, (nederst på murværket et sted, mod syd eller vest) for at måle på konstruktionen, om den er opfugtet. Er der ikke nogle alarmklokker der ringer her, kunne man så videre indbygge fugtmålere, så man kan holde øje med det fremadrettet. Altså frem for at fjerne isoleringen. Lad den være, men hold øje med det.

Tag gerne fat på en fugtsagkyndig, hvis ikke jeres nuværende konsulent kan rådgive/hjælpe jer videre.
Jeg håber at svaret kan bruges.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden