Hvis du bor i lejlighed og har en altan, kan du langt fra altid selv bestemme, hvordan du vil bruge den. En lang række ejerforeninger, andelsforeninger, boligforeninger og private udlejere har nemlig regler for brug af altanen.

Det viser en undersøgelse, YouGov har lavet for Videncentret Bolius i november 2019. 1.015 danskere, der bor i en etageejendom, har deltaget i undersøgelsen, og her fortæller 42 procent, at der er regler for brug af altanen. 46 procent siger, at der ingen regler er, mens 11 procent svarer ”Ved ikke”. 

Mange har regler mod at grille på altanen

Den mest udbredte regel er forbud mod at grille. Derudover er det især regler for, om man må sætte markiser eller parabolantenner op, male eller have altankasser ud mod fællesarealer, der er udbredte. Enkelte steder er der også vidtgående regler for selve adfærden på altanerne. 7 % fortæller fx, at der er rygeforbud. 

Tine R. Sode, fagredaktør i Videncentret Bolius, forklarer, at der altid har været regler for brugen af altaner. Men der er kommet flere af dem.

- Når man har en altan, kan man komme til at skade andre end sig selv, hvis man fx ikke vedligeholder den ordentligt, hænger altankasser eller andre ting op, der kan falde ned i hovedet på andre, eller vander planter, så der bliver oversvømmelse hos naboen. Men der er kommet flere regler med tiden, og det hænger nok sammen med, at vi bruger altanerne på en ny måde, siger hun.

Flere altaner og mere brug af dem øger efterspørgsel for regler 

For hvor altanerne tidligere især blev brugt til opbevaring og dyneluftning, er de nu blevet en forlængelse af vores bolig. De er vokset kraftigt i størrelse, og det giver mulighed for, at vi kan dyrke grønt, spise, grille og holde små fester på altanerne – og det øger efterspørgslen på regler, mener Tine R. Sode.

Marie Stender, antropolog og projektleder på forskningsprojektet Liv på altanen ved Statens Byggeforskningsinstitut mener også, det er i antallet af altanerne og den ændrede brug af dem, man skal finde forklaringen på de mange altan-regler.

- Mange ejendomme, der ikke er født med altaner, har fået dem påsat. Nogle steder har det givet lidt sjove konstruktioner, hvor altanerne – fx i hjørnerne af en ejendom – er kommet meget tæt på hinanden. Ikke mindst, fordi vi gerne vil have så store altaner som muligt. Og når vi kommer så tæt på vores naboer, som vi måske slet ikke har kendt eller set før, opstår behovet for regler pludselig, siger hun. 

Hun mener også, at altanen er blevet en del af vores image udadtil. Og det betyder, at vi bekymrer os mere om, hvordan naboerne opfører sig, og hvordan bygningen fremstår samlet.

- Dette fører så til, at vi gerne vil kontrollere udseendet med regler for farver, julelys og kulørte lamper og ikke mindst, om der må hænge vasketøj, og hvordan det må hænge, siger Marie Stender.

Rummelighed – til en vis grænse

I sit forskningsprojekt oplever hun, at de fleste mener, det er vigtigt at være rummelig, når man bor i byen.  De vil i princippet gerne tolerere larm og forstyrrelser fra naboerne. Men alligevel bliver det for meget. Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse viser da også, at ca. 37 % oplever gener fra naboernes altaner.

- Altanen giver folk en forventning om, at de kan sætte sig ud i et privat, rekreativt uderum med krukker og havemøbler. Men når de først sidder der, kan de pludselig høre alt, naboen siger, eller de kan lugte røg fra hans grill eller cigaret. Det gør, at flere alligevel ender med at efterspørge regler, selv om det egentlig strider mod deres overbevisning, siger Marie Stender.

Hun mener også, konflikten mellem det private og det offentlige rum opstår på et andet plan. Og her er det endnu sværere at finde ud af, hvem der skal tages hensyn til.

- Der ligger også en interessekonflikt mellem altanlivet og byrummet. Mange sidder på deres altan og bliver forstyrrede af, at der pludselig er Distortion på gaden eller larm fra havnen. Og skal byrummet så til at opføre sig som en stille, privat villavej, så folk kan nyde solen på deres altaner? Eller er altanlivet nødt til at foregå på bylivets præmisser, spørger Marie Stender.

Regler skaber klare rammer – men forhindrer ofte dialog

Boligforeningerne er dog ikke enige om, om regler for altanbrug er en god idé – og om de kan og bør sanktioneres. Bjarne Zetterström, chefkonsulent i BL - Danmarks Almene Boliger mener, der er uheldigt, at regler for altaner er blevet så udbredt.

- Vores råd er altid: I stedet for at lave forbud, så tal sammen. De fleste vil gerne tage hensyn, hvis de bliver opmærksomme på et problem. Derimod er ethvert forbud en invitation til at klage. I forhold til fx rygning kan det også være svært at afgøre, om altanen er en del af den private bolig, og om man overhovedet kan forbyde folk at ryge derude. Og selv om man har regler, kan man have svært ved at sanktionere dem. Man kan ikke smide folk ud af foreningen, fordi de ryger på deres altan, siger han.

I Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er holdningen en lidt anden.

- Vi mener, leveregler netop er en anerkendelse af, at vi alle gerne vil respektere hinanden. Fordi det som forening er vigtigt at være enige om, hvordan man opfører sig. Og har man noget nedskrevet, kan man reagere. 

- I forhold til diskussionen om, om en altan er en del af privatboligen, må man huske, at i en andelsforening ligger ejerskabet til både bolig, altan og fællesområder i foreningen. Som andelshaver har man blot brugsretten. Derfor er det helt fair at lave leveregler for fx grill og rygning på altaner. Og bliver levereglerne overtrådt gentagne gange trods påbud, har man mulighed for en eventuel sanktionering efter en konkret vurdering, siger Jacob Vilhelmsen, jurist i ABF.

Spådom: Flere rygeforbud på vej

Om der kommer flere eller færre regler i fremtiden er svært at spå om. Men tendensen går i retning mod flere, bl.a. når det kommer til rygning. Næsten hver tredje af dem, der bor i etageejendom, går ind for, at man indfører forbud mod rygning i den enkelte lejlighed inklusive altan. Og spørger man de unge, bakker hele 41 % op om rygeforbud.

- Det bliver mere og mere socialt uacceptabelt at ryge, så jeg kan godt forestille mig, det bliver meget mere udbredt, at man ikke må ryge på altanen. Selv om jeg personligt synes, det er et ret voldsomt indgreb i privatlivet, siger Kenneth Holt Nielsen.
Tine R. Sode er enig.

- Det sker jo, at folk, der ryger på gaden, bliver passet op af andre, der beder dem stoppe. Så anti-rygning-bevægelsen er ret hidsig, og her kan der godt ske en udvikling, så det pludselig bliver naturligt også at bestemme, at folk ikke må ryge på deres egne altaner, mener hun.