Hvert år vokser Københavns befolkning med ca. 10.000 mennesker. De skal have noget at bo i, og siden begyndelsen af nullerne er der blevet anlagt flere nye bydelskvarterer i hovedstaden. En del af de nye boliger er kendte boligformer som rækkehuse eller beboelseskarréer, men som noget nyt bliver der også bygget højhuse, både i de nyanlagte kvarterer og midt inde i den gamle, tætte by. 

– Det er et led i den generelle urbanisering, som vi ser i hele verden. Mennesket rykker mod byerne, og der kommer en kamp om pladsen. Der er penge i at udnytte pladsen mest rationelt, og et højhus er jo enormt effektivt til at udnytte pladsen, forklarer Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen. 

Derfor bygges der flere danske højhuse nu

Københavns Kommune præsenterede deres højhusstrategi i 2008, men det er først i de senere år, at der for alvor er taget hul på byggeriet af de beboelseshøjhuse, der pludselig skyder op, især i Aarhus og København. 

– Et højhus er et velstandsfænomen. De bliver bygget nu, fordi der har været et ryk på byggeriet i en lang periode, og fordi det er nu, der er en efterspørgsel efter mange boliger i de store byer. Det er konjunkturbestemt, siger direktøren for Arkitektforeningen. 

De bolighøjhuse, der blev bygget i Danmark i 1960'erne og 1970'erne, var store montagebyggerier i grønne områder i forstæderne. De højhuse, der bliver bygget i dag, ligger som udgangspunkt inde i en allerede eksisterende by, hvor de skal passe ind i omgivelserne. Det medfører et helt andet udseende end før, både for det enkelte højhus og for byen som helhed. 

Så høje er Danmarks højhuse

Herlev Hospital er med 120 meter Danmarks højeste bygning, mens Danmarks højeste (og Skandinaviens næsthøjeste) beboelsesejendom er Domus Vista på Frederiksberg. Storebæltsbroen er Danmarks højeste bygningsværk med en højde på 250,24 meter.

Til sammenligning er Tivolis forlystelse Himmelskibet 80 meter høj, mens Rundetårn har en højde på 41,55 meter.

Her kan du se Danmarks højeste beboelsesbygninger. 

Eksisterende byggerier: 

  • 102 meter:Domus Vista  fra 1969 på Frederiksberg
  • 100 meter: Bohrs Tårn  i Carlsbergbyen fra 2017 
  • 99 meter:Nordbro  fra 2019 på Nørrebro i København

Planlagte byggerier:

  • 320 meter:Bestseller-tårnet  i Brande. 
  • 142 meter:Lighthouse  i Aarhus Ø. Det vil blive Danmarks højeste boligbygning. Byggeriet er under konstruktion og forventes færdig ultimo 2021. 
  • 120 meter:Pasteurs Tårn  i Carlsbergbyen. Planlagt til 2022. 

Bohrs Tårn, Nordbro og mange andre nye højhuse i København

I 1994 var der én kran i København. Den stod ude på Kalvebod Brygge og blev brugt til bungy jump af rastløse sjæle og berusede polterabend-deltagere. Siden da har Københavns skyline været domineret af kraner i alle bydele, ikke kun på grund af metrobyggeriet, men lige så meget på grund af boligbyggeriet, heriblandt etableringen af de nye højhuse.

På Nørrebro har de fået det 99 meter høje Nordbro, på Vesterbro i Carlsbergbyen har de fået det 100 meter høje Bohrs Tårn, der er det første af i alt ni planlagte på stedet. Hovedstadens nye bydele Ørestad og Nordhavn har adskillige højhuse. Ved Amager Strandpark finder man flere. Det er byggerier, der adskiller sig fra tidligere tiders højhusbyggeri. 

– Det nye ved højhusene er antallet af dem, og at de bliver bygget til beboelse. Hvis du kigger på Københavns historie, så er der ikke nogle af de tidligere højhuse tæt på centrum, der blev brugt til beboelse. Det var enten hoteller eller erhverv. Det er noget nyt, at det er bolighøjhuse, forklarer Lars Autrup. 

Verdens højeste bygninger

Burj Khalifa i Dubai er med sine 828 meter verdens højeste bygning. Den bliver dog snart overhalet af Jeddah Tower - også kendt som Kingdom Tower -  der er ved at blive opført i Jeddah i Saudi Arabien og bliver mindst 1.000 meter høj.

Her kan du se en oversigt over de højeste bygninger i verden med boliger – nogle af dem er en blanding af hotel, kontorer og boliger. 432 Park Avenue i New York er verdens højeste ejendom, der kun består af boliger.

  1. Burj Khalifa, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater: 828 meter
  2. Lotte World Tower, Seoul, Sydkorea: 554,5 meter
  3. Guangzhou CTF Finance Centre, Guangzhou, Kina: 530 meter
  4. Vincom Landmark 81, Ho Chi Minh City, Vietnam: 461,3 meter
  5. Wuhan Center Tower, Wuhan, Kina: 438 meter
  6. 432 Park Avenue, New York, USA: 425,7 meter
  7. Marina 101, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater: 425 meter
  8. Trump International Hotel & Tower, Chicago, USA: 423,2 meter
  9. Princess Tower, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater: 413,4 meter
  10. LCT The Sharp Landmark Tower, Busan, Sydkorea: 411,6 meter

Kilde: The Skyscraper Center, CTBUH (Council on Tall Buildings and Urban Habitat) og Videncentret Bolius

Ni højhuse i Carlsbergbyen og syv ved Hovedbanegården

De nye højhuse bliver bygget i et antal, der ikke tidligere er set. I Carlsbergbyen alene kommer der til at stå ni høje, slanke tårne. På Postgrunden tæt på Hovedbanegården kommer de syv tårne, hvoraf de fire er højhuse, også til at ligge tæt side om side. Da Københavns Kommune i juni 2018 lavede sin seneste opdatering af højhuslisten, var syv højhusbyggerier under opførelse og yderligere 31 godkendt i lokalplanerne. Den store mængde højhuse kommer også til at ændre noget andet ved byen. 

– Når man begynder at bygge hele klaser af dem, får man en ny horisont, pointerer direktøren for Arkitektforeningen.

– Vi har en københavner-selvforståelse af en ikke så høj by markeret med Rådhustårnet og byens kirker. Tidligere stod SAS-hotellet på kanten af den historiske by som et modernistisk indslag, man kunne se på lang afstand og pejle efter, når man bevægede sig rundt i byen, uddyber han. 

Når de planlagte højhusbyggerier er ført ud i livet, vil København have en helt anden skyline end før og vel at mærke en, der kan være svær at overskue, fordi det store udsyn er spærret.

 – Det er klart, at når antallet af højhuse stiger, så mister det enkelte højhus også sin orienteringsværdi, siger Lars Autrup. 

Tommelfingerregel: Byggerier må ikke være højere end rådhus

Selvom der bliver bygget mange højhuse i storbyerne, er det stadig svært at få godkendt et højhusprojekt i borgerrepræsentationen. Før i tiden var der en tommelfingerregel i København om, at byggerier ikke måtte være højere end Rådhustårnets 106 meter, og markante, høje bygninger bliver ofte mødt med en generel skepsis. 

– Et højhus stiller det grundlæggende spørgsmål, hvem horisonten tilhører. Et 320 meter højt tårn ude på den jyske hede kan ses fra det meste af Jylland. Det vil sige, at mennesker, der er flyttet ud på landet for at få ro og fred og natur, pludselig får den planket op et sted i horisonten. De mennesker, der bor inde i Humlebyen på Vesterbro, kan have det på samme måde, når højhusene i Carlsbergbyen er bygget. På den måde kan det at bygge et højhus virke som en invasion, mener Lars Autrup. 

Højhusprojekter på vej i Jylland og på Fyn

I de senere år er omtalte højhusprojekter fx på Krøyers Plads på Christianshavn og Nuuks Plads på Nørrebro blevet skrinlagt efter omfattende protester. De fleste af de højhuse, der er blevet bygget i de senere år, er på omkring 100 meter, men flere af de planlagte vil blive endnu højere. Det igangværende byggeri i Aarhus Ø, Lighthouse, bliver 142 meter og det måske allermest omtalte højhusbyggeri i senere tid, Bestsellertårnet i den jyske by Brande, er planlagt til hele 320 meter (højhuset er dog sat på pause indtil videre). Højhusbyggeri er nemlig ikke længere noget, man kun ser i Aarhus og København. I byer som Odense, Vejle og Aalborg dukker der også beboelseshøjhuse op.

Jeg synes tit, projekterne er bedre, hvis de ikke er høje. København har jo altid været kendetegnet ved at være en flad lagkageby med et par ’fødselsdagslys’, der stikker op, og man har et stort ansvar, når man bygger højt, fordi man ikke kun påvirker nærområdet, men hele byens profil.
Camilla van Deurs, stadsarkitekt i Københavns Kommune - Berlingske oktober 2019

- Silkeborg har fået sit første højhus og får snart nummer to. Silkeborg er et velstandssted, hvor det går godt. De har også lige fået motorvej. Det passer med konjunkturtænkningen, at det er der, de bliver bygget, siger Lars Autrup.

- Et højhus er et symbol på ensomhed

Arkitekten er generelt skeptisk over for de mange byggerier i højden. Ikke kun på grund af nogle af bivirkningerne som skygge og ekstra vind, men også for det enkelte mennesker.

 – Rent arkitektonisk er det et udtryk for individualisme. Det er det modsatte af et gårdhavebyggeri, hvor vi mødes og har ting tilfælles. Et højhus er et symbol på ensomhed. På den måde er det tidstypisk, siger han. 

Højhusbyggerier er fascinerende

Samtidig bliver direktøren for arkitektforeningen fascineret af vellykkede højhusbyggerier som Nordbro på Ydre Nørrebro. 

– Der er prestige i at bygge højhus, det er teknisk forførende, at det kan lade sig gøre at bygge højt, siger direktøren for Arkitektforeningen. 

Lars Autrup kører jævnligt ud i landet for at deltage i borgermøder i mindre byer, hvor højhusdrømmene også lever: 

– Jeg var for nylig til et borgermøde i en jysk provinsby, hvor handelsstandsforeningens formand foreslog et 100 meter højt glastårn midt i byen, fordi han tror, det vil tiltrække opmærksomhed og mennesker. 

Det kommende årti bliver tiden, hvor højhuse som beboelse til mennesker for alvor bliver udbredt i Danmark. 

Kuldsejlede højhusprojekter

Det er ikke let at få et højhusbyggeri godkendt i København. I de senere årtier er flere højt profilerede højhusprojekter blevet skrinlagt efter massiv modstand fra borgerne. Det er fx: 

Højhusene på Krøyers Plads

Ud mod vandet på Christianshavn ligger Krøyers Plads. I 2003 udskrev man en arkitektkonkurrence, der blev vundet af en hollandsk arkitekt, som bl.a. ville bygge et 55 meter højt højhus på pladsen. Planen mødte voldsom kritik fra Christianshavnerne, og projektet blev droppet. Først i 2016 stod pladsens 105 nye boliger færdige, denne gang tegnet af tre danske arkitektfirmaer og uden højhuse blandt boligblokkene.

Højhuset på Nuuks Plads

Nuuks Plads er et af metrostoppene på Københavns nye metrolinje Cityringen. Freja Ejendomme havde planlagt at bygge et 75 meter højt højhus med både familieboliger og ungdomsboliger. Forslaget blev nedstemt og afvist i efteråret 2018 på grund af modstand fra beboere. 

Kilder: Berlingske, Forslag til Højhusstrategi 2008, interview med Lars Autrup, Københavns Kommune, Nybygget.dk, Politiken m.fl.