Husbåde

Vil du bo på vandet med havudsigt, bølgeskvulp og frisk luft? Læs her, hvordan du køber husbåd, hvilke regler du skal overholde, og hvor meget vedligeholdelse en husbåd kræver.

Husbåd med træfacade.

Husbåd med træfacade. Når du vil anskaffe dig en husbåd, bør du sikre, at husbåden er bygget i materialer med stor modstandskraft i forhold til det våde miljø. Foto: Waterliving A/S

Hvad er en husbåd?

En husbåd er en flydende indretning, der bruges som bygning. I lovgivningsmæssig sammenhæng støder man ofte på udtrykket "flydende bolig".

Groft sagt deles husbåde op i 3 hovedgrupper:

  • Husbåde, som tidligere har været anvendt som skibe.
  • Husbåde, som er forsynet med motor, men som anvendes som bygninger.
  • Husbåde, som er udelukkende bygget med henblik på at blive anvendt som boliger.

Især de sidstnævnte bliver stadig mere almindelige i både Danmark og i resten af Europa. Det skyldes ikke blot, at flydende konstruktioner, der er designet til beboelse, er bedre egnet til at danne rammen om et dagligliv, men også at de sædvanligvis kræver mindre vedligeholdelse end en almindelig båd.

Endelig opfylder de nye husbåde som regel de strenge miljøkrav, som både Danmark og resten af EU stiller til både.

LÆS OGSÅ: Bolig på bølgen blå

Hvor kan du købe en husbåd?

Hvis du vil købe en helt nybygget husbåd, er der kun få udbydere på markedet. Se fx:

Vil du derimod købe en båd, som er blevet ombygget til husbåd, er mulighederne større. Den bedste måde at finde dem på er ved at søge på nettet. Se fx:

Hvad skal du sikre dig, før du køber en husbåd?

Når du vil anskaffe dig en husbåd, bør du først og fremmest sikre, at husbåden er  bygget i materialer med stor modstandskraft i forhold til de salte, våde og blæsende omgivelser.

Stål er det bedste materiale til skibsskrog og har været anvendt de sidste 100 år. De fleste stålproducenter giver 100 års garanti på deres stålskrog. Det er langt mere, end andre materialers garanti og reelle holdbarhed.

Der bygges også skibsskrog af beton, men der har de seneste år vist sig at være mange problemer med dem, bl.a. er der set eksempler på, at betonskrog ikke kan modstå miljøet på længere sigt og simpelthen tærer og smuldrer bort.

LÆS OGSÅ: Byggematerialers kvalitet

Undersøg restgæld

Vil du købe en brugt båd, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Tjek bl.a.:

Udsigt fra husbåd.

Der er flere ting, du bør tjekke, inden du køber en husbåd - bl.a. materialer, økonomien bag og muligheden for at skaffe haveplads, der hvor du gerne vil bo. Foto: Waterliving A/S

  • Om der er gammel gæld i båden. Du risikerer at hænge på sælgerens gæld.
  • Om sælgeren ejer båden eller har ret til at sælge den.
  • Om de løfter, garantier og oplysninger, som sælgeren giver om båden, er korrekte.

Sørg for at få alt relevant skrevet ned i en bindende salgsaftale.

En husbåd skal være registreret i Skibsregistret, som er at sidestille med Matrikelstyrelsen og den digitale tinglysning. Her kan du bl.a. finde oplysninger om lån og ejerforhold.

Sørg for at skaffe en havneplads

Det kan være svært at finde et sted at placere husbåden, men det er naturligvis en forudsætning, at denne detalje er på plads.

Hvor kan du bo i husbåd?

Husbåde er blevet populære de senere år. Der er derfor kamp om pladserne, og du skal nok forberede dig på skulle bruge en del tid og kræfter på at få lov til at slå dig ned et velegnet sted.

Det er forskelligt, hvordan du kan få en plads, men mange steder er der mulighed for at komme på en venteliste.

Du skal søge om tilladelse til at placere din husbåd hos ejeren af den havn eller det areal, hvor du ønsker at slå dig ned. Det vil som oftest være kommunen, der skal give dig tilladelse.

Du skal naturligvis være realistisk i din søgen efter et egnet sted at placere din husbåd. Der er ingen pointe i at søge om tilladelse til at placere den et sted, der allerede anvendes af eller er øremærket til almindelige lystfartøjer eller erhvervsmæssig udnyttelse. Dog har nogle havne åbnet for tilgang af få husbåde.

Du kan med fordel koncentrere dig om byer med gamle industrihavne, der ikke længere benyttes i større stil.

Vi bor på en husbåd

Billedgalleri

Tina Steen Jensen og Preben Hald har solgt deres parcelhus og flyttet ud på en husbåd sammen med deres 3 børn. Der har været masser af fordele, men også udfordringer. Læs om deres oplevelser og se...

Hvordan kan du finansiere en husbåd?

En husbåd kan ikke finansieres gennem et realkreditlån som en normal ejerbolig, da et realkreditlån kræver, at der er et fast matrikelnummer at koble lånet sammen med. I stedet vil du typisk skulle optage et særligt bådlån i banken.

Er båden helt ny og konstrueret af særligt langtidsholdbare og vejrbestandige materialer, vil du ofte kunne låne op til 80 procent af bådens værdi via et lån med variabel rente og en løbetid på 20 eller 30 år. Ydelsen til det vil stort set være sammenlignelig med ydelsen på et almindeligt prioritetslån.

I nogle tilfælde kan du låne de resterende 20 procent af husbådens pris i banken til en lidt højere rente end det primære lån - fuldstændig som hvis du lånte til en almindelig bolig.

Da en ældre husbåd ofte er mere udsat for tæring og rust, er de sædvanligvis mere kostbare at finansiere. Banken tager simpelthen højere renter på grund af den større udlånsrisiko, der er forbundet med at finansiere ældre materialer og konstruktioner, som måske ikke holder i al den tid, det tager at betale lånet tilbage.

Hvad koster en husbåd?

Anskaffelsesprisen afhænger i sagens natur af indretning, materialevalg og udstyrsniveau. Men en kvadratmeterpris fra omkring 20.000 kr. for en basal familiehusbåd i 1 plan er ikke usædvanlig.

Husbåd set indefra.

Husbåde er typisk ikke så store som et traditionelt parcelhus. Der findes flere husbåde på blot 30-40 m2. Foto: Waterliving A/S

Vil du have 1. sal på husbåden, er kvadratmeterprisen på det øvre dæk ca. 20-25 procent lavere.

Boligarealet på en husbåd svinger meget, men typisk er husbåde noget mindre end enfamilieshuse. Der findes flere husbåde på blot 30-40 m2.

Til sammenligning er prisen for nyopførelse af et parcelhus ca. 11.500 pr. m2 (2014-priser).

Økonomisk set kan det oftest betale sig at købe en båd, der allerede er ombygget, i stedet for selv at gå i gang, da materialer er dyre, og tidsforbruget næsten altid er mere omfattende, end du tror.

Hvilke udgifter er der forbundet med at eje en husbåd?

De løbende udgifter til el, vand, varme osv. kan til dels sammenlignes med udgifterne til en ordinær ejerbolig. Du skal ikke betale ejendomsskat og grundskyld, men derimod en årlig afgift, der gælder for alle skibe der er registreret i Skibsregistret.

Afgiftens størrelse afhænger af skibets tonnage (en angivelse af skibets vægt- og rumfang). Nedenstående afgiftspriser er fra 2014:

  • Bruttotonnage under 20: 800 kr.
  • Bruttotonnage mellem 20 og 500: 1.600 kr.
  • Bruttotonnage over 500: 2.400 kr.

Du skal også betale for leje af havneplads, hvilket gennemsnitligt koster i omegnen af 20.000 kr. om året i de fleste havne (2014-priser).

Prisen varierer dog meget. Mens det et sted koster 8.000 kr., kan du andre steder komme af med helt op til 40.000 kr. årligt. Derfor kan det være en særdeles god idé at undersøge markedet, inden du anskaffer en husbåd.

Transportudgifter i forbindelse med besigtigelse af båden inden køb og hjemtransport af husbåden er også engangsudgifter, der skal medregnes. Især, hvis du køber husbåden i udlandet.

Udgifter til syn

For husbåde gælder, som for andre både, at de jævnligt skal tilses i bunden for skader, tæring og begroning. Afhængigt af konstruktion og bådtype skal du regne med løbende udgifter til inspektion på land efter 1-3 år.

Ifølge reglerne fra Søfartsstyrelsen skal der være et bundsyn hvert femte eller tiende år. Det koster en del at få båden på land, så den kan inspiceres. Regn med omring 30.000 kr. (2014-priser) for at få båden op og ned igen.

Syn og godkendelse skal foretages af personer autoriseret af Søfartsstyrelsen.

Se Søfartsstyrelsens liste over godkendte personer og firmaer

Forsikringsudgifter

En husbåd forsikres med både en indbo- og en bådforsikring. En almindelig husforsikring dækker ikke. Til gengæld skal du også regne med kasko- og ansvarsforsikring.

Mange producenter fremstiller husbåde på CE-mærkede skibsskrog, hvilket betragtes som en god garanti. Men eftersom der er ekstremt store forskelle på konstruktionen af selv de mest moderne husbåde, vil det altid komme an på en individuel bedømmelse, hvor meget forsikringsselskabet opkræver i præmie.

En husbåd uden eget fremdriftsmiddel bliver af forsikringsselskaber betragtet, som en pram og du skal derfor ikke betale den afgift, som normalt tillægges kaskoforsikringen.
Der skal ikke betales stempelafgift ved forsikring af husbåde.

Forsikring af husbåd.

Terrasse på husbåd. En husbåd forsikres med en almindelig husforsikring, og skroget forsikres separat med en bådforsikring. Foto: Waterliving A/S

Vedligeholdelse af husbåd.
En husbåd skal løbende vedligeholdelses. Bl.a. er der en del malerarbejde forbundet med at være ejer af en husbåd. Arkivfoto.

Læs mere om skat på husbåde på SKAT’s hjemmeside 

Foruden kasko- og ansvarsforsikring tegnes en ganske almindelig indboforsikring, dog med ekstra dækning for de omkostninger, det medfører, hvis husbåden synker.

På grund af den relativt begrænsede efterspørgsel og de lidt specielle omstændigheder er det ikke alle forsikringsselskaber, der forsikrer husbåde.

Udgifter til tilslutningsafgift

Hvis du som ejer af en husbåd tilslutter dig det offentlige kloaknet, svarer tilslutningsafgiften stort set til den, du betaler som almindelig husejer. Der er mulighed for at deles om udgiften, hvis man er en enklave af husbåde, og dermed reducere udgifterne betragteligt.

Vedligeholdelsesudgifter

Den udvendige vedligeholdelse af husbåde er ikke væsentlig anderledes end et hus på land af tilsvarende materialer.

De indvendige materialer - gulv, loft, klinker osv. - skal typisk udskiftes nøjagtigt som i et almindeligt hus. Jo ældre og mere skrøbelig din husbåd er, desto dyrere og mere besværligt bliver det at holde den ved lige.

Du skal regne med, at den del, der ligger i vandet skal males hvert andet år. Det kræver, at båden kommer op på land, hvilket koster omkring 30.000 kroner (2014-priser).

LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af udvendigt træværk

Hvordan kommer du af med spildevandet fra en husbåd?

I Danmark er der - modsat mange andre steder i Europa - ikke forbud mod, at husbåde har en septiktank. Har din husbåd en septiktank, skal du aftale med en vognmand eller et renovationsfirma, at tanken tømmes fra tid til anden. Nogle havne har fået eget tømningsanlæg, så du selv kan stå for tømningen.

Mange moderne husbåde er dog udstyret med en langt mere bekvem løsning, der gør det muligt at slutte husbåden direkte til det offentlige kloaknet. Typisk er løsningen baseret på kombinationen af et pumpesystem, en kraftig kværn og en slange, der "skyder" spildevandet fra båden og direkte ud i det offentlige kloaknet.

Denne løsning koster sædvanligvis det samme som tilslutning af et helt almindeligt enfamiliehus til kloaknettet.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal den godkendes. Ligeledes må du naturligvis ikke udlede noget som helst i en havn eller sø uden tilladelse fra enten kommunen eller miljøkontrollen.

Hvilke generelle regler gælder for husbåde?

Et langt stykke hen ad vejen gælder samme generelle regler for en husbåd som for fast ejendom i klassisk forstand, men der er også en hel del forskelle.

Ligesom du med et almindeligt parcelhus får ibrugtagningstilladelse af kommunen, er det også kommunen, der har ansvaret for at kontrollere, at din husbåd er egnet til helårsbeboelse, hvis du vil have båden placeret i en kommunalt ejet havn.

Derudover kan husbåde til helårsbeboelse være omfattet af lokalplaner.

Det er Søfartsstyrelsen, der har den primære kompetence til at godkende husbådens stabilitet og flydeevne.

Denne godkendelse finder sted i henhold til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v.

Den del af husbåden, der benyttes til beboelse, er omfattet af byggeloven. Det er kommunen der beslutter, hvilke krav der er væsentlige i forhold til den enkelte husbåd, fx i forhold til ydervægge, tag, indretning mv.

Alle husbåde skal desuden optages i Skibsregistret.

Det gør du ved at udfylde en blanket, som kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside, og som skal sendes til Søfartsstyrelsen.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab