Væk med pynt, pomp og pragt. Tilbage til det enkelte og funktionelle. 

Sådan lød devisen blandt en række stjernearkitekter – bl.a. franske Le Corbusier og Bauhausskolen i Tyskland - i 1920’erne og 1930’erne, og den bølge førte til funkisvillaer med flade tage. 

- Man lavede en udstilling i Stuttgart i 1927, hvor man byggede en hel kubistisk by, og efter en udstilling i Stockholm i 1930, hvor en række danske arkitekter også var med, slog det for alvor igennem i Danmark. Tendensen faldt også sammen med, at man fik det her jernbeton, som gjorde, at man rent teknisk kunne lave en hel plade som tag, fortæller arkitekt Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius.

Arne Jacobsen var en af de danske arkitekter, der tog funktionalismen og de flade tage med sig i store byggerier som Bella Vista og Bellevue Teatret, men også i private villaer. Lidt senere blev også især Friis & Moltke kendt for deres funkisvillaer med flade tage.

Nutidens flade tage har hældning

Når man taler om flade tage i 2017, snyder man faktisk lidt. For der er ingen af de tage, man lægger i dag, som er helt flade. De har altid en hældning på mellem 1 og 11 grader. 

I 1982 blev der indført et krav i Bygningsreglementet om en minimumshældning på 2,5 cm pr. meter. Den lille hældning betyder, at vandet kan løbe af, så man undgår fugtproblemer. Vægten af sne bliver heller ikke et problem for lavhældningstaget.

Fladt tag gav flere fordele

Udover, at man rent stilmæssigt søgte enkeltheden, og teknisk var glade for de nye muligheder med betonkonstruktioner, var der en række andre fordele ved de flade tage, som pustede til deres popularitet i 1930’erne og videre op gennem 1940’erne og 1950’erne.

- I forhold til huse med saddeltag (det traditionelle trekantede tag, der hviler på to mure, red.) fik man en større frihed med de kubistiske huse med fladt tag. Ruminddeling, form og planløsning på huset lå ikke så fast, og man kunne bygge i flere forskudte planer. Man fik også fuld loftshøjde på alle etager – man slap for skrå vægge og skæve loftsrum. Og så fik man muligheden for en tagterrasse, fortæller Thue Krog Andersen, arkitekt hos Årstiderne Arkitekter.

Således så man også store parcelhuskvarterer i 1960’erne, der blev bygget med flade tage. 

Fejl og fugt gav problemer for huse med fladt tag

I 1970’erne begyndte en række konstruktionsmæssige fejl i de flade tage dog at vise sig, og pludselig blev de flade tage meget udskældte.

- En del af inspirationen til de flade tage kom fra Californien, hvor man jo har et helt andet klima. I Danmark gav det bagslag, at man slet ikke havde haft fokus på isolering i tagene eller sørget for at gøre konstruktionerne tætte. Derfor så man de her helt flade tage, der blev til badekar, og vand, der begyndte at sive ned igennem huset, fortæller Thue Krog Andersen.

- De flade tage fik derfor et meget dårligt ry, og man ville simpelthen ikke have dem midt i 1970’erne. Man havde set for mange vandskader og fugtproblemer, supplerer Tine Nielsen.

Built up med tagpap og tjære gjorde flade tage bedre

Fordi det ikke kun var private boliger, der var blevet bygget med flade tage, men også en lang række skoler, hospitaler og andre offentlige institutioner, blev der postet en del penge i at udvikle teknik og materialer, så man kunne redde flere af de flade tage.

- Man udviklede bl.a. noget mere elastisk og meget mere holdbart tagpap, der kunne tåle sollys. Man fandt ud af, hvordan man kunne lede vandet væk. Og man udviklede en built up-teknik, hvor man lagde tagpap og tjære i flere lag og små perlesten på toppen, så man både kunne holde på fugten i regnvejr og sikre, at tagpappen ikke brændte af i solskin, forklarer Tine Nielsen.

LÆS OGSÅ: Tag med tagpap

Ikke længere risiko ved flade tage

I dag er der derfor ingen risiko ved at bygge huse med flade tage. De er lige så tætte og vel-ventilerede som huse med saddeltag. Hvis de altså er lavet ordentligt, i ordentlige materialer og med en lille hældning (som man har fundet ud af er nødvendigt, så vandet kan løbe af. 

Man har nu også mulighed for at bygge kæmpe ovenlysvinduer, som kan styres mekanisk, ind i flade tage og dermed få masser af lys ind i boligen. Og de flade tage gør det også nemmere at bygge energivenlige huse, ligesom man nu har mulighed for at lave grønne tage eller lægge solceller oven på de flade tage. Der er derfor mange grunde til, at de flade tage har overvundet sit dårlige ry og er tilbage på banen igen.

- Man kan ikke længere tale om, om der er flest fordele eller ulemper ved det flade tag eller saddeltaget. I dag er det et spørgsmål om smag og økonomi, om man vælger det ene eller det andet, siger Tine Nielsen.

Det er som regel en anelse dyrere at bygge med flade tag end saddeltag. Både fordi der er lidt flere krav til det, og fordi der er så mange muligheder for udformning, planløsning og materialevalg, når man bygger med fladt tag, at det samlede byggeri ofte bliver lidt dyrere.

Flade tage og saddeltage kæmper om førstepladsen i 2017

Om det i 2017 – og på sigt – bliver de flade tage eller saddeltaget, der vinder popularitetskonkurrencen i Danmark, er svært at sige. Nogle er til den romantiske, gammeldags murermestervilla-stil, mens andre er til det minimalistiske og funktionalistiske, der ligger i de flade tages udtryk.

- Størstedelen af de byggerier, vi bygger eller ser andre steder, er stadig klassiske byggerier med saddeltag. Men de flade tage er meget populære, dér hvor de kan lade sig gøre. Men det er svært at tale om en generel trend eller tendens i dag, for folk bygger meget individuelt. Man kan i den samme udstykning se træhuse, funkisvillaer og murermestervillaer, siger Carsten Jæger Nørbjerg, salgs- og marketingchef i typehusfirmaet Hybel Huse, der både bygger huse med saddeltag og med fladt tag.

Arkitekt Thue Krog Andersen fra Årstiderne Arkitekter oplever dog, at størstedelen af kunderne drømmer om huse med flade tage, fordi det giver så mange muligheder for rum- og planløsninger. Men det er ikke alle, der kan få drømmen opfyldt.

- Man skal være opmærksom på, at der er flere steder, hvor lokalplanen eller andre lokale restriktioner ikke tillader flade tage. Det bremser mange, og det skal man altid undersøge, inden man går i gang, råder han.