Der er grænser for, hvor meget niveauforskellen på din og naboens grund må øges. Foto: Tommy Verting
Flere danskere kan være generet af, at deres nabos grund hælder bl.a. fordi regnvand kan ende på grunden. Men der findes ingen grænse for, hvor meget 2 grundes terrænhøjde maksimalt må variere. Og heller ingen regler, som forbyder naboens grund at hælde mod din.
Mange boligkvarterer er opført i et skrånende eller kuperet område, hvor der uundgåeligt er terrænspring mellem husene. Her er det af naturlige årsager ikke muligt at lave en plan overgang mellem 2 grunde.
Grænser for, hvor meget niveauforskellen på din og naboens grund må øges
Til gengæld er der en række krav, som skal opfyldes, hvis naboen ønsker at terrænregulere, dvs. udjævne niveauforskellene på sin egen grund i forbindelse med fx nybyggeri, om- eller tilbygning.
Terrænregulering kan være nødvendigt, hvis det pga. niveauforskelle ikke er muligt at bygge på grunden. Der er dog grænser for, hvor meget naboen må ændre på grundens udformning og dermed enten øge eller mindske niveauforskellen til din grund.
Typisk må naboen maksimalt terrænregulere 0,5 meter
Du finder reglerne for terrænregulering i lokalplaner eller andre tinglyste bestemmelser. Grænsen kan variere fra kommune til kommune, men typisk er det tilladt at terrænregulere +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn.
Naboen må altså ikke fylde mere jord på og derved hæve niveauet på sin grund med mere end en halv meter. Er der behov for at terrænregulere yderligere, kræver det tilladelse fra kommunen.
Naboen er i øvrigt forpligtet til at give dig skriftlig besked om arbejdet senest 14 dage, inden det går i gang.
Terræn må ikke reguleres tæt på skel
I lokalplaner står der ofte også, at der ikke må terrænreguleres tæt på naboskel. I mange tilfælde går grænsen en halv meter fra skel, men afstandskravet kan være større i fx bynære områder, så tjek reglerne i din kommune.
Naboen skal desuden sørge for at lave en skrånende overgang mod grænsen til din grund. I den forbindelse kan kommunen have formuleret retningslinjer for, hvor meget en grund må skråne mod skel. Fx står der i en vejledning om terræn lavet af Aalborg Kommune, at hældningen på en skrænt minimum bør være 1:3 altså omkring 30 procent eller mindre, da det mindsker risikoen for, at naboen generes af jordskred eller overfladevand.
Klag, hvis naboens terrænregulering generer
Du kan klage til kommunen over en terrænregulering. Ifølge byggeloven må en terrænregulering nemlig ikke være til gene for omkringliggende grunde.
De typiske ulemper ved en terrænregulering er:
- Indbliksgener.
- Risiko for jordskred.
- Regnvand fra naboen grund til din.
Klager du til kommunen, vil kommunen typisk se på grunden og sandsynligvis forsøge at finde et kompromis, som både du og naboen kan acceptere. Er det ikke muligt, træffer kommunen en afgørelse. I værste fald risikerer naboen at skulle regulere terrænet tilbage.
Det siger byggeloven om terrænregulering
§ 12
Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.
Stk. 4
Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.
§ 13
"I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændringer af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde."
