grafik viser de typiske regler for terrænregulering af en grund

I mange tilfælde må man højst terrænregulere +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn, og ikke tættere på naboskellet end en halv meter. Grafik: Pernille Munk Bandholst

Flere danskere er generet af, at deres nabos grund hælder – bl.a. fordi regnvand kan ende på grunden, eller fordi naboen kan kigge ind til dem.

Der findes dog ingen grænse for, hvor meget to grundes terrænhøjde maksimalt må variere. Og heller ingen regler, som forbyder naboens grund at hælde mod din.

Mange boligkvarterer er opført i et skrånende eller kuperet område, hvor der uundgåeligt er terrænspring mellem husene. Her er det af naturlige årsager ikke muligt at lave en plan overgang mellem to grunde.

Grænser for, hvor meget niveauforskellen på din og naboens grund må øges

Til gengæld er der en række krav, som skal opfyldes, hvis naboen ønsker at terrænregulere, dvs. udjævne niveauforskellene på sin egen grund i forbindelse med fx nybyggeri, om- eller tilbygning.

Terrænregulering kan være nødvendigt, hvis det pga. niveauforskelle ikke er muligt at bygge på grunden. Der er dog grænser for, hvor meget naboen må ændre på grundens udformning og dermed enten øge eller mindske niveauforskellen til din grund.

Typisk må naboen maksimalt terrænregulere en halv meter

Terrænregulering af en grund kræver ikke byggetilladelse, men der kan være bestemmelser i en lokalplan eller andre tinglyste bestemmelser for grunden/området omkring det. Terrænregulering må ikke være til gene for omkringliggende grunde.

Grænsen kan variere fra kommune til kommune, men typisk er det tilladt at terrænregulere +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn.

Naboen må altså ikke fylde mere jord på og derved hæve niveauet på sin grund med mere end en halv meter. Er der behov for at terrænregulere yderligere, kræver det tilladelse fra kommunen.

Naboen er i øvrigt forpligtet til at give dig skriftlig besked om arbejdet senest 14 dage, inden det går i gang.

LÆS OGSÅ: Terrænregulering af grunden

Terræn må ikke reguleres tæt på skel

I lokalplaner står der ofte også, at der ikke må terrænreguleres tæt på naboskel. I mange tilfælde går grænsen en halv meter fra skel, men afstandskravet kan være større i fx bynære områder, så tjek reglerne i din kommune.

Naboen skal desuden sørge for at lave en skrånende overgang mod grænsen til din grund. I den forbindelse kan kommunen have formuleret retningslinjer for, hvor meget en grund må skråne mod skel.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om lokalplaner

Klag, hvis naboens terrænregulering generer

Du kan klage til kommunen over en terrænregulering. Ifølge Byggeloven må en terrænregulering nemlig ikke være til gene for omkringliggende grunde.

De typiske ulemper ved en terrænregulering er:

  • Indbliksgener.
  • Risiko for jordskred.
  • Regnvand fra naboens grund til din.

Klager du til kommunen, vil kommunen typisk se på grunden og sandsynligvis forsøge at finde et kompromis, som både du og naboen kan acceptere. Er det ikke muligt, træffer kommunen en afgørelse. I værste fald risikerer naboen at skulle regulere terrænet tilbage.

LÆS OGSÅ: Sådan anlægger du et regnbed i haven

Det siger Byggeloven om terrænregulering

§ 12  

"Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse."

§ 13

"I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt."

Kilde: Byggeloven