Forkert fald på grunden kan resultere i vandskader. Hvis du vil ændre faldet, kan du ty til terrænregulering. Arkivfoto.
Hvorfor kan terrænregulering være nødvendigt?
I forbindelse med nybyggeri, ombygning og tilbygning kan det undertiden være nødvendigt at regulere terrænet. Med terrænregulering menes at udjævne niveauforskelle på grunden. Terrænregulering gøres ved enten at fjerne, tilføre eller flytte jord. Dette kan gøres for at optimere placeringen af huset eller fx for at kunne lave et ordentligt fundament.
Det kan også være, at du har ønsker om at ændre terrænet for at få bedre gavn af din have, så den fx ikke er en stor skrånende flade. Og så er det endelig muligt, at du kan beskytte dit hus mod oversvømmelser, hvis du regulerer på terrænet på grunden, så regnvand og andet overfladevand ikke ender i din kælder eller op ad dit hus.
Hvilke regler er der for terrænregulering?
Der vil som regel være regler om terrænregulering i lokalplaner og andre tinglyste bestemmelser for en ejendom.
Her gælder oftest den regel, at du ikke må terrænregulere mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn og ikke tættere på naboskellet end 0,5 m uden tilladelse fra bygningsmyndigheden, dvs. kommunen.
Hvis en nabo klager over en terrænregulering, der er blevet udført, kan han henvende sig til kommunen. De kan sige om der er regler der er blevet brudt og i så fald hvad der så skal ske.
Det står beskrevet i Byggelovens paragraf 13:
"I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændringer af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde."
Det vil sige, at kommunen i sidste ende har ret til at påbyde ændringer af terrænet, hvis de skønner, at den vil være til ulempe.
De mest almindelige ulemper, som en terrænregulering kan medføre, er:
- At regnvand ledes til de omkringliggende grunde
- Indbliksgener, dvs. at man uhindret kan se ind til naboen
- Risiko for, at jord skrider ned
Hvis du ønsker at terrænregulere din grund, er det en god idé at snakke med dine naboer om det. Det er altid rart at blive taget med på råd, hvis det gode naboskab skal bevares.
Som regel skal der være 0,5 m. uden terrænregulering til skel samt en max. opfyldning eller afgravning på 0,5 m. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Hvem udfører terrænregulering?
Et entreprenørfirma vil kunne hjælpe dig med at få jorden flyttet og reguleret terrænet. De udlægger nogle niveauplaner, som de kan følge undervejs ved reguleringen.
Hvordan kan terrænregulering udføres?
Fremgangsmåden afhænger bl.a. af, hvorfor der ønskes en terrænregulering. Har du en grund, hvor en stor del af terrænet hælder ind mod huset, vil huset være i risiko for stor vandpåvirkning i forbindelse med voldsomme regnskyl og skybrud.
Anbefalingen er, at arealet de nærmeste 3 meter til huset som minimum har fald væk. Så kan der evt. laves en rende, som kan lede vandet hen til et andet sted i haven. Her vil det være oplagt at kigge på muligheden for at etablere et regnbed eller blot en faskine. Det er også muligt blot at lade det sive ud over den øvrige del af grunden.
Hvordan undgår du traktose, når du terrænregulerer?
I forbindelse med at du skal have gravemaskiner til at udføre en terrænregulering, er det vigtigt at være opmærksom på traktose.
Traktose betyder, at jorden er blevet komprimeret i en sådan grad, at hverken vand, planter, rødder eller andet kan trænge igennem den. Et tegn på traktose er, at vandet i entreprenørmaskinernes hjulspor stadig ligger blankt flere dage efter, at maskinerne har forladt grunden.
Entreprenørerne ved i de fleste tilfælde, hvordan terrænreguleringen skal foregå. Det er vigtigt at sørge for, at jorden til sidst bliver vendt med en rendegraver. Når jorden vendes, skal rendegraveren
Undgå traktose ved nybyggeri
Kombinationen af regnvejr og opførelse af nyt hus kan være en meget dårlig cocktail. Man kan ikke klandre håndværkerne for at arbejde, når det regner, men det er specielt i de perioder, hvor det regner rigtig meget, at jorden er udsat for traktose.
Et tegn på traktose er at der stadig ligger vand i hjulspor flere dage efter regn. Arkivfoto.
Der er kun ét at gøre, når situationen allerede er opstået. Når byggeriet er færdigt, og den sidste gravemaskine er væk fra pladsen, skal jorden rodes op igen. Det kan gøres med en stor kraftig traktor, som roder jorden op igen ned i en dybde af 60-80 cm. Dette kaldes i fagsprog at grubbe. Når grubningen er færdig, lægges et muldlag på 30 cm.
Desværre er det ofte sådan, at entreprenører undlader at grubbe jorden, da det er tidskrævende. Muldlaget lægger de dog gerne ud. Problemet er, at det ser fint ud med et nyt muldlag, men planter, buske og træer vil kun kunne vokse, indtil rødderne når ned til det hårdt komprimerede jordlag. Herefter går de ud, enten fordi de tørrer ud, eller fordi de drukner.
Der kan gå op til 5 år, før tegnene på traktose viser sig. Tegnene er, at hegn, træer og planter begynder at skrante, visne og dø. Et andet tegn på traktose kan være, at vandet står og sopper ude i haven i dagevis om vinteren uden at trænge ned. I begge tilfælde er der kun ét at gøre: få gravet al jord op og vendt den. Alle planter, træer og buske skal naturligvis flyttes inden.
Traktose eksisterede ikke i gamle dage, hvor der til alt gravearbejde kun blev anvendt trillebør.
Hvad betyder niveauplan?
Niveauplaner er et begreb, der bruges i forbindelse med planlægning og regulering af nyt byggeri. Et niveauplan er et vandret plan, der defineres i et landsdækkende "kotesystem". Niveauplanerne bruges til at bestemme højdebegrænsninger i et byggeri, dvs. hvor højt et byggeri må være.
Der vil typisk være behov for fastlæggelse af et niveauplan, hvis et planlægningsområde er meget kuperet eller skrånende.
Det er kommunen der fastlægger niveauplanet.
