I en lille gade tæt på havnen i Fredericia er der ved at blive bygget tre etagehuse. På mange måder skiller byggeriet sig ikke ud fra andre byggerier: Husene skal have fem etager, leve op til kravene i bygningsreglementet, må ikke være for dyre at bo i og skal kunne fungere som boliger for helt almindelige mennesker. 

Alligevel er de ret atypiske. Husene skal nemlig bygges med så meget af et enkelt materiale som muligt: Et hus bygges stort set kun i tegl, et andet i beton og et tredje i træ. Samtidig skal byggeriet af hver af dem udlede så lidt CO2 som muligt.

– Mine kolleger har med et glimt i øjet drillet mig og kaldt byggeriet ”de tre små grise-projektet” med reference til børneeventyret. Og selvom det ikke helt er sådan, det foregår, er der lidt om snakken. For det, vi gør, er at tage tre gængse byggematerialer og se, hvad de kan, hvis de står alene i et byggeri, siger Jørgen Søndermark, der er projektchef i Realdania By & Byg og står for projektet, som har fået navnet MiniCO2 Etagehusene.

Baggrunden for, at etagehusene bliver bygget, er da heller ikke hverdag i byggebranchen. Bygningerne er en del af et forsøg, hvor man vil blive klogere på, hvad man kan med materialerne, hvis man har et stærkt fokus på at mindske CO2-udledningen.

– Vi har et buldrende klimaproblem, der ånder os i nakken – og byggeriet er en af de helt store CO2-syndere. Derfor er det vigtigt med nogle forsøg, som vi alle sammen kan lære af, og det er det, vi gør her.

Smuk i 200 år

At det lige netop er træ, beton og tegl, som etagehusene skal bygges af, handler bl.a. om, at materialerne er velkendte i byggebranchen og har hver deres styrker og svagheder. 

– Man kan sige, at materialerne fortæller hver sin historie. Hvor træ siger: ”Jeg er CO2-neutral,” fortæller beton: ”Jeg kan ikke brænde eller rådne,” og tegl svarer: ”Jeg kan holde mig smuk i 200 år”, forklarer Jørgen Søndermark.

I andre typer byggerier ville materialerne bare indgå der, hvor de ”plejer”, fx beton som ydervægge, tegl som en skalmur uden på betonen – og træ til vinduesrammer og døre. Men sådan er det ikke i gaden med byggeeksperimenterne.

– Ved at have fokus på et enkelt materiale i et helt byggeri lærer vi det at kende på godt og ondt. For eksempel kan vi allerede nu se, at man kan gøre meget for at mindske spild af materialer, hvilket kan mindske klimaaftrykket. Det har stor betydning ved materialer som beton og tegl, som er ret CO2-tunge.

Erfaringer fra træhuset

Indtil videre står etagehuset af træ færdigt. De to andre materialehuse forventes at være færdigbyggede i løbet af 2026. Duften fra træet hænger stadig i luften, når man træder ind i bygningen – og det er kun få steder på træfacaden, at den sølvgrå patina, som træet vil få med tiden, er begyndt at dukke frem.

– Nogle af de fordomme, der er om træ, handler om, at det ikke er brandsikkert, at der risikerer at gå råd i det, og at det giver dårlig akustik. Men de tests, vi har kørt, viser, at hvis man tænker over, hvordan man bruger træet, kan det sagtens leve op til de krav, der bliver stillet – endda så rigeligt.

Et vigtigt parameter i byggeriet er også, hvordan det bliver oplevet af dem, der bor i det.

– De beboere, som i øjeblikket har lejet en lejlighed i etagehuset af træ, er ikke nogen, som har opsøgt at bo i et træhus. Pris, beliggenhed og boligbehov har været førsteprioritet – men generelt er folk virkelig glade og fremhæver, at de godt kan lide, at træet er en del af æstetikken.  

Hvad er MiniCO2 Etagehusene?

Etagehusene TRÆ, TEGL og BETON indgår sammen med to andre MiniCO2-etagehuse i et stort udviklingsbyggeri, som Realdania By & Byg opfører i Kongensstræde i Fredericia. Alle fem huse er identisk udformede. De første tre består af hvert sit primære materiale, hvilket gør det muligt at sammenligne, hvilke styrker og svagheder materialerne har set med CO2-briller på. De sidste to undersøger, hvordan digitalisering og præfabrikation kan mindske CO2-­aftryk og ressourcer.

Læs mere om projektet