Kælderens forbedringsmuligheder generelt

Planlægger du en større eller mindre istandsættelse af din kælder? Her kan du få et overblik over, hvilke overvejelser du bør gøre dig, før du går i gang.

Hvad må du bruge kælderen til?

Lovgivningen sætter nogle begrænsninger for, hvad du må bruge din kælder til. Som hovedregel må en kælder kun bruges til overnatning og længerevarende ophold, hvis kommunen har godkendt den til beboelse. De fleste kommuner er tilbageholdende med at gøre dette, fordi det kan være sundhedsskadeligt at bo i kælderen, og fordi redningsmulighederne ved brand er for ringe.

Kælderrum

Der er rigtig mange muligheder for at udnytte de ekstra m2 en kælder tilbyder. En ombygning kræver dog også omtanke.

LÆS OGSÅ: Love og regler om kælderen

Kældre er ofte utilstrækkelig isoleret, og fugt kan trænge ind fra den omgivende jord og give grobund for skimmelsvamp. Der er også større risiko for et højt niveau af gasarten radon, der stiger op fra undergrunden, så alt i alt er kælderen typisk ikke særlig velegnet til beboelse og længere ophold. Men afhængigt af hvor dårlig din kælder er, og hvad du ønsker at bruge den til, kan en kælder alligevel indeholde mange muligheder.

Hvad står der på din ønskeseddel?

Selvom der er grænser for, hvad du må bruge kælderen til, er det alligevel en god idé at give dig selv lov til at tænke stort og frit i starten af planlægningen. Det kan måske give nogle nye, gode ideer til indretningen af boligen og kælderen, som du ellers ikke ville have fået.

Start med at tænke på, hvilke overordnede behov du har i boligen. Både på kort og på langt sigt. På kort sigt er det måske et arbejdsværelse eller et ekstra gæsteværelse, der er brug for, fordi pladsen i huset er for trang. På lidt længere sigt kan det være et ekstra badeværelse, der er behov for. Eller måske har du mest af alt brug for et sted, hvor du kan opbevare nogle af alle dine og familiens ting, uden at de bliver ødelagt af fugt og mug.

Hvis du har brug for et ekstra børneværelse eller andre beboelsesrum, som du ikke må indrette i kælderen, kan du i stedet overveje, om du kan flytte funktioner fra stueetagen eller 1.-salen ned i kælderen. Med en vellykket istandsættelse af kælderen kan du f.eks. flytte disse funktioner til kælderen:

  • Opbevaring af tøj - f.eks. klædeskabe eller et større walk-in closet.
  • Vask og tørring af tøj - arbejdsplads ved vaskemaskine og tørretumbler samt lidt strygeplads.
  • Badeværelse - et supplerende badeværelse, hvor du f.eks. kan få plads til et spabad eller en dampkabine.
  • Motionsrum - plads til kondicykel, løbebånd, romaskine m.m.
  • Værksted - en tør og varm arbejdsplads med tilhørende opbevaring.
  • Atelier/værksted - det kreative rum til syning, ler og maling.
  • Hobbyrum - plads til billard, bordtennis, computer osv.
  • Et festrum med plads til gæster.
  • Eller nogle af de mere traditionelle kælderfunktioner: viktualierum, spisekammer, fadebur, overvintring af blomster.

Se dit hus som en helhed, hvor forandringer et sted kan give fordele et andet sted. 

Overvej tid og økonomi

På et tidspunkt er du selvfølgelig nødt til at blive realistisk igen. For eksempel skal du beslutte dig for, hvor meget tid og hvor mange penge du vil bruge på kælderprojektet. Og om du vil lave det hele selv eller hyre håndværkere til noget af arbejdet. Tid og økonomi vil jo som regel sætte nogle grænser for, hvad du i praksis har af muligheder, og så gælder det om at prioritere mellem de forskellige ønsker på listen.

Eftersom de færreste kældre er blevet opført med henblik på beboelse, er det ofte gennemgribende indgreb, der skal til, for at forbedre kælderen så meget, at man har lyst til at opholde sig dernede. Det kan være: sænkning af kældergulvet, udvendig efterisolering og større ændringer af rum, frigravning af en hel eller del af en facade for at trække dagslys ind etc. Ved den slags store projekter anbefaler vi, at du søger råd hos en professionel rådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør). Både for at sikre dig den mest optimale løsning byggeteknisk og æstetisk og for at gardere dig mod sætningsrevner eller andre skader som følge af det gennemgribende indgreb i husets konstruktioner.

En større istandsættelse
Når du har planer om en større istandsættelse, som kan blive dyr og besværlig, skal du også gøre dig klart, at en kælder altid vil være en kælder. Du kan i bedste fald få nogle rigtig gode kvadratmeter, som kan tage presset fra husets øvrige kvadratmeter, men det er sjældent, at de kan blive lige så gode som de kvadratmeter, der ligger over jorden. Dagslyset og udsigten er ringere i kælderen, og problemerne med kulde og fugt kan ikke altid løses helt. Du skal også gøre dig klart, at du som regel ikke kan få alle dine udgifter hjem ved et senere salg.

Alternativet til at istandsætte kælderen er enten at leve med forholdene, som de er, eller at bygge til eller flytte til et større hus. Det vil nok altid være billigere at renovere kælderen frem for at bygge til, også selvom du går gennemgribende til værks i kælderen. Desuden undgår du at gribe ind i husets facade og snuppe en bid af haven, hvad du jo er nødt til ved en tilbygning. Det skal så vejes op imod, at du aldrig får helt optimale rum ud af anstrengelserne i kælderen, mens nye rum i en tilbygning kan komme op på et helt andet niveau.

En mindre istandsættelse
Hvis du blot skal i gang med en mindre istandsættelse, bør du overveje, om en mindre indsats er nok til at opfylde de ønsker, du har. Hvis du går i gang med et urealistisk projekt, risikerer du, at det bliver meget dyrere og mere tidskrævende, end du havde planlagt, eller at resultatet ikke lever op til dine forventninger. Du skal jo helst blive tilfreds med resultatet og ikke bagefter føle, at det har været spild af tid og penge.

Er din kælder kold og fugtig?

Før du begynder at istandsætte din kælder, skal du finde ud af, hvilken stand kælderen er i. Mange kældre er plaget af fugt, og inden du foretager nogen form for ombygning eller istandsættelse, bør du sikre dig, at fugtproblemerne er løst eller bliver løst i forbindelse med istandsættelsen. Hvis de ikke bliver løst, vil der nemlig være stor risiko for, at fugten breder sig til de nye materialer og overflader, og så vil indsatsen være nyttesløs. Fugten giver også et dårligt indeklima.

Kælder benyttet som værksted.

Her er et køligt kælderrum omdannet til vinkælder.

En kælder benyttes ofte til opbevaring af alle de ting, man ikke bruger så ofte.

Hvis du vil anvende kælderen til ophold, f.eks. hobbyrum eller værksted, er det vigtigt, at indeklimaet er godt. Et dårligt indeklima er generende og kan give sygdomssymptomer som eksempelvis hoste, hovedpine, træthed, luftvejsinfektioner, allergi og kløe samt kvalme og svimmelhed.

Det er også ofte nødvendigt, at kælderen er varmeisoleret. Kælderen skal være godt isoleret, når den skal opvarmes til 15 grader eller mere, mens du kan leve med et lavere isoleringsniveau, hvis du blot vil bruge kælderen til opbevaring og derfor kan nøjes med at opvarme den til mellem 5 og 15 grader.

Du er ikke forpligtet til at overholde energikravene i bygningsreglementet i en eksisterende kælder. Men energikravene skal overholdes, hvis du kaster dig ud i en omfattende istandsættelse af kælderen, hvor der etableres gulvvarme, eller hvis du får kælderen godkendt til beboelse.

LÆS OGSÅ: Fugt i kælderen

Er der sætningsskader eller andre byggeskader?

Det er også vigtigt, at du besigtiger kælderen og undersøger, om der er skader, der skal repareres, eller sætningsskader, der skal undersøges nærmere.

I kælderen er sætningsskader ofte ekstra synlige, fordi hele husets vægt hviler på kælderen. Det er vigtigt at finde ud af, om sætningsskaderne har stabiliseret sig og blot kan udbedres. Eller om der er tale om sætningsskader, der først skal stoppes og derefter udbedres. Det er formentlig en vurdering, som du ikke kan klare på egen hånd, så vi anbefaler, at du kontakter en bygningsingeniør og får ham til at gennemgå din kælder for konstruktionsmæssige problemer.

Hvilke rum er der i kælderen, og hvad kan du bruge dem til?

Du bør også tage et kig på kælderens funktionelle tilstand. Hvilke rum har du til rådighed? Hvordan er størrelsen, lysindfaldet og den indbyrdes forbindelse mellem rummene? Og hvilke installationer, afløb og rør er der? Sådanne overvejelser kan give en overordnet fornemmelse af kælderens brugbarhed og en idé om, hvilke funktioner der skal være hvor.

Kælderrum med udvendig kældertrappe og forbindelse til det fri er mest velegnede til funktioner, der har med haven og de udendørs arealer at gøre. Det kan være opbevaring af overvintrende planter, omplantningsplads, værksted osv. Rum med adgang til vand og afløb er oplagte til vaskeplads eller måske til et ekstra badeværelse, mens kælderrum, der virker dunkle og huleagtige, kan være velegnede til vinkælder og viktualierum eller måske til computerrum eller hjemmebiograf.

Typiske problemer i kældre

Rum i kælderen har en række typiske problemer eller udfordringer, om man vil:

  • Lav lofthøjde.
  • Små rum.
  • Manglende lys.
  • Manglende isolering.
  • Fugtproblemer.
  • Dårlige/lavstatusmaterialer.

Det er nogle af disse udfordringer, du skal kaste dig over, hvis du vil have en bedre og mere anvendelig kælder. Du kan f.eks. overveje, hvilken betydning de har i din kælder, og hvad der på de enkelte områder skal til for at skabe en kælder, som svarer til dit behov og forventning.

Groft set kan man opdele de forskellige arbejder i kælderen i to hovedtyper: små og store forbedringer. De små forbedringer er enkle, relativt billige og kræver sjældent store ændringer af rum og konstruktioner, mens de store forbedringer er mere omfattende, dyrere og som regel kræver assistance fra fagfolk.

LÆS OGSÅ: Små forbedringer af kælderen og Store forbedringer af kælderen

Hvilke materialer skal du vælge?

Selvom din kælder virker tør, er kælderen næsten altid mere fugtig end de øvrige etager i huset. Derfor bør du vælge materialer til din kælder, der kan modstå fugt, og som ikke så let bliver ødelagt eller angrebet af råd og svampe, når de bliver fugtige.

Du skal så vidt muligt undgå organiske materialer, f.eks. træ og træbaserede plader som krydsfinér, MDF- og OSB-plader samt tapet og lignende. Det er især vigtigt i de konstruktioner, hvor der er størst risiko for fugt, f.eks. på gulve og ydervægge. I stedet bør du bruge uorganiske materialer, f.eks. beton, gulvklinker, tegl og puds. Alle organiske materialer kan danne grobund for eksempelvis skimmelsvamp, men også uorganiske materialer, der let bliver snavsede, kan give vækstbetingelser for svampe.

Brug kælderen fornuftigt

Flere af de funktioner og aktiviteter, som boligejere vælger at have i kælderen, giver meget fugt. Det kan f.eks. være: bad, sauna, tøjvask, motionsrum osv. Disse aktiviteter kan i sig selv gøre en tør kælder fugtig eller en fugtig kælder endnu mere fugtig. Det skal du være opmærksom på, når du vælger at lægge den slags aktiviteter i kælderen. Måske kræver det, at du gør endnu mere ud af at fugtsikre kælderen. Eller at du etablerer rigeligt med udluftningshuller eller mekanisk ventilation og vælger endnu mere fugtsikre materialer.

Husk at tænke på forsikringen

Når du planlægger en større renovering af din kælder, skal du også huske at tænke på forsikringen.
Hvis du går i gang med en større ombygning selv, er der nemlig stor risiko for, at dit forsikringsselskab ikke vil erstatte en skade, hvis du har båret dig uhensigtsmæssigt ad i forløbet. Kontakt derfor dit forsikringsselskab for at høre, om der er nogle forhold, du skal være opmærksom på.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • SBI-Anvisning 181 - Fundering af mindre bygninger "Godt indeklima", Ren besked nr. 6 dec. 2003
  • Forbrugernes Hus Rockwool Forsikringsoplysningen

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab