Med grundige forberedelser, knofedt og gode materialevalg kan en kælder blive til et lækkert badeværelse. Foto: Arkiv
Hvad er store forandringer af kælderen?
Omfattende ændringer kan fx være ændringer af rummene, udvidelse af kælderen eller udgravning for at forøge loftshøjden. Istandsættelse efter den store model er både en mere arbejds- og tidskrævende løsning. Det er ofte komplekst, kan kræve byggetilladelse, er dyrere og som regel kræver det rådgivning og vejledning fra fagfolk.
Du skal fx være opmærksom på, at du ikke må bruge kælderen til beboelsesrum, som fx overnatning og ophold af længere varighed, med mindre arealet er godkendt til beboelse, dvs. at det fremgår af en byggetilladelse, der er givet af kommunen. Hvis du er i tvivl, kan du finde de tidligere byggetilladelser i kommunens byggesagsarkiv.
Ifølge bygningsreglementet gives der kun byggetilladelse til at ændre kælderen til beboelse, hvis det naturlige terræn er sådan, at det langs mindst en ydervæg har et niveau, så det er under jordniveau. Derudover skal de øvrige krav i bygningsreglementet, der gælder for opholdsrum i boliger opfyldes, fx varmeisolering, loftshøjde, dagslys, udsyn, flugtveje, indeklima osv.
Hvad kan du gøre ved for lav loftshøjde?
De fleste kældre har en lav loftshøjde, som kan give en lidt trykkende fornemmelse. Det er naturligvis særligt generende, hvis du ikke kan stå oprejst i din kælder. Du kan, hvis den byggetekniske opbygning gør det muligt, øge loftshøjden betydeligt ved at hugge det gamle betongulv op, grave kælderen ud og etablere et dybere fundament samt et nyt gulv.
Inden du går i gang med at grave din kælder ud, skal du sikre dig, at de eksisterende fundamenter under kælderydervægge og skillevægge er tilstrækkeligt dybe, og huset tilstrækkelig understøttet og stabilt, da der ellers kan komme skader på huset. Kontakt derfor altid en ingeniør eller en byggesagkyndig, før du går i gang med arbejdet.
Ingeniøren kan undersøge fundamentets kvalitet og materialesammensætning, og hvor langt det går ned i jorden. I de fleste huse fra før 1950´erne går fundamentet kun lige under kældergulvet. Det betyder, at hvis du graver gulvet op, kommer du meget hurtigt ned under fundamentet, og derfor skal fundamentet forlænges nedefter (understøbes), da bygningens stabilitet ellers svækkes.
Der kan opstå revner og andre forskydninger i hustes konstruktion, og i værste fald kan huset falde sammen. Hvis du ikke har fulgt reglerne og fået udført ingeniørberegninger, er der stor risiko for, at skaderne ikke vil være dækket af forsikringen.
Hvis dybden af fundamentet skal øges, skal det eksisterende fundament understøttes. Det betyder, at arbejdet generelt ikke kan udføres på mere end maksimalt en meter ad gangen, ellers er der for stor risiko for skader. Det kan fx være, at fundamentet skrider ud eller sætter sig.
Hvis du har kastet dig ud i projektet uden at søge råd og vejledning og fået udført ingeniørberegninger først, vil dit forsikringsselskab højst sandsynligt ikke dække de skader og følgeskader, der så kan opstå. Kontakt derfor altid dit forsikringsselskab om det projekt, du agter at gå i gang med. Det kan også tænkes, at du har brug for særlige (midlertidige) forsikringer, mens arbejdet står på.
Hvis der er stor fugtpåvirkning fra de omkringliggende jordlag, og hvis fundamentet er så dybt, at der ikke er behov for en særlig konstruktion, vil etablering af et nyt kældergulv i princippet foregå sådan:
- Bryd det gamle kældergulv op
- Grav ud
- Læg et lag af sand
- Læg et lag småsten eller Lecasten, der hindrer fugten i at trænge op (et kapillarbrydende lag)
- Læg et lag trykfast isolering
- Støb et nyt betondæk
- Læg eventuelt klinker eller fliser
- Det anbefales at lægge en fugt- og radonspærre. Det er den valgte opbygning, der afgør hvor i konstruktionen den skal placeres.
Det kan ikke ubetinget anbefales at lægge gulve af træ, linoleum eller andre fugtfølsomme materialer i en ældre kælder, hvis den er den mindste smule fugtig. Det kan give problemer med opfugtning af materialerne og vækst af skimmelsvampe.
Kan du gøre noget ved for små rum?
Rum i kældre er ofte små og mørke. Du kan skabe mere luft og lys ved at slå flere små rum sammen til et stort. Du kan enten fjerne væggene helt eller lave større eller mindre åbninger i dem. I begge tilfælde er det vigtigt at undersøge, om væggene er bærende. Hvis du fjerner en bærende væg, kan det nemlig give skader på huset. Hvis du er i tvivl, er det derfor en god idé at rådføre dig med en ingeniør, inden du går i gang.
Vær opmærksom på, at helt generelt gælder, at de fleste vægge i kælderen er bærende og har betydning for husets stabilitet.
Ingeniøren kan beregne, hvilken betydning for husets samlede konstruktive forhold den væg, du vil fjerne eller lave en åbning i har. Der er ofte mulighed for at lave en mindre åbning i en væg, selvom den er bærende. Men det kan kræve, at der lægges en drager eller et jernprofil hen over åbningen, som kan bære den last, der hviler på væggen. Ingeniøren kan beregne, hvilken størrelse og dimension en sådan overligger skal have, og hvordan den skal understøttes. Det afhænger af husets konstruktion, vægt af overliggende konstruktioner og åbningens størrelse og bredde.
Når du fjerner dele af en væg, må du også regne med, at du skal reparere gulvet der, hvor væggen har stået, fx ved at hugge dele af det gamle gulv op og støbe et nyt slidlag.
Udvidelse af kælderen ved udgravning under stueetage
Hvis du har et hus med halv kælder, dvs. kun kælder under det halve hus, kan det være fristende at grave resten ud for at få en større kælder. Men det bør du overveje meget nøje, for det kan være en særdeles kompliceret og bekostelig affære. Den del af huset, som ikke oprindelig havde kælder, er jo ikke forberedt til en underetage, så der er indtil flere væsentlige konstruktive forhold, der skal overvejes og beregnes af en ingeniør.
Derfor bør du søge råd hos en ingeniør eller anden byggesagkyndig, der kan undersøge forholdene, inden du begynder på udgravningen. Hvis du graver uden at have styr på husets konstruktionsmæssige forhold, risikerer du sætningsrevner i væggene, og i værste fald kan husets konstruktioner bryde sammen, med risiko for blandt andet personskade.
Du skal desuden søge din kommune om byggetilladelse, hvis du vil grave din kælder ud for at udvide den, og der vil så blandt andet være krav om ingeniørberegninger af konstruktioner m.v.
Fra krybekælder til almindelig kælder
Hvis du ønsker at grave en krybekælder ud, så den bliver til en almindelig kælder, gælder de samme forhold som for udgravning og udvidelse af en almindelig kælder. Det er et omfattende arbejde, som svarer til at grave en ny kælder under huset, da en krybekælder byggeteknisk er en helt anden konstruktion end en kælder. Så du bør nøje drøfte ønsket med en byggeteknisk erfaren ingeniør.
Hvordan får du en lysere kælder?
De fleste kældre er mørke, enten fordi der ikke er vinduer, eller fordi vinduerne er små og sidder lige over jorden. Det giver både mindre lysindfald og mindre refleksion af lyset i rummet.
Du kan, hvis de konstruktive forhold gør det muligt, hente mere lys ind i kælderen ved at etablere flere og/eller større vinduer i facaden. Her er det igen vigtigt at kontakte en fagmand. Det kræver stort set altid ingeniørfaglig viden og beregninger at vurdere, hvor meget facaden/murværket kan bære, og tage stilling til, om det er muligt at udvide vindueshullerne eller etablere flere, og hvad der skal til for at sikre bæreevne og stabilitet.
Når du planlægger, hvor de nye vinduer eller den nye dør skal være, skal du selvfølgelig tænke på, hvor der mangler lys i kælderen. Men det er også vigtigt at tænke på, hvordan huset kommer til at se ud udefra. De nye vinduer og døre vil ændre husets facade, og derfor skal de placeres, så de passer sammen med husets ydre, og helheden/arkitekturen bliver harmonisk.
Du kan også overveje at etablere flere kældernedgange og evt. grave fri foran udgangen. Det kan være et stort plus. Men spørg en fagmand til råds først. Der kan nemlig være risiko for sætningsrevner i vægge eller fundamenter, når man graver en del af kælderfacaden fri.
Det er også en mulighed at etablere nye lyskasser, male overflader lyse samt forbedre den elektriske belysning.
Hvad nu hvis kælderen er kold og fugtig?
En kælder, der er godkendt til beboelse, skal både være fugt- og varmeisoleret. Men selvom du kun skal bruge din kælder til kortere ophold og opbevaring, vil det hjælpe gevaldigt på det generelle indeklima, at den er godt ventileret, og at luften holdes varm. Ellers risikerer du også, at de ting, du opbevarer i kælderen, bliver ødelagt af fugt og skimmelsvampe.
Eftersom kælderen ikke er blevet opført med henblik på beboelse og længerevarende ophold, er kælderens ventilation og isolering meget ofte utilstrækkelig og svær at udbedre helt. Du kan dog gøre en del for at få kælderen mere tør og varm.
Når du skal isolere kælderydervægge, er den bedste løsning at grave dem fri udvendig og isolere dem udefra, samtidig med at du lægger et dræn omkring huset. Vi kan ikke anbefale, at du isolerer kælderen indefra, fx med forsatsvægge. Det skaber ofte flere problemer, end det løser.
En form for mekanisk ventilation med varmegenvindig kan være hensigtsmæssig og forbedre indeklimaet i en kælder – der findes forskellige typer både til det enkelte rum eller til hele kælderen. Søg rådgivning hos en uvildig fagmand.
Hvis der kommer meget kulde og fugt op gennem gulvet, er det højst sandsynligt, fordi kældergulvet ligger direkte på jorden. I så fald er den bedste løsning at bryde det gamle gulv op og støbe et nyt betongulv. Hvilken konstruktion og opbygning, der er den mest hensigtsmæssige, kræver en byggefaglig vurdering af de konkrete forhold på stedet, dvs. både af undergrunden, den aktuelle bygnings opbygning og hvilke materialer der er anvendt da man opførte bygningen.