Kan atamon fjerne sorte skimmelsvampe i vindueskarmen?

Atamon kan bruges til mange ting, men kan det også fjerne skimmelsvamp? Få svaret her, og find ud af, hvordan du ellers slipper af med skimmel i vinduet.

Atamon til fjernelse af skimmelsvamp

Atamon er ikke et godt middel til at fjerne skimmelsvamp fra vinduesrammer og karme - brug i stedet Rodalon eller Klorin.

En klud med atamon kan ikke fjerne de sorte skimmelsvampe, der kan opstå i vindueskarmen eller langs ruden, hvis der er for meget dug og fugt.

Hvad kan så fjerne sorte skimmelsvampe i vinduet?

Hvis du vil fjerne skimmelsvamp fra rammer og karme ved vinduerne, bør du først og fremmest forebygge, at der overhovedet opstår skimmelsvamp. Ellers risikerer du, at det meget hurtigt kommer igen, efter du har fjernet det.

Første skridt er at sørge for, at det ikke bliver for fugtigt ved vinduerne ved at sikre, at din bolig er ventileret tilstrækkeligt. Bedre ventilation kan fx foregå enten ved udluftning, ved at skrue op for den mekaniske ventilation eller ved at åbne for friskluftventiler i vinduerne. Det er vigtigt, at boligen er ventileret korrekt - for lidt ventilation kan give problemer med fugt og andre indeklimaproblemer, mens for meget ventilation kan give varmespild.

Sørg også for, at temperaturen er nogenlunde ens i alle rum i boligen. Det forebygger fugtproblemer.

Brug et svampedræbende middel til at fjerne skimmelsvamp

Hvis du døjer med skimmelsvamp, skal du bruge et svampedræbende produkt, som fx Rodalon eller Protox Hysan. 

Kom produktet på en klud, og tør skimmelsvampene væk. Vent 20 minutter og vask af med rent vand. Luft godt ud efterfølgende.

De svampedræbende desinfektionsmidler er ikke så slemme for indeklimaet, men er derimod skadelige for vandmiljøet. Derfor skal de anvendes med omhu. Sørg for at følg brugsanvisningen for disse typer produkter nøje, så du skåner miljøet bedst muligt.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Ernærings- og husholdningsøkonom Inge Norus
  • Bolius.dk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab