Køkkenhaven, som du ikke skal grave i

• Hvem bor her: Karina Lærke Sørensen Lillie, 30 år, psykolog i Region Midtjylland, Morten Sørensen Lillie, 32 år, konsulent hos Danske Skoleelever i Aarhus, samt Aksel på snart 1 år.
• Hvilken slags have: Landbohave med køkkenhave, staudebede, ribsbuske og græsplæne. Haven omkranser Salten Overgaard beliggende i den midtjyske landsby af samme navn. Gården er bygget i 1860’erne og er i øvrigt områdets ældste hus. Jordtypen er hovedsageligt næringsrig lerjord.
• Hvor mange m2: Haven er på 4.000 m2, hvoraf køkkenhaven udgør cirka 5 procent. 

Fenniklerne er på størrelse med håndbolde og indbyder til at blive trukket op af jorden og spist i salater, kødsaucer eller i versionen, som måske er ejerens yndlingsversion: stegt i rigeligt smør på en pande. 

– Det er virkelig lækkert, forsikrer Karina Lærke Sørensen Lillie, der har sine fødder plantet i mørkegrønne gummistøvler og overkroppen svøbt i en termovest, som lader armene fri til at arbejde i køkkenhaven. Hun går rundt mellem rækkerne i sin køkkenhave, hvor fenniklerne får selskab af gulerødder, hestebønner, løg, græskar og mange flere struttende grøntsager. Mellem afgrøderne er der udsyn til bar jord – stort set uden skyggen af et stykke ukrudt.

– Jeg luger en gang om ugen. Maksimum, fortæller Karina med et smil, der fortæller, at det er hun mere end godt tilfreds med. 

Starten på køkkenhaven

Nøglen til hemmeligheden om den – næsten – ukrudtsfri have ligger i en metode, som Karina Lærke Sørensen Lillie ikke kendte til, da hun flyttede fra sin toværelses lejlighed i Aarhus sammen med sin mand, Morten Sørensen Lillie, for tre år siden. De havde købt en smuk, gammel gård i Salten mellem Ry og Silkeborg og vidste, at de ville have køkkenhave. 

– Jeg er vokset op på landet i Vestjylland, hvor min mor havde en stor, klassisk køkkenhave med kartofler, salat og ribs. Det ville jeg også have, for det er da fedt at dyrke sine egne grøntsager og spise efter sæsonen, fortæller Karina, der som første led i processen fik fræset et stykke med juletræsplantage op for i stedet at anlægge køkkenhave der.

Parret fræsede jorden og anlagde en firkant med rækker, hvor de puttede frø i jorden.

Dårligt udbytte og øm ryg

Starten til drømmen om egen køkkenhave var gået, men sommeren efter viste virkeligheden sig.

– Det gik helt forfærdeligt, siger Karina og griner ved tanken om sit jomfruår som køkkenhaveentusiast. 

Hun lå på knæ og lugede hver aften for at komme nogenlunde i bund med tidsler og padderokker. Men så snart det havde regnet, og solen kom frem, piblede det frem igen med nye drillepinde i jorden. Resultatet var et dårligt udbytte af afgrøderne og en øm ryg hos Karina, der begyndte at se sig om efter andre måder at dyrke køkkenhave på. 

På YouTube faldt hun over englænderen Charles Dowding, kendt for no dig-metoden, hvor grøntsagerne gror i kompost, som gør spaden arbejdsløs, da der ikke skal graves. Desuden bliver mængden af ukrudt minimal, fordi der ikke kommer lys og luft til ukrudtsfrøene i jorden. Det lød genialt i Karinas ører.

• Der skal ikke graves hvert efterår.
• Mindre lugearbejde.
• Bedre jordstruktur og dermed større grøntsager.

Og ulemperne

• Metoden kræver mere vanding end i en traditionel køkkenhave.

Flotte grøntsager og lidt lugning

Året efter forsøgte hun sig derfor med Charles Dowdings metode udviklet for over 30 år siden. Den bygger på en teori om, at det er bedst for jorden ikke at blive gravet i og forstyrret. Kompost og hestemøg lægges oven på jorden og graves ikke ned, men fordeles af orm og mikroorganismer. 

Karina hentede kompost på den lokale genbrugsplads. Komposten var varmebehandlet, hvilket er vigtigt, hvis no dig-metoden skal blive en succes. De fleste genbrugspladser varmebehandler deres kompost, men hun anbefaler, at man lige forhører sig, inden man henter et stort læs hjem. 

Hun indrømmer også, at hun var skeptisk i begyndelsen:

– Jeg tænkte, om grøntsagerne virkelig kunne gro i komposten. 

Bedre resultater

Hun valgte at forspire en del grøntsager indendørs. Man kan sagtens så direkte i jorden, men forspiringen speeder processen op, fordi planterne er kraftige, når de bliver sat i jorden.

Resultatet blev helt anderledes – og meget bedre – end med den traditionelle metode. 

Haveejeren kunne trække flotte grøntsager op af jorden, ligesom lugearbejdet blev langt nemmere. Hun kan lide tanken om at forsyne sig selv med grøntsager, selvom målet ikke er total selvforsyning. Dog er hun lidt træt af det ret store vandforbrug, som metoden kræver. Det passer ikke helt med hendes principper om bæredygtighed, men det er en ulempe, hun godt kan leve med:

– Jeg kommer ikke til at gå tilbage til traditionel køkkenhave. Metoden her passer også godt ind i vores liv med to fuldtidsjob og en baby. 

• Du kan lægge kompost direkte oven på  græsplænen om efteråret, evt. om foråret. Køb hestemøg hos en lokal landmand, og smid det oven på komposten. Det forbedrer jordens kvalitet.
• Kanter behøver du ikke at tænke på. Synes du alligevel, at det er pænest med en afgrænsning, kan du bruge pallerammer, som fås billigt i byggemarkeder, eller du kan vælge at lave kanter af træ eller cortenstål.
• Der er ingen regler for, hvornår du kan gå i gang. Hvis du vil være på forkant, forspirer du dine grøntsager i små potter, inden du sætter dem ud i jorden i marts. Men du kan også få flotte grøntsager om sommeren, hvis du først sår i april. Det afhænger naturligvis også af vejret. Er det meget vådt og koldt, bliver processen forsinket.
• Hvis du luger én gang om ugen, burde det være nok. Med no dig-metoden  kommer der kun overfladisk ukrudt, som er let at trække op.
• Find videoer og instruktion til metoden ved at søge på ”Charles Dowding” på YouTube.