Måske kommer der en ny borgmester i din kommune, eller en håndfuld eller flere af de tidligere byrådsmedlemmer bliver udskiftet med nye, når der er kommunalvalg tirsdag 16. november 2021.

Men kommer det egentlig til at betyde nogle ændringer for dig som boligejer eller lejer?

Staten beslutter en række overordnede ting inden for boliger og grunde, men kommunalbestyrelsen har også indflydelse - fx, hvad der skal stå i kommunalplaner og lokalplaner.

– At udarbejde vedtage og ændre på lokalplaner eller forvaltningspraksis er ofte en lang proces, så der vil ikke komme de helt store omvæltninger fra den ene dag til den anden. Men kommunalpolitikerne vedtager Kommuneplanen, der er grundlag for de lokalplaner, der udarbejdes og vedtages, og derfor, om der fx kommer flere grønne områder eller nyt erhvervs- eller institutionsbyggeri tæt på boligområder, og hvilken type boligbyggeri der fremover kommer i dit kvarter, siger Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius

Hvad er en kommuneplan?

En kommuneplan fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og det åbne land.

Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og danner bl.a. rammen for ansøgninger om byggetilladelser for større, samlede byggerier

Kommuneplanen indgår i et hierarki af planer. Planloven fastsætter de overordnede rammer, regionplaner sætter rammer for kommuneplaner, der igen sætter rammer for lokalplaner.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Selv efter et valg, hvor flere nye politikere er blevet valgt, vil der i de fleste kommuner stadig være en fordeling, hvor også erfarne medlemmer og flere partier får plads fx i Teknik- og Miljøudvalget. Desuden lægger mange beslutninger sig ofte op ad en forvaltningspraksis, der er udviklet i kommunen gennem mange år, samt op ad de kommuneplaner, der overordnet gælder 12 år ad gangen, og som løbende revideres af kommunalbestyrelsen.

Så længe kommunerne overholder love, bekendtgørelser og regler højere i hierarkiet, kan de lave deres egne retningslinjer på forskellige områder:

Grundskyld og kommunen

Kommunen har mulighed for at sætte ejendomsskatten, også kaldet grundskylden, ned. Det sker dog forholdsvist sjældent, at grundskyldspromillen sænkes.

Til gengæld kan kommunalbestyrelsen ikke sætte ejendomsskatten op. Der findes en teknisk undtagelse, men i realiteten er der loft over ejendomsskatten, så kommunen ikke kan bruge den til at få flere penge i kassen.

Affald og affaldssortering

Kommunerne skal følge affaldsbekendtgørelsen, der bl.a. fastslår, at de skal lave en ordning for afhentning af affald. Samtidig skal de leve op til de nye affaldsregler, der betyder, at alle kommuner skal sortere 9 typer af affald og senere 10, når også tekstiler skal sorteres selvstændigt.

Kommunerne skulle egentlig have indført reglerne, men det har kun 9 kommuner gjort på. 1. juli 2021. De andre kommuner har fået dispensation til senest at indføre de nye regler ved udgangen af 2022.

Men herudover kan byrådet selv beslutte de nærmere retningslinjer for affald og affaldssortering. De skal vedtages via Teknik- og Miljøudvalget og endeligt besluttes af kommunalbestyrelsen.

Det kan være, at den nye kommunalbestyrelse vil lave nye regler for, hvor ofte du får tømt din skraldespand. Det kan også være, at den indfører gebyr på at have en beholder til haveaffald, der bliver tømt – eller måske helt sløjfer den mulighed. Omvendt kan det være, at du fremover kan få hentet storskrald ved din fortovskant i stedet for at aflevere det på genbrugspladsen – eller at åbningstiderne på genbrugspladsen bliver indskrænket eller udvidet.

Det er fx også kommunerne, der laver regler for, om du må brænde dit haveaffald. Tjek derfor kommunens hjemmeside – og hold øje med, om reglerne bliver ændret.

Byggetilladelse og dispensation

Kommunerne skal opkræve gebyr, når du søger om byggetilladelse til enfamiliehuse eller udbygninger, men det er forskelligt, hvordan kommunerne beregner disse gebyrer – og her er altså mulighed for, at kommunalbestyrelsen ændrer retningslinjerne.

Kommunerne afgør også, hvor lang tid man skal vente på at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse via, hvor mange ressourcer de afsætter. Der er dog et servicemål om, at det højst må tage 40 kalenderdage at behandle en ansøgning om mindre kompliceret byggeri og 50-60 kalenderdage om mere kompliceret byggeri.

Derudover er det kommunalbestyrelsen, der vurderer, om der kan gives dispensation, hvis du fx vil bygge dit nye skur tættere på skel end tilladt i Bygningsreglementet, eller hvis du vil ønsker en mindre overskridelse af bebyggelsesprocenten på grunden. Eller om du kan få dispensation til mindre afvigelser fra bestemmelser i lokalplanen

Her er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere de enkelte tilfælde, om der indenfor de gældende regler kan gives dispensation, og hvordan en lokalplan skal fortolkes, hvis der er uklarheder eller tvivlsspørgsmål.

Lokalplaner

Det er en større proces at ændre en eksisterende lokalplan, og det sker derfor ikke over natten, bare fordi der kommer en ny kommunalbestyrelse. Men en ny sammensætning af politikere kan godt få indflydelse på, hvordan kommunalbestyrelsen vurderer konkrete byggerier i forhold til bestemmelserne i de eksisterende lokalplaner, eller hvordan man ønsker fremtidig bebyggelse og derfor indholdet i de nye lokalplaner

Når det gælder et almindeligt parcelhusområde, hvor der allerede gælder en lokalplan, vil kommunalbestyrelsen næppe tage initiativ til ændringer. Men det kan være, at grundejerforeningen selv har indsendt forslag til at ændre lokalplanen for sit område, og at velvilligheden over for forslagene er større eller mindre alt efter, hvilket politisk flertal der er.

Lokalplanen kan også have betydning for ikke kun din egen grund, men dit nærområde. Bor du i et bevaringsværdigt område, som fx det gamle Dragør eller det gamle Helsingør, kan det godt få en betydning, om en ny kommunalbestyrelse er åben over for nyt byggeri af fx en daginstitution i området, eller om de i højere grad ønsker at bevare kvarteret, som det er.

Det gælder også lokalplaner for de områder, der støder op til dit kvarter. Ligger der fx et grønt område i dag, kan flertallet i den ene kommunalbestyrelse ønske at bevare det, mens et andet flertal kan ønske at bygge nye boliger, institutioner eller i kommuneplanen ændre området til erhvervsejendomme.

I lokalplaner kan kommuner fx også bestemme, hvor bæredygtige nye boligområder skal være.

Veje og snerydning

Skal din vej være offentlig eller privat? Hvis den i dag er offentlig, risikerer du måske, at den bliver lavet til en privat fællesvej efter kommunalvalget?

Det er faktisk en mulighed, kommunerne har, men det kommer ikke til at ændre sig fra den ene dag til den anden, og der er generelle regler om trafikbelastning og andet, der skal følges. Det kræver bl.a. også et varsel på fire år og en tilstandsrapport, der dokumenterer, at vejen er i god og forsvarlig stand.

Forskellen mellem en offentlig og en privat fællesvej er bl.a., at grundejerne har større ansvar for vedligehold og snerydning på en privat fællesvej. Som grundejer har du altid pligt til at rydde sne på fortov og indgangsparti foran din egen bolig. Hvis der er tale om en offentlig vej, vil kommunen stå for snerydning på selve vejen, mens du selv skal rydde ud til midten af vejen, hvis du bor på en privat fællesvej. Kommunerne har også ansvar for, hvor ofte og hvor der ryddes for sne.

Det er også kommunalpolitikerne, der i sidste ende har ansvaret for, hvor godt veje, cykelstier og stier vedligeholdes.

Hæk, have og ukrudt

Kommunalbestyrelsen har faktisk også indflydelse på, hvordan du fjerner dit ukrudt – ikke kun på fortovet, men også inde i din egen have.

Nogle kommuner har forbudt brugen af Roundup og en række andre sprøjtemidler på offentlig grund, og så må du i gang med fingerkraft eller gasbrænder ude på fortovet foran din grund, mens andre kommuner også har forbudt ukrudtsmidler i private haver, hvis de fx ligger tæt på en vandboring.

I 2022 bliver det generelt forbudt at sprøjte ukrudtsmidler som Roundup på terrasser og i indkørsler.

Det kan også være, at din ny kommunalbestyrelse blander sig i, om du skal have en ligusterhæk eller plankeværk. Der er eksempler på, at lokalpolitikerne vedtager en lokalplan, der angiver, at grundejerne fx skal have en grøn hæk og ikke hegn ud mod vejen.

Opvarmning, energi og brændeovne

Kommunalbestyrelsen har også indflydelse på opvarmningsformen. Det er de lokalvalgte politikere, der fx vedtager, om der skal indlægges fjernvarme i dit område eller ej, og om og hvor der gives tilladelse til større solcelleanlæg, solvarmeanlæg og vindmøller.

Nogle kommunalpolitikere forsøger at blande sig i, hvordan du opvarmer din bolig, på andre måder. Nogle byråd har forbudt natfyring i brændeovne, og kommunerne får snart mulighed for at forbyde ældre brændeovne, der er produceret før 2008, i områder, der har kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgas.

Klima og klimasikring

Det kan også være relevant for dig, hvis klimasikring er en mærkesag i kommunen.

Bor du i et udsat område, når der falder store mængder regn, kan du selv lave tiltag for at sikre din egen grund. Men har kommunen sørget for, at store mængder af regn fx kan løbe væk i det nærliggende moseområde, når kloakkerne ikke kan følge med, så mindsker det også risikoen for oversvømmelse på din grund.

Det er også byrådet, der beslutter, om der skal separatkloakeres i nye eller gamle området. Det kan være med til at forebygge oversvømmelse, men kan også være dyrt for den enkelte boligejer.

Kæmpesommerhuse eller ej

I den senere tid har der været store diskussioner i forskellige kommuner om, hvorvidt der skal gives tilladelse til at opføre kæmpesommerhuse.

- Kæmpesommerhuse kan bringe flere turister til kommunen og kan være med til at holde små virksomheder i gang, men det er også en anden form for belastning af lokalområdet og kan ødelægge et sommerhusområdes karakter, forklarer Tine Nielsen.

Andre vigtige ting

Kommunen beslutter en lang række forhold, som måske ikke har direkte indflydelse på din bolig – men som alligevel kan have enten en positiv eller negativ betydning for dit kvarter.

Måske bliver der færre buslinjer eller afgange, så det bliver sværere at komme til og fra dit hjem? Måske skal en skole lukkes, så der bliver længere transport for børnene, hvilket både kan få indflydelse på din hverdag samt på husprisen, når du engang skal sælge din bolig.

På den anden side kan det være, at kommunalbestyrelsen har planer om at støtte det lokal idrætsliv, udvikle nye grønne områder i dit nabolag eller gøre mere for at forebygge indbrud ved fx at blive en Bo trygt-kommune.

Det er også op til kommunerne at give tilladelse og støtte opførelsen af flere seniorbofællesskaber, som der generelt er stor efterspørgsel på.

Det er normalt politiet, der fastsætter fartgrænser, men som et forsøg får en række udvalgte kommuner mulighed for selv at bestemme, om fartgrænserne skal sænkes på fx gader og veje i tættere bebyggede områder.

Tjek kandidater til kommunalvalget

Kommunalvalget kan altså godt have en betydning for boligejerne. Inden valget den 16. november 2021 kan du tjekke aktuelle mærkesager i din kommune, som ikke er endeligt vedtaget endnu. Er der skolelukninger på dagsordenen? Uafklarede planer for en grund, du har udsigt til? En debat om affaldssortering, der endnu ikke er blevet afsluttet af den nuværende kommunalbestyrelse?

Selvom det i sidste ende er kommunalbestyrelsen, der skal godkende indstillinger fra Teknik- og Miljøudvalget, kan du være ekstra opmærksom på medlemmerne af dette udvalg, for det er i det udvalg rigtig mange af de forhold, der har betydning for boligejerne i første omgang behandles, inden det skal vedtages i kommunalbestyrelsen, påpeger Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius.

– Tjek, hvilke politikere der har plads i udvalget i dag, og hvad de står for. Du kan læse referater fra udvalgsmøderne på kommunens hjemmeside og på den måde få indblik i de forskellige politikeres synspunkter.

Du kan også tjekke på kandidaternes hjemmeside, om de går ind for mere affaldssortering, om klimasikring er deres mærkesag, eller om de ønsker mere boligbyggeri i dit område – eller tag til et valgmøde og spørg dem.