Spørg Bolius

Kommunen har givet afslag på lån til ejendomsskat, selvom der er friværdi i boligen, er det ok?

Hej Bolius

Vedr lån til ejendomsskatter.

Vi har netop af kommunen fået afslag på lån til betaling af ejendomsskatter med den begrundelse, at lånene i huset overstiger ejendomsvurderingen, således at der ikke er friværdi i huset.

Det er korrekt, at der i sin tid blev tinglyst lån på ca. kr. 2.000.0000 . Vurderderingen er på kr. 1.850.000. Men vi skylder nu kun 1.200.000 i huset, således at friværdien er kr. 650.000.

Så er det korrekt , at kommunen beregner friværdien ud fra tinglyste lån og ikke ud fra aktuel restgæld i huset?

M.v.h

Bodil K

Kære Bodil K.

Ja – kommunen har handlet korrekt. Af lov om lån til betaling af ejendomsskatter fremgår det, at kommunen skal have panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi. Og med et tinglyst lån på 2 millioner kroner som førsteprioritet, vil kommunen ikke have sikkerhed for sit lån.

Men du kan godt opnå et lån alligevel. Af vejledning nr. 108 af 9. juli 1987 fremgår det, at kommunen kan vælge alene at medregne restgælden på 1,2 millioner kr., når kommunen skal vurdere sin sikkerhed for lånet. Hvis kommunen alligevel nægter at yde dig lån, har du mulighed for at nedlyse det foranstående lån på de 2 millioner kr. Tal med banken/långiver om denne mulighed.

Når du har fået nedlyst lånet til 1,2 millioner kroner, kan kommunen ikke nægte dig indefrysning af dine ejendomsskatter længere, da de har tilstrækkelig sikkerhed for deres udlån.

LÆS OGSÅ: Indefrysning af ejendomsskat

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden