Kompost

Du kan nemt lave dit haveaffald og grønne køkkenaffald om til færdig kompost på 1-2 år. Komposten kan bruges som jordforbedring og til at gøde planterne i haven.

Kompostbunke

Mange dyr og mikroorganismer bidrager til nedbrydningen af haveaffaldet, bl.a. regnorme, snegle, bænkebidere, tusindben, ørentvister, svampe og bakterier.

Arkivfoto.

Hvad er kompost?

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald. Helt omsat kompost ligner luftig og porøs jord, og den dufter af muld - ligesom en skovbund.

Når du laver kompost i din have, slår du flere fluer med et smæk:

  • Du slipper for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen.
  • Du forbedrer jorden i din have.
  • Du sparer penge til gødning.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd til kompost om vinteren

Hvordan laver du kompost?

En kompostbeholder hjælper med at holde haven ryddelig.

En kompostbeholder hjælper med at holde haven ryddelig.

Arkivfoto.

I naturen bliver døde plantedele nedbrudt der, hvor de falder ned på jorden. I haven kan du også lade visne plantedele ligge i bedene og blive nedbrudt der. Du kan evt. klippe smågrene og plantestængler i mindre stykker. Hækafklip kan også klippes i småstykker og skubbes ind under hækken.

Jorddækket holder på fugten i jorden, og det vil efterhånden blive nedbrudt til kompost, som forbedrer jorden.

Hvis du gerne vil have en pæn og ryddelig have, kan du samle haveaffaldet i en kompostbunke eller kompostbeholder. Her kan du også kompostere det grønne køkkenaffald. Samtidig giver det dig mulighed for at anvende komposten præcis de steder i haven, hvor der er mest brug for jordforbedring.

Der findes 2 måder at kompostere på: Koldkompostering og varmkompostering

Sådan koldkomposterer du:

Hækafklip og andet haveaffald kan puttes i komposten.

Hækafklip og andet haveaffald kan puttes i komposten.

Arkivfoto.

  • Læg et lag mindre grene og kviste i bunden af kompostbeholderen/bunken.
  • Bland haveaffald og køkkenaffald godt, og læg det ovenpå.
  • Du kan blive ved med at lægge nyt grønt affald på, til beholderen er fuld. Husk at blande de forskellige typer affald.
  • Vand bunken godt igennem.
  • Dæk evt. bunken med en presenning, så du holder på fugten, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner. Husk at vande bunken, hvis den er overdækket.
  • Nedbrydningen går hurtigere, hvis du indimellem stikker komposten om, dvs. blander materialet eller flytter det over i en ny bunke.
  • Efter 1-2 år er komposten helt omsat. Du kan også bruge den delvist omsatte kompost til jorddække.

Sådan varmkomposterer du:

Alt grønt køkken- og haveaffald kan smides på kompostbunken.

Alt grønt køkken- og haveaffald kan smides på kompostbunken.

Arkivfoto.

Varm kompostering kræver store mængder have- og køkkenaffald og en lidt større indsats, men har flere fordele end den kolde kompostering:

  • Sygdomskim, skadedyr og ukrudt bliver dræbt, da kompostmaterialet bliver ca. 60 grader varmt under nedbrydningen.
  • Omsætningen går hurtigere. Allerede efter 2-3 måneder har du halvt omsat kompost. Efter ½-1 år er den helt omsat.

Du skal have en stor bunke haveaffald, mindst 1 kubikmeter og gerne mere, for at kunne varmkompostere. Det er nødvendigt, for at temperaturen inde i bunken kan stige tilstrækkeligt under nedbrydningen.

Bunken skal dækkes med en presenning, et gammelt tæppe, et tykt lag halm el.lign. for at holde på varmen indeni.

Hvis du vil være helt sikker på at slå sygdomskim og ukrudt ihjel, skal bunken stikkes efter et par uger, når temperaturen inde i bunken begynder at falde. Det vil sige, at du med en greb flytter rundt på kompostmaterialet, så det yderste materiale kommer inderst og omvendt.

LÆS OGSÅ: Kompost er ikke bare kompost

Kan du fremskynde nedbrydningen af haveaffald?

Nedbrydningen går hurtigere, hvis du tilsætter kompostorme.

Nedbrydningen går hurtigere, hvis du tilsætter kompostorme.

Arkivfoto.

Det tager normalt 1-2 år at få omdannet en bunke haveaffald til færdig kompost. Nedbrydningen går hurtigst, hvis bunken er tilpas luftig og fugtig, og hvis haveaffaldet er blandet godt.

Du kan fremskynde processen på flere måder:

  • Klip haveaffaldet i mindre stykker, så intet er længere end 20-30 cm. Mindre stykker planteaffald bliver hurtigere nedbrudt end store.
  • Bland en skovlfuld færdig kompost i en ny kompostbunke. På den måde tilsætter du nogle af de orme og mikroorganismer, som er vigtige for nedbrydningen.
  • Stik kompostbunken om ved at blande kompostmaterialet med en greb. Et par gange om året er fint.
  • Du kan købe særlige kompostorme og komme dem i komposten. De kan dog ikke bruges ved varm kompostering, da de ikke kan tåle de høje temperaturer. Du kan købe kompostorm i nogle havecentre og på internettet. I nogle kommuner kan de også hentes gratis på genbrugspladsen.
  • Når du omstikker komposten, kan du tilsætte 1 håndfuld kalk og 2 håndfulde organisk gødning.
  • Dyregødning fremmer også nedbrydningen. (dog ikke fra katte og hunde). Læg skiftevis 1 lag haveaffald og 1 lag dyregødning i kompostbeholderen. Kvælstoffet i gødningen giver næring til de mikroorganismer, som sørger for nedbrydningen til kompost.

Hvad kan gå galt under komposteringen?

Hvad bør du ikke smide i komposten?

  • Ukrudt - især ukrudt i blomst og rødder fra flerårigt ukrudt som fx skvalderkål.*
  • Syge planter, fx planter med stråleplet, meldug el.lign., og planter, der er angrebet af skadedyr.*
  • Stikkende planter, fx roser, tidsler, tjørn, berberis, da de er ubehagelige at håndtere.
  • Kød og rester af tilberedt mad, da det lugter og kan tiltrække rotter og ræve.
  • Gødning fra katte og hunde, da den kan indeholde parasitter, som smitter mennesker.
  • Skaller fra sprøjtede bananer og citrusfrugter, da sprøjtemidlerne kan hæmme nedbrydningen.
  • Aske fra brændeovnen, da den indeholder mange giftige tungmetaller.
  • Trykimprægneret træ og aviser og blade med tryksværte, da de kan indeholde giftige stoffer.

* Hvis du smider syge planter og ukrudt på komposten, risikerer du at sprede sygdomskim og ukrudt i haven sammen med den færdige kompost. Det gælder dog ikke ved varm kompostering, hvor sygdomskim, skadedyr og ukrudtsfrø og -rødder bliver dræbt. 

Komposten lugter grimt

Hvis kompostbunken lugter meget grimt, skyldes det, at der ikke er nok ilt inde i kompostmaterialet til nedbrydningen. I stedet begynder haveaffaldet at rådne. Hvis bunken er meget våd, går den lettere i forrådnelse.

Du kan undgå dette ved at blande haveaffaldet godt. Bland det fugtige haveaffald, fx græsafklip, blade og grøntsagsrester, godt med mere tørt og groft haveaffald som fx smågrene, kviste, tørre plantestængler og lign. På den måde kommer der mere luft ind i komposten.

Hvis det er gået galt, og bunken stinker, kan du løse problemet ved at vende hele bunken ud på jorden, blande den godt og smide den tilbage i kompostbeholderen. Du kan også blande mere tørt og groft haveaffald i, hvis bunken er meget våd.

Komposten er for tør

Komposten må ikke blive for tør, da nedbrydningen så går i stå. I tørt vejr kan det derfor være nødvendigt at vande komposten. Komposten er tilpas fugtig, hvis du kan presse et par dråber vand ud af en håndfuld kompostmateriale.

Hvis komposten er dækket med en presenning el.lign., kan det være nødvendigt at vande den med 10 liter vand 1-2 gange om måneden i sommerhalvåret. Eller oftere, hvis vejret er meget varmt og tørt.

Komposten tiltrækker dræbersnegle

n åben kompostbunke tiltrækker dræbersnegle

En åben kompostbunke tiltrækker dræbersnegle - men så er de også lettere at bekæmpe.

Arkivfoto.

En åben kompostbunke tiltrækker snegle, bl.a. dræbersnegle. Sneglene overvintrer i kompostbunken og lægger æg her. Det bør dog ikke afholde dig fra at have en kompostbunke i din have. Når dræbersneglene bliver lokket til af kompostbunken, bliver det lettere for dig at bekæmpe dem. Saml sneglene sammen, og afliv dem ved at klippe/skære dem over eller overhælde dem med kogende vand.

LÆS OGSÅ: Dræbersnegle

Hvilken slags kompostbeholder skal du vælge?

Hvad kan du smide i kompostbunken?

  • Visne blomster og stængler
  • Afskårne blomster
  • Hækafklip
  • Rester fra grøntsager og frugt
  • Nedfaldne blade
  • Nedfaldsfrugter
  • Kasserede potteplanter
  • Gødning fra kaniner, høns, heste m.m.
  • Kviste og grene, der er klippet i mindre stykker*
  • Æggeskaller*
  • Kaffefiltre med kaffe*
  • Teblade og -filtre*
  • Køkkenrulle*
  • Appelsinskaller*

* Kan komposteres, men er relativt lang tid om at blive nedbrudt.

Du kan kompostere i en åben beholder, en lukket beholder eller i en bunke på jorden. Under alle omstændigheder skal beholderen have åbninger i bunden, så regnorme kan komme ind til komposten, og så vand og kompostvæske kan løbe væk.

En kompostbunke

Du kan sagtens kompostere i en bunke på jorden. Så er det nemt at fylde haveaffald på bunken, og det er nemt at stikke den om.

Det er en god idé at overdække beholderen med en presenning el.lign., så bunken ikke så nemt tørrer ud, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner.

En åben kompostbeholder

En åben kompostbeholder fylder mindre end en kompostbunke og kan bedre indpasses i en mindre have. Der findes forskellige modeller, som du kan købe, men du kan også bygge en selv.

Der må ikke være for store mellemrum mellem brædderne i beholderens sider, da den skal kunne holde på fugten. Mellemrummet mellem brædderne bør derfor maksimalt være 0,5 cm. På den anden side skal der også kunne komme luft ind til kompostmaterialet, da ilt er nødvendig for nedbrydningen.

Det er en fordel, hvis du kan fjerne den ene side af beholderen, så det er nemt at stikke komposten om. Du har også brug for en ekstra beholder eller en bunke, hvor du kan samle det haveaffald, der senere skal komposteres.

Hvis du skal varmkompostere, skal beholderen mindst være 1 x 1 x 1 meter.

En lukket kompostbeholder

Lukkede kompostbeholdere ser pæne og ordentlige ud

Lukkede kompostbeholdere ser pæne og ordentlige ud, men har ikke særlig stor kapacitet.

Arkivfoto.

En lukket kompostbeholder ser pæn og ordentlig ud, og den er rottesikker. Den er normalt lavet af hård plast. Mange kommuner tilbyder borgerne en lukket kompostbeholder for at begrænse mængden af affald.

Lukkede kompostbeholdere er ofte ret små, så der er ikke plads til store mængder haveaffald.

Om sommeren går nedbrydningen i en lukket kompostbeholder hurtigt. Den lukkede beholder holder på varmen og fugten, så fx kompostorme trives. Men om vinteren kan det være svært at få komposteringen til at fungere ordentligt i en lukket beholder.

Nedbrydningen går langsommere i kulden - eller går måske helt i stå, og derfor er der større risiko for, at det våde køkkenaffald går i forrådnelse og kommer til at lugte grimt. Du kan undgå dette ved at blande køkkenaffaldet med tørt haveaffald, savsmuld, halm el.lign., så kompostmaterialet ikke bliver for vådt.

Det er også en god idé at isolere beholderen, så den holder på varmen. Temperaturen har stor betydning for, hvor hurtigt nedbrydningen går.

Hvad skal du tænke på, når du indretter kompostpladsen?

Det er bedst at placere kompostbeholderen på et skyggefuldt sted i haven, så komposten ikke så let tørrer ud i varmt vejr. De fleste vil nok foretrække, at kompostpladsen er afskærmet fra resten af haven, fx med hække, buske eller et plankeværk, så den ikke skæmmer haven.

Ved kompostpladsen skal der være plads til, at du kan vende kompostbunken ud på jorden, når du skal stikke den om. Tænk også på, at det skal være let at køre en trillebør til og fra kompostpladsen.

En lukket kompostbeholder kan placeres ved siden af den almindelige affaldsbeholder tæt ved køkkendøren. Så er det nemt at lægge nyt køkkenaffald i.

Hvordan bruger du kompost i haven?

Du kan vente med at bruge komposten til den er helt omsat efter 1-2 år, men når den er halvt omsat vil den også kunne være anvendelig.

Sådan bruger du helt omsat kompost

Helt omsat kan bruges som gødning i køkkenhaven.

Helt omsat kan bruges som gødning i køkkenhaven.

Arkivfoto.

Helt omsat kompost ligner let og porøs muldjord. Helt omsat kompost kan bruges som gødning, da planterne med det samme kan optage næringsstofferne i den. Derfor bør du også kun bruge helt omsat kompost i haven om foråret. Om vinteren optager planterne ikke næringsstofferne, og mange af dem vil derfor gå tabt, fordi de vaskes væk af regnen.

Det er meget forskelligt, hvor meget næring der er i kompost. Det afhænger af, hvad du har smidt på kompostbunken. Normalt kan almindelig havekompost dække planternes behov for fosfor, kalium og kalk, mens det kan være nødvendigt at give planterne ekstra kvælstofgødning, især de meget næringskrævende og hurtigt voksende planter som grøntsager og sommerblomster.

Som tommelfingerregel skal du lægge et lag kompost på ca. 4 cm i bedene hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm hvert år. Hvis komposten er meget næringsrig, fx fordi den indeholder dyregødning eller større mængder grønt køkkenaffald, skal du bruge halvt så meget - altså kun ca. 0,5 cm om året. Bland evt. komposten ned i det øverste jordlag med en greb el.lign.

Under buske og træer kan du lægge et tykkere lag almindelig havekompost på op til 8 cm. Men læg ikke komposten helt op til stammen. Du kan også blande en skovlfuld kompost med jorden i plantehullet, når du planter nye buske og træet.

I køkkenhaven og i bede med sommerblomster kan du blande det øverste jordlag med 4 cm havekompost, før du planter eller sår. Du bør aldrig så i ren kompost, da frøene så kan have svært ved at spire.

Ved anlæg af nye græsplæner kan du lægge 3 cm havekompost på jorden og blande den ned i det øverste jordlag. Gamle græsplæner kan få nyt liv med en topdressing af kompost og sand:

  • Bland 1 del kompost med 2 dele sand.
  • Strø et lag på ca. 1 cm på græsplænen om foråret.
  • Fej eller riv, så blandingen ikke ligger oven på græsset og dækker det, men kommer ned mellem græsstråene.

Sådan bruger du halvt omsat kompost

Kompostens næringsstoffer udvaskes ikke meget om vinteren, så du kan sagtens sprede halvt omsat kompost om efteråret.

Kompostens næringsstoffer udvaskes ikke meget om vinteren, så du kan sagtens sprede halvt omsat kompost om efteråret.

Arkivfoto.

Halvt omsat kompost er mere grov, lugter lidt surt og indeholder stadig rester af ikke helt omsatte plantedele.

Halvt omsat kompost kan du lægge ud i bedene oven på jorden. Her formulder komposten efterhånden helt, og næringsstofferne bliver samtidig frigivet, så planterne kan optage dem. Halvt omsat kompost forbedrer også jordens struktur og holder på fugten i jorden.

Du kan godt lægge halvt omsat kompost ud i bedene om efteråret. Der er nemlig ikke særlig stor risiko for, at næringsstoffer udvaskes i løbet af vinteren. Næringsstofferne er bundet i komposten og bliver først frigivet, når temperaturen stiger i foråret, og der kommer gang i nedbrydningen igen.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Jesper Carl Corfitzen, Haveselskabet
  • Haveselskabet.dk
  • Miljoeogsundhed.dk
  • Vejen Kommune
  • "Den danske havebog" | Rie Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen og John Norrie | Gyldendal 2008

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab