Lån dine haveredskaber ud – og få dem igen

Hvis du ind imellem låner dine haveredskaber ud til venner og bekendte, så er her et godt gammelt fif til at mærke dine haveredskaber.

Mal en rund ring med neglelak hele vejen rundt om skaftet på dine haveredskaber.

Foto: Torben Klint

På denne måde kan du altid finde dem igen, når du har lånt dem ud.

Foto: Torben Klint

Dine haveredskaber er lånt ud, men kom aldrig hjem igen. Kender du det?

Med dette enkle fif kan du roligt låne dine haveredskaber ud til venner, naboer og familie.

For de skal nok vende hjem til dig igen, og gør de det ikke 'af sig selv', kan du nemt finde dem igen.

  1. Køb en billig, men skrap og synlig farve neglelak.
  2. Rengør skafterne på dine haveredskaber. 
  3. Marker herefter en rund ring med neglelak hele vejen rundt om skaftet på alle redskaberne.
  4. Det er bedst, hvis du vælger et sted, hvor du ikke normalt holder redskabet, ellers vil neglelakken hurtigt blive slidt af igen. 
  5. Lad neglelakken tørre i 5 minutter. 
  6. Nu har du et godt mærke på dine haveredskaber, så ingen er i tvivl om, hvem de tilhører.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab