Lav din egen flydende gødning - sådan

Det er nemt, billigt og hurtigt at lave en hjemmelavet flydende gødning til havens blomster og køkkenhaven. Få opskriften her.

Blomster i haven

Hvis dine planter har brug for gødning, kan du nemt og billigt blande din egen flydende gødning. Foto: iStock

I mange tilfælde har din jord i haven og dine planter og blomster kun brug for kompost. Men de kan også have brug for gødning, og her skal du spare mange penge, hvis du selv blander din egen flydende gødning.

Opsaml løbende regnvand i en tønde, følg denne opskrift og få din egen gødning for få kroner pr. liter.

LÆS OGSÅ: Kompost

Opskrift på flydende gødning:

  • Tag 1 håndfuld NKP-gødning, fx 12-5-14 (blandingsprodukt). Du kan også bruge organisk gødning, men vær opmærksom på, om blandingsforholdet er det samme som NKP-gødning. Du kan købe gødning på planteskoler eller i byggemarkeder.
  • Hæld det op i en beholder, fx en plastikflaske på halvanden liter.
  • Tilsæt en liter lunkent vand.
  • Ryst, indtil gødningen er opløst.

LÆS OGSÅ: Gødning

Brug af flydende gødning: 

  • Fyld et snapseglas på 2 cl med din gødning - IKKE mere.
  • Bland de 2 cl gødning med 20 liter vand.
  • Brug gerne regnvand, opsamlet i en tønde.
  • Blandingen kan anvendes til daglig vanding af blomster, urter og køkkenhave.

Podcast: Køkkenhave

Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøser. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.

Hør alle afsnit her - eller find til iPhone og Android.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab