Det kan være gavnligt at kende højden på et træ i haven, hvis du fx er nervøs for, om det er på vej til at vælte, eller hvis du skal fælde træet og gerne vil vide, hvor langt det falder. Eller hvis du bare er nysgerrig.
Og selvom det kan lyde skørt, så kan du faktisk tage en helt almindelig blyant fra skuffen og bruge den til at få en rigtig god idé om højden på et bestemt træ i haven.

Du kan måle højden på dit træ med en blyant og lidt matematik. Grafik: Rasmus Bjørnholdt Sørensen
Sådan måler du højden på et træ
Ud over en blyant skal du bruge et målebånd, et stykke papir og en lommeregner, da du skal i gang med simpel matematik og forholdsregning.
Se her, hvordan du gør og se et eksempel på, hvordan du regner det ud i boksen her.

Hvad skal du være opmærksom på?
- Din arm skal være så vandret som muligt, når du stiller dig op. Læg eventuelt et vaterpas på din arm.
- Jorden skal være plan fra dig og hen til træet.
- Prøv gerne metoden flere gange og med flere personer, så du har flere tal, der gerne skulle pege i samme retning.
Husk, at ovenstående metode ikke er 100 procent korrekt. Hvis du planlægger at fælde et træ, bør du derfor lægge en buffer oven i den målte højde, så du er sikker på, at træet ikke fx rammer dit hus, når det fældes.
Sådan kan du også måle højden på et træ
- Du kan også bruge også en pind til at måle højden. Se fx her
- Der findes også flere apps, der kan måle højder (Videncentret Bolius har ikke prøvet dem). Søg i App Store eller Google Play efter fx ”Arboreal Træ”, ”Measure Height” i Google Play eller ”Måling” i App Store.
- Du kan også sjusse dig frem til højden på træet, hvis du fx kender højden på naboens flagstang eller højden på nabohuset.
Husk, at ovenstående metoder ikke er 100 procent korrekte. Hvis du planlægger at fælde et træ, bør du derfor lægge en buffer oven i den målte højde, så du er sikker på, at træet ikke fx rammer dit hus, når det fældes.