Mursten

Mursten er et gammelt, velkendt og meget anvendt byggemateriale. I dag kan mursten fås i mange størrelser og farver.

Ved at opfinde et materiale som mursten med identiske mål, der kan stables som legoklodser, fandt man frem til en præcis, bedre og mere holdbar byggemetode.

Ved at opfinde et materiale som mursten med identiske mål, der kan stables som legoklodser, fandt man frem til en præcis, bedre og mere holdbar byggemetode. Arkivfoto

Hvad er mursten (teglsten)?

Mursten (teglsten) er et gammelt og kendt bygningsmateriale. I Danmark er der eksempler på byggerier med mursten, som stammer helt tilbage fra 1100-tallet.

Mursten kan i Danmark dateres til før vor tidsregning, men opfindelsen gik tabt og blev først genopfundet igen mellem 1100-1300-tallet.

Det var hovedsageligt i bygningen af gamle klostre, der blev brugt mursten. Nogle af de helt gamle sten kan ses på Frilandsmuseets gamle herregårde.

De gamle sten, der ikke er maskinfremstillede, giver facaderne mange nuancer og farvespil. Der er igennem tiden blevet opført mange flotte bygninger i mursten med rigtig mange fine detaljer.

Murstenen er et resultat af et ønske om at have byggesten med det samme mål, så man nemmere kan bygge præcist, bedre og ikke mindst mere holdbart. Alle mursten bliver i dag brændt i store ovne. Før 1900-tallet lagde man stenene på solrige steder og lod dem tørre, inden de blev brændt.

LÆS OGSÅ: Fuger i murværk

Mursten er blevet benyttet som byggemateriale langt tilbage i tiden. Her et gammelt bondehus på Frilandsmuseet.

Mursten er blevet benyttet som byggemateriale langt tilbage i tiden. Her er et gammelt bondehus på Frilandsmuseet. Arkivfoto

Nyere byggeprojekt. Her kan man tydeligt se mørtlen, der binder stenene sammen, ligesom der er varieret mellem om den lange eller korte side vender udad. Foto: Lisbeth Holten.

Nyere byggeprojekt. Her kan man tydeligt se mørtlen, der binder stenene sammen, ligesom der er varieret mellem om den lange eller korte side vender udad. Foto: Lisbeth Holten.

Mursten bliver muret i skifter, lag på lag oven på hinanden, og lagt sammen med mørtel, der binder dem sammen. De kan lægges med enten den lange eller korte side udad i forskellige forbandter.

I dag er der rigtig mange forskellige mursten på markedet, lige fra store munkesten over de moderne lange og smalle sten i alskens farver og nuancer til de mere almindelige gule og røde mursten.

Hvilke størrelser kan mursten have?

Den klassiske mursten i Danmark har et såkaldt dansk normalstensformat:

  • Langside (løberside): 228 mm.
  • Kort side (kopende): 108 mm.
  • Tykkelse 54 mm.

Typer af danske teglsten i andre formater er ikke så udbredt som den klassiske mursten, mens man rundt omkring i Europa vil kunne finde mursten i varierende mål.

Murstenene leveres på byggepladsen som hele sten. På byggepladsen bliver de hugget til, så de passer ind i det pågældende forbandt. Disse formater er de almindeligste, som hugget af en hel sten:

  • Halvsten - stenen er hugget over på midten.
  • Trekvartsten - den sidste fjerdedel (petring) er hugget af.
  • Mesterpetring - stenen er hugget over på langs (Det er svært at hugge en mursten på langs, derfor kaldes den "mester").

Murstenene bliver hugget med en speciel klippemaskine eller en murerhammer.

Hvad er mursten lavet af?

Mursten er brændte lerklumper. Mens leret er vådt, kan det formes i stort set alle tænkelige former, og når stenen er brændt, er den formfast. Hvis den er tilstrækkeligt hårdt brændt, er den også vandtæt.

På de danske teglværker skelner man mellem 2 klassiske typer ler til fremstilling af mursten:

  • Blåler, der giver gule sten,
  • Rødler, der giver rødlige sten.

De gule sten indeholder meget calciumcarbonat, og de røde indeholder mere jernoxid.

Leret bliver gravet op i store lergrave ved maskinkraft. Herefter kommer det i en æltemaskine, som ælter det til en mere ensartet masse. Hvis de enkelte mursten skal have nogle specifikke farver, tilsættes farven i ælteprocessen.

Mursten findes i mange forskellige farver. Ved at bruge forskellige typer kan man skabe spil i facaden. Foto: Lisbeth Holten.

Mursten findes i mange forskellige farver. Ved at bruge forskellige typer kan man skabe spil i facaden. Foto: Lisbeth Holten.

Facade på gulstens hus, hvor der er brugt røde mursten til at skabe detaljer.

Facade på gulstens hus, hvor der er brugt røde mursten til at skabe detaljer. Arkivfoto.

Hvordan fremstilles mursten?

Frem til 1900-tallet blev mursten formet ved at lægge ler i træforme. Stenene blev vendt ud på et bræt, hvor de tørrede, og derefter blev de brændt i store ovne. Man brugte 2 teknikker til at få murstenene ud af formen. Enten blev de spulet med vand, som gav dem en glat overflade, eller også blev leret rullet i sand, inden det blev lagt i formen, og det gav en sandet og ru overflade. Sådanne sten kaldes håndstrøgne sten, da de er lavet uden maskinkraft.

I dag bliver alle mursten lavet på store teglværker, og langt den største del fremstilles på maskine. Der fremstilles også såkaldte blødstrøgne sten, som har bevaret lidt af den charmerende ujævne facon, som de håndstrøgne sten har. Det er dog stadig muligt at købe håndstrøgne sten.

De er dog væsentligt dyrere end blødstrøgne og andre maskinfremstillede sten. Maskinfremstillede sten produceres som en lang sammenhængende lerstreng, der i en valsemaskine presses mod en skabelon, som har den færdige murstens mål. Derefter skæres leret over med en ståltrådsstreng.

Mursten kan leveres med forskellige overflader:

  • Glat - kun maskinsten kan få denne helt glatte overflade. •
  • Præget - koste i valsemaskinen giver stenen en lidt mere rustik overflade. •
  • Børstet - børster i valsemaskinen giver stenen en børstet overflade. •
  • Valset - en valse af metal laver buler/struktur i stenen. •
  • Sandet overflade - inden leret lægges i form, vendes det i sand.
Her er der benyttet kulbrændte mursten i tre forskellige farver. Samtidig er murstene placeret i forskellige dybder.
Foto: Torben Klint.

Her er der benyttet kulbrændte mursten i tre forskellige farver. Samtidig er murstene placeret i forskellige dybder.

Foto: Torben Klint.

Hvordan brændes og farves mursten?

Frem til 1950'erne blev mursten brændt i store ovne. De sten, der var tættest på varmekilden, blev mørkest og i nogle tilfælde næsten helt sorte, og de, der stod længst fra varmekilden, blev mere lyse og blege i farverne. Mursten og murværk fra den periode har derfor mange og ofte store nuancer, der adskiller sig væsentligt fra byggeri med nutidens stort set helt ens sten.

I dag bliver mursten brændt i tunnelovne ved meget ensartede temperaturer. Stenene kører på vogne igennem ovnen, hvorefter de tørres. Efter tørring får stenene endnu en tur i ovnen, hvor vognene kører igennem stigende temperatur, indtil murstenene er gennembrændte. Denne metode giver alle murstenene en meget ensartet overflade og struktur. Det betyder også, at der kun er få sten, som har egentlige fejl.

Normalt brændes røde sten ved 900-950 grader og gule ved 1.000-1.080 grader. Jo højere temperaturen er, jo mere densitet og styrke får stenen og bliver samtidig mindre porøs.

Mursten med glasur, altså glaserede tegl, får lagt glasuren på overfladen efter første brænding, og de bliver brændt igen i en specialovn. I denne efterbrænding brændes glasuren på stenene ved et lavt smeltepunkt, så stenen ikke bliver porøs af at blive opvarmet igen.

Før i tiden fandtes der kun mursten i gule og røde nuancer. Dette er der de seneste år lavet kraftigt om på. I dag kan du stort set få mursten i alle farver.

Har murstene i dit hus givet op, og skal du have købt erstatninger, kan det betale sig at være opmærksom på den store prisforskel, der er på forskellige mursten.

Har murstene i dit hus givet op, og skal du have købt erstatninger, kan det betale sig at være opmærksom på den store prisforskel, der er på forskellige mursten. Foto: Dmitry Grishin

Hvad koster mursten?

Priserne på mursten varierer rigtig meget. Dette skyldes især det meget større udbud af typer, sorteringer, farver og formater, vi har set de seneste ca. 10 år. Nogle af de nye sten er meget dyre, men de er også nærmest unikke sten.

Priserne kan variere fra 2-3 kr. pr. stk. til op imod 30 kr. pr. stk. Men typisk vil prisen ligge mellem 3-5 kr. pr. stk. (2014).

Hvis stenen har det danske klassiske mål, 228 x 108 x 54 mm, går der ca. 63 mursten pr. kvadratmeter facade. Der regnes dog altid med lidt spild, og derfor regner man med 66 sten pr. kvadratmeter.

En kvadratmeter murstensvæg koster dermed ml. 150 kr.-2000 kr. i materialer. Dertil kommer arbejdsløn, hvor det typisk tager længere tid at bygge en murstenvæg end det gør at opføre en væg i fx gasbeton.

Det kan være en god idé at forhøre sig hos flere producenter og undersøge priserne på de enkelte produkter, før du køber mursten. Der kan være store prisforskelle og store rabatter at hente - både når der skal handles stort og småt ind.

Priseksempel

Med 4 facader på huset, som til sammen dækker 120 m2, skal der altså bruges 120 x 66 sten, hvilket er lig med 7.920 sten.

Normalt køber man mursten i partier a 1.000 stk. Afhængigt af, om de er maskinstrøgne eller blød- eller håndstrøgne, ligger priserne for 1.000 sten normalt mellem 3.000 kr. og op imod 20.000 kr. (alle priser ekskl. moms). Hvis vi regner med 9.000 kr. for 1.000 sten, ser regnestykket således ud:

De 7.920 sten afrundes til 8.000. 8 x 9.000 kr. giver en pris på 72.000 kr. for mursten til husets ydervægge.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Mur & Tag Kalk- & Teglværksforeningen "Murerbogen" | 4. udgave | Erhvervsskolernes Forlag 2005
  • "Bogen om huset" | Søren Vasegaard | Borgen 1999
  • "Byggeriets materialer" | Lasse Bengtsson & Preben Selck | Nyt Nordisk Forlag 2006

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab