”Udskift dit olie- eller naturgasfyr med en varmepumpe og få tilskud”. 

Sådan lyder regeringens budskab i en ny klimaaftale, der skal få danske boligejere til at vælge mere miljøvenligt, når det kommer til opvarmning af huset. 

Tilskuds- og skrotningsordninger gør det billigt at skifte naturgas ud med varmepumpe

Som en del af Danmarks klimamål om at blive CO2-neutral senest i 2050 er afgifterne på naturgas netop sat op fra 56,70 kr. til 62,30 kr. pr. gigajoule. Samtidig har regeringen indført flere ordninger og puljer, der giver boligejerne en økonomisk håndsrækning til at udskifte fyret.

I oktober 2020 blev der indført en såkaldt skrotningsordning, der giver husejere et tilskud på op til 25.000 kr., hvis de vælger at få en varmepumpe på abonnement. Samtidig blev det med en stor bygningspulje muligt at få tilskud til eksempelvis energirenovering og udskiftning af olie- eller gasfyr.

- Hvis du har et ældre gasfyr i din bolig, kan din varmeregning falde markant, hvis du skifter til en varmepumpe. Konkret taler vi måske om en tilbagebetalingstid på 10 år på din investering med den besparelse, du opnår på varmeregningen. Så her giver tilskudsordningerne rigtig god mening, siger Henrik Bisp, der er Videncentret Bolius’ fagekspert inden for arkitektur, byggeteknik og huseftersyn.

Tilslutningspligt for gasfyr

Men for en anden gruppe boligejere er det valg ikke så lige til, og de står nu med et dilemma.

– Indtil for ganske nyligt har naturgas været udbredt som varmekilde, og mange steder har der været tilslutningspligt – også i nyudstykkede boligområder. For eksempel er der installeret naturgas som varmeform i 38,5 procent af alle nybyggede parcelhuse i Region Hovedstaden i perioden 2016-2020. I alt har omkring 380.000 husstande i Danmark gasfyr, siger Henrik Bisp og fortsætter:

– De boligejere har måske gerne villet tage det grønne valg og installere en varmepumpe, men de har ikke haft mulighed for det. Det betyder, at der nu her står en lang række husejere med et forholdsvist nyt naturgasfyr – enten fordi de har bygget nyt inden for de seneste 2-4 år, eller fordi de har udskiftet deres gamle fyr med et nyt for nyligt. Nu får de så at vide, at naturgas er på vej ud, og at de frit kan vælge at installere en varmepumpe – og de kan endda få tilskud til det. Omvendt, hvis de beholder deres naturgasfyr, kan de se deres varmeregning potentielt stige år for år, fordi afgifterne stiger.

Hvad er et naturgasfyr?

  • Et gasfyr opvarmer boligen ved at brænde naturgas af. Naturgassen føres ind i fyrets brænder, hvor det antændes. I gasfyrets kedel brænder gassen, og varmen fra den afbrænding bruges til at opvarme det vand, som løber ud i husets radiatorer eller gulvvarmesystem. Desuden varmes brugsvand op, så du har varmt vand i vandhanerne.
  • Et gasfyr kan normalvis holde 10-30 år, men ofte betyder den teknologiske udvikling, at det godt kan betale sig at udskifte det efter 10 år. 
  • Hvis du allerede har et gasfyr, er det som regel ikke så dyrt at skifte det ud. Det koster fra omkring 30.000 kr. inkl. moms (pris 2018).
  • Der er ca. 380.000 husstande i Danmark, der opvarmes med gasfyr.
  • Ifølge Danmarks Statistik har 27 procent af husstandene i Region Sjælland naturgas som varmekilde og er dermed den region, hvor naturgas er mest udbredt.
  • Når det kommer til naturgas som varmekilde i nye parcelhuse i perioden 2016-2020, er det derimod Region Hovedstaden, der indtager førstepladsen med en andel på 38,5 procent.

Hvad er en varmepumpe?

  • En varmepumpe er en varmekilde, der udnytter energien fra omgivelserne i boligens opvarmningssystem. Pumpen tager varmen fra eksempelvis luft eller jord og overfører den til husets radiatorer eller gulvvarme eller blæser den direkte ind i huset som varm luft.
  • De tre mest almindelige typer af varmepumper er luft til vand, jordvarme og luft til luft. 
  • En varmepumpe er en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer og er i mange tilfælde meget billigere i drift end eksempelvis gas- eller oliefyr.
  • Prisen på en ny varmepumpe afhænger af, hvilken type du vælger. Et jordvarmeanlæg koster typisk mellem 100.000 og 150.000 kr. at etablere, og en luft til vand-varmepumpe 80.000-130.000 kr. En luft til luft-varmepumpe koster kun omkring 15.000-25.000 kr, men den leverer kun varme til et mindre areal og ikke til brugsvandet.
  • Det er også muligt at få en ny varmepumpe på abonnement, hvor du slipper for selv at investere i varmepumpen, og leverandøren tager sig af installation, vedligeholdelse og service. 
  • Alt efter type har en varmepumpe en forventet levetid på 10-25 år.
  • Ifølge Danmarks Statistik er varmepumper mest udbredt blandt husejere i Region Sjælland, hvor seks procent af alle husstande opvarmes med varmepumpe.

Nyt naturgasfyr: Det tager 20 år inden skift til varmepumpe betaler sig 

Er det så ikke bare at skrotte det nye naturgasfyr og tage del i den grønne omstilling nu og her? Ifølge fageksperten er den ligning dog ikke så simpel.

– Der er mange overvejelser og nuancer i det. Rent miljømæssigt så jo, en varmepumpe udleder mindre CO2 end et naturgasfyr. Men du skal også overveje de miljømæssige konsekvenser ved, at der lige er blevet produceret et nyt naturgasfyr for så at skrotte det kort tid efter, siger Henrik Bisp og fortsætter:

– Rent økonomisk er det også noget af en udskrivning for boligejerne at udskifte deres forholdsvis nye naturgasfyr med en varmepumpe nu, og der vil gå mange år, før den har tjent sig ind. Det nye fyr er nemlig en rimelig effektiv varmekilde, så der vil ikke være så mange penge at spare på varmeregningen ved at skifte til en varmepumpe. Måske kan du spare nogle tusinde kroner om året ved at skifte, men hvis du lige har investeret 100.000-150.000 kr. i en ny varmepumpe, så er vi oppe på 20 år, inden varmepumpen har tjent sig selv ind i besparelser. Summa summarum: Hver boligejer skal gøre op med sig selv, hvornår han eller hun når det punkt, hvor udgiften til gas bliver så stor, at det ikke længere kan betale sig at holde fast i naturgasfyret.

9 ting, du skal overveje, inden du udskifter naturgasfyr med varmepumpe

1. Hvor gammelt er dit nuværende naturgasfyr? 

Har du et gammelt fyr (10 år eller mere), kan din varmeregning, ved de rette forhold, falde markant, hvis du skifter til varmepumpe. Din investering er tilbagebetalt inden for måske 10 år med den besparelse, du opnår på varmeregningen. Har du et nyere gasfyr, der er mere effektivt, er vi oppe på 20 år, inden varmepumpen er tjent ind. Så er investeringen ikke lige så rentabel.

2. Hvor isoleret er dit hus? 

Dit hus skal kunne holde på varmen, for at du kan opnå et godt resultat med en varmepumpe. Det gælder både jordvarmeanlæg og en luft til vand-varmepumpe. Hvis din bolig taber meget varme, kommer varmepumpen på overarbejde, og den indbyggede elpatron, der supplerer med varme på ekstra kolde dage, træder i funktion alt for ofte. Du kommer derfor reelt til at fyre med elvarme, og det bliver hurtigt dyrt.

3. Har du det rigtige fordelingsanlæg?

Dit fordelingsanlæg (centralvarme) har også betydning for, om en varmepumpe kan opvarme dit hus. De fleste huse har et to strengs-anlæg, hvor det varme vand ledes ud af én streng, og det nedkølede vand ledes tilbage i en anden. Nogle ældre huse har et et-strengs anlæg, hvor varmen ledes rundt i en streng. Her vil varmen være meget nedkølet, når den når de sidste radiatorer i rækken. Da varmepumpens fremløbstemperatur er noget lavere end naturgasfyret, kan den i nogle tilfælde ikke opvarme hele huset tilstrækkeligt. Er du i tvivl om, hvilket fordelingsanlæg du har, kan du få hjælp af en fagmand.

4. Har du gulvvarme?

En varmepumpe fungerer bedre med gulvvarme sammenlignet med radiatorer. Det skyldes, at gulvvarme, hvor hele gulvet er en stor radiator, udnytter varmepumpens lavere fremløbstemperatur mere optimalt, end hvis den skulle afgives fra en række radiatorer. 

5. Kan dine radiatorer varme huset op med lav fremløbstemperatur?

Hvis du har store, effektive radiatorer, kan de godt varme boligen op ved lav fremløbstemperatur. Det kan du teste på en kold vinterdag ved at skrue fremløbstemperaturen ned til 45 grader og samtidig skrue helt op på radiatorernes termostater. Hvis radiatorerne ikke kan opvarme huset tilstrækkeligt under de forhold, egner de sig sandsynligvis ikke til en varmepumpeløsning. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte til en større radiator eller tilføje en mere til rummet.  

6. Har du plads nok i haven?

Hvis du vil gå efter en varmepumpe med jordvarme, kræver det, at du har plads til jordvarmeslangerne i haven. Du skal typisk bruge dobbelt så mange kvadratmeter haveareal til jordslangerne som det boligareal, der skal varmes op. Arealet skal desuden være fri for større træer og beplantning.

7. Kan du og naboerne leve med støjgener?

Luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper kræver en udedel, som monteres på huset, og den kan larme mere end traditionelle varmekilder. Men der findes forskellige muligheder med placeringer, og derudover kan du vælge varmepumpe ud fra bl.a. støjniveauet. 

8. Hvordan sikrer du det giver mening at udskifte naturgasfyret til en varmepumpe?

Der er flere forhold, som bør undersøges, inden du træffer beslutningen om at investere i en varmepumpe. For at sikre den rigtige rådgivning, skal du kontakte en varmepumpeinstallatør, som er certificeret gennem en godkendelsesordning. Find en på sparenergi.dk . 

9. Vil du afvente den teknologiske udvikling?

Teknologien udvikler sig hele tiden, og varmepumper bliver mere og mere effektive. Hvis du har et forholdsvist nyt naturgasfyr, der virker i dag, kan du overveje, om du vil vente med at skifte til varmepumpe til et senere tidspunkt. Dermed kan du muligvis få større effekt eller samme effekt til den halve pris. Der er også mulighed for, at varmepumper falder i pris, jo større efterspørgsel og konkurrence der er på markedet.