Spørg Bolius

Ny belægning i indkørsel betyder at vandet løber ind til naboen - har jeg eller naboen ansvaret?

Hej Bolius

Jeg har for nylig fået lagt fliser i min indkørsel (76 m2). Før var der kun to smalle spor, grus og græs. Firmaet sagde, at fortorvet op til indkørslen lå højt, og at min grund faktisk havde fald mod huset.
Det har de ændret, så faldet nu er mod vejen.

Efter en massiv mængde regn mener min ene nabo, at al vandet nu ryger ind på hans grund. Noget ryger forbi kantsikringen, hvilket skal ordnes. Men jeg tror ikke, det ordner det.

Hele vejen skråner en smule, og min nabos hus ligger en my lavere end mit. Samtidig er fortorvet højt og
umiddelbart højere end hans grund. Så når vandet fra min grund pga fald ledes ud mod fortorvet, kan det meget nemt løbe lidt langs fortorvet og så ned i hans indkørsel.

Jeg ved ikke, hvor han må leve med det eller få det rette fald på egen grund, eller om jeg burde have fået lavet afløb.

Hvad gør jeg?

Venlig hilsen C H

Hej C H

Jeg vil umiddelbart sige, at udfordringen nok ligger hos dig. I denne artikel har vi nogle udsagn fra forskellige regler Få 4 tips: Hvis vand fra din nabos grund skaber oversvømmelse

Byggeloven §12
"Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art."
"1. Naboen har terrænreguleret grunden"
"2. Naboen har opført et nyt befæstet areal, men ikke sørget for afløb"

Hvis I skal have en objektiv vurdering, vil jeg anbefale, at I tager fat i kommunen.

Her et svar til et spørgsmål, som med lidt omskrivning, kunne have været fra din nabo:-) Vand fra nabogrund oversvømmer vores - hvordan er reglerne?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden