Boligen kort

  • Hvem bor her: Billedkunstner Elin Engelsen, 54 år, og tømrermester Max Petersen, 58 år.
  • Hvilken slags hus: Huset er fra 1966 og ombygget efter overtagelsen i 2012. På den 1500 m2 store grund ligger også et anneks og en lille sauna.
  • Hvor mange m2: 180 m2 træhus i halvanden plan på strandgrund på Trelde Næs nord for Fredericia.

Elin Engelsen og Max Petersen boede godt i Silkeborg, da de faldt over et mindre og slidt træhus, der oprindelig var bygget som sommerhus. Det lå på halvøen Trelde Næs nord for Fredericia ved en af landets få fredede naturskove. Her kunne parret få egen strandgrund, udsigt til Juelsminde og sågar kig helt til Æbelø nord for Fyn. 

I det lidt anonyme hus så de muligheden for at skabe et nyt, spændende hjem i unikke omgivelser. Ikke ved at rive det gamle ned, men ved at bygge et nyt og moderne udenpå det bestående og med tilladelse til at forøge arealet med en ekstra halv etage for at opnå bedre udsigt og mere plads.

– Vi havde længe talt om, at vi gerne ville bo ved Vejle Fjord. Og da vi så huset her, blev vi bare smaskforelskede. Dog tænkte jeg, at det var så stor en mundfuld, at vi måske aldrig ville blive færdige med at skabe drømmeboligen, fortæller Elin Engelsen.

Udbygning af hus tog 5 år

De blev dog færdige, selvom byggeriet kom til at strække sig over næsten fem år. De første år boede de i huset, som det stod, mens de sparede sammen til udbygningen.

– Det er dejligt at være færdig, men faktisk har vi ikke noget imod at have nogle planer og løbende føre projekter ud i livet uden at have travlt, fortæller Elin Engelsen. 

Trelde Næs minder om Norge

Huset er i øvrigt det tredje, som parret har sat i stand i løbet af deres ægteskab.

– Men stedet her skiller sig ud, og jeg føler, at jeg er kommet hjem. På en måde minder området mig lidt om Sydnorge, hvor jeg kommer fra, siger Elin Engelsen, som har boet i Danmark i 34 år. 

Hun er billedkunstner og har med boligen ved vandet fået optimale arbejdsbetingelser. Hver dag arbejder hun i sit atelier, der er indrettet i et værelse i husets stueetage, hvor hun har udsigt til Kattegat.

Flere helårshuse og færre sommerhuse på Trelde Næs 

Trelde Næs er et ældre sommerhusområde, men i dag ligger her overvejende helårshuse.

– Og selvom der kommer besøgende ud til næsset med bus, er her stille og fredeligt. Stranden er heller ikke overrendt, da de fleste søger til den populære Østerstrand i Fredericia, fortæller Max Petersen.

Trelde Næs – en smuk plet i Danmark

Trelde Næs med Treldeskovene nord for Fredericia er en halvø i den sydøstlige del af Vejle Fjord. Alle har adgang til området, som er et af de 15 natursteder i Danmarks Naturkanon.  

  • I 1400- og 1500-tallet var området kongeligt skovgods. Lokale godsejere kom i strid om rettigheder til området på grund af det indbringende sildefiskeri. 
  • I 1657 blev næsset besat af svenske soldater, som brændte huse og gårde ned. De lokale bønder søgte tilflugt i skovene, hvor de måtte gemme sig i huler. 
  • I 1919 købte forretningsmanden Harald Plum området og opførte flere bygninger alle i nationalromantisk stil med bindingsværk tegnet af arkitekten Aage Lønborg-Jensen. 
  • I 1930 overtog ægteparret Ryholt næsset med bygninger og lukkede det for offentligheden. Efter skilsmissen fra sin mand fortsatte restauratør Ane Elisabeth Ryholt ejerskabet. Hun lukkede stedet af for offentligheden med låger og pigtråd.
  • I 1966 købte Fredericia Kommune med støtte fra Kulturministeriet det yderste af næsset. 
  • I dag er Østerskov udlagt til urørt skov. Strande og skov rummer et unikt og mangfoldigt dyre- og planteliv med orkidéarter, insekter og rig svampeflora. På sydsidens uberørte kyststrækning skrider klinter af flere millioner år gammelt Lillebælt-ler ud i vandet. Her kan finde forsteninger af fiskekranier, hajtænder og andre fossiler. 

Kilder: visitlillebaelt.dk m.fl.

Byggetilladelse trak ud

Inden parret kastede sig ud i huskøbet, vidste de, at huset ifølge lokalplanen kunne konverteres til et helårshus, når visse krav til bygningen blev opfyldt. 
Max Petersen, som er selvstændig tømrer, styrede selv byggeriet, som ofte foregik om aftenen efter arbejde. 

Tegning og energiberegning på huset fik parret hjælp til af Max Petersens bror, som er ingeniør. Der måtte tegnes om flere gange, og der gik et helt år, før kommunen kunne acceptere projektet og udstede byggetilladelsen. Blandt andet måtte et tårn på huset opgives sammen med en stor kvist, da der kun må være kviste på halvdelen af tagfladen. Løsningen blev derfor to mindre kviste ud mod vandet.

– Det gik ud over trappen mellem etagerne, som er blevet lidt mere stejl, da den ikke kunne fortsætte op i en kvist ovenpå og dermed forlænges. Det kunne have været rart at gå direkte op til havudsigten med en kvist foran, men det fik vi ikke lov til, fortæller Max Petersen.

Det var ikke småting, der skulle til, før huset kunne leve op til bygningsreglementets krav til helårshuse.

– Der blev isoleret under gulvene, og vi fik varmepumpe, så vi kun bruger for 1.000 kr. varme om måneden, forklarer Max Petersen.

Boede i underetagen, mens de byggede 1. sal om – og omvendt

At han valgte at bygge udenpå og ovenpå det eksisterende hus frem for at rive det ned og bygge et nyt, skyldtes familiens behov for et sted at bo, mens byggeriet stod på. Dengang boede parrets yngste søn hjemme. Han er i dag færdiguddannet som tømrer og hjalp dengang til med byggeriet.

– Først boede vi i underetagen, mens vi byggede etagen ovenpå med køkken, stue, værelse og badeværelse. Da det var færdigt, flyttede vi ovenpå og byggede underetagen fuldstændig om med soveværelse, atelier, et ekstra værelse, badeværelse og bryggers. Til sidst kunne vi gennembryde etageadskillelsen og etablere en trappe mellem etagerne, husker Max Petersen, og hans hustru tilføjer om byggeprocessen:

– Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke gør det igen. Det var hårdt.

Køkkenet har den bedste udsigt

For at få mest mulig glæde af vandudsigten valgte parret at placere stue og køkken på overetagen. Det er de rum, som de opholder sig mest i, og dermed får de også på den måde mest glæde ud af den blændende udsigt. Elin Engelsens atelier ligger derimod i stueplan, hvor der er et mindre skarpt lys fra nord.

Indretningsstilen i huset er overvejende moderne og mere dansk end norsk ifølge ejeren. Hun går ofte på loppe- og antikmarkeder og finder finurlige ting. Det må gerne være både humoristisk og mystisk, blot det samlede indtryk ikke ender med at blive for feminint.

– Heldigvis har min mand også sine meninger. Det er godt, for her skal nødig ende med at være for damet, lyder det fra den kvindelige halvdel af ejerparret.