Oldfruens superblanding til rene døre

Stegeos, støv og rygning får døre og træpaneler til at se beskidte ud. Prøv oldfruens superblanding, der får dine døre og paneler til at se skinnende rene ud.

Stegeos og støv kan få døre og paneler til at se nussede ud. Men du kan let få dem fine igen.
Foto: Jesper Elgaard

Stegeos og støv kan få døre og paneler til at se nussede ud. Men du kan let få dem fine igen.

Foto: Jesper Elgaard

Småpletter og slør fra bl.a. stegeos og støv, får dine døre og træpaneler til at se triste ud. Få dem skinnende rene igen – uden at bruge dyre og skrappe rengøringsmidler. Prøv oldfruens superblanding.

Sådan får du rene døre og træpaneler

  • Lav en effektiv blanding af:

    • 1 dl klar husholdningseddike
    • 2 cl opvaskemiddel
    • 5 liter vand.

  • Vask træpaneler, døre og andre hårde overflader med blandingen. Brug en almindelig klud. Eddiken fjerner effektivt mindre belægninger som slør fra rygning.
  • Vask efter med rent, lunkent vand

Oldfruens rengøringsfilosofi

Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.

Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

SE ALLE OLDFRUENS FIF HER

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab