Opstart af køkkenhave

Hej. Jeg er ny, så håber I kan hjælpe mig videre med min køkkenhave ?. Jeg har netop fået fræset min have på godt 150 m2 og fået 7 rækker til grøntsager. Vil I mene jeg skal gøde den nu inden dyrkning (hønsegødning) - Der har ikke været dyrket på jorden før?

Jeg får kompost fra den lokale genbrugsplads og tænker at blande den med jorden nu. Evt. med gødning. Er I enige? Hvilke grøntsager kan I forslå at dyrke og hvornår (gerne snarest) - Skal jeg bruge ukrudtsdug på alle mine rækker?

Mvh Michael

Hej Michael
 
Som udgangspunkt er det lidt til den sene side at gå i gang med at så nyt i køkkenhaven på denne årstid, men der er nogle grøntsager, der kan nå at spire og give afkast, hvis du sår dem nu. Det gælder bl.a. nogle sorter af salat og radisser. Men hvidløg er også en af de afgrøder, du kan begynde med allerede her i efteråret. De skal nemlig sættes i oktober, hvor de overvintre i jorden, og er så klar til høst næste sommer. Det kan du læse mere om i denne artikel Sådan dyrker du hvidløg i have, drivhus og på altan
 
Med hensyn til gødning i form af hønsemøg og kompost, så skal du være opmærksom på, at hønsemøg er meget kvælstofholdig, og bør kun med forsigtighed bruges direkte i jorden. Men hvis du blander den i jorden nu, der hvor du ikke sår de sene afgrøder, kan den nå at gasse lidt af i styrke hen over vinteren. Kompost kan med fordel blandes i jorden i foråret, så næringen ikke når at vaskes ud over vinteren. Det er også ofte i foråret, at det kan hentes gratis. Det kan du læse mere om i denne artikel Her kan du hente gratis kompost fra en genbrugsplads 
 
Til foråret kan du bruge fiberdug til at varme jorden op, så du kan komme tidligt i gang med forskellige afgrøder. Pas på med dissideret ukrudtsdug, da nogle typer både holder vand og lys ude, og så risikerer man at ødelægge afgrøderne, der spirer frem under. Insektnet kan senere på sæsonen bruges til at beskytte fx kål mod skadedyr.
 
Der er mange ting at holde styr på som ny køkkenhaveejer, og mange gode råd og inspiration at hente til for skellige afgrøder. Du kan eventuelt tilmelde dig vores Dyrk selv-guides, og løbende få gode råd til hvad og hvordan forskellige grøntsager, frugter og krydderurter dyrkes. De fleste er lidt sent at komme i gang med, men tilmelder du dig nu, så er du med fra starten når den nye sæson går i gang. Bolius' dyrk selv-guides 2025 | Få hjælp til de 12 typiske afgrøder
 
Andre gode og inspirerende artikler kunne også være
Kom godt i gang med køkkenhaven
Gødning af græsplæne og resten af haven – Sådan gør du
 
Eller tag et kig på vore temaside Inspiration til køkkenhaven | Få hjælp, inspiration og råd til din køkkenhave

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden