Husk at se dig for, hvis du vil genbruge byggematerialer til nye projekter. Byggematerialerne kan indeholde stoffer, der er skadelige for mennesker. Foto: Kristine Kiilerich.
Hvilke byggematerialer kan genbruges og genanvendes?
Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald har lavet et gratis materialeatlas, hvor du nemt og hurtigt kan slå op, om du må genbruge det pågældende byggemateriale.
Du kan både bruge guiden, når du river ned og fjerner byggematerialer, samt når du skal bygge nyt eller til.
Der kan være mange penge at spare ved at renovere eller bygge til med genbrugsmaterialer.
Men du bør se dig grundigt for og fx helt undgå alle former for malede eller imprægnerede materialer, specielt indendørs. De kan nemlig indeholde stoffer, som mistænkes for at kunne skade dig og din families sundhed, og som kan være forbudte i dag. Læs her, hvad du skal være opmærksom på.
Kan der være sundhedsfarlige stoffer i maling og imprægnering?
Tidligere var der en mere fri adgang til at bruge sundhedsfarlige stoffer, hvad enten det var maling, imprægnering eller rustbeskyttelse. Så hvis du anvender genbrugsmateriale, skal du være sikker på, at det ikke indeholder stoffer, der kan være skadelige.
Hvad med PCB og asbest i gamle byggematerialer?
Eksempelvis blev PCB, formaldehyd og asbest tidligere anvendt i vidt omfang i byggeriet.
En ny undersøgelse fra SBi viser, at indbyggere i Farum Midtpunkt, der bor i PCB-forurenede lejligheder, har et 3 gange højere indhold af PCB i blodet end hos lejere i bebyggelsen, hvis lejligheder er fri for PCB-forurening.
Resultaterne viser, at mere end halvdelen af blodets indhold af PCB, skyldes PCB fra indeklimaet, så du skal passe gevaldigt på med at bruge materialer med PCB, da det spreder sig ved at trænge ind i tilstødende materialer.
Årsagen er bl.a., at PCB er i stand til at vandre fra de materialer, de oprindeligt var tilsat, ud i de nærliggende materialer. Derfor kan man måle PCB på vinduesrammer og i mursten og beton, der har været i direkte kontakt med den fugemasse, som indeholdt stoffet. Det skal du være opmærksom på, hvis du vil genanvende gamle vinduesrammer.
De mest udbredte sundhedsskadelige stoffer i byggematerialer
PCB
Mest brugt i fugemasse og termovinduer. PCB er en fælles betegnelse for en gruppe kemiske stoffer, som kaldes polychlorerede biphenyler.
Fælles for PCB er, at stofferne er skadelige for både mennesker og miljøet og at de ikke nedbrydes naturligt. De ophober sig derfor i miljøet og i de fødevarer, vi spiser.
PCB-stofferne kan være hormonforstyrrende, skade leveren og påvirke nerve- og immunsystemet. Nogle typer medfører også en øget kræftrisiko. Vi optager PCB i kroppen enten ved at indånde dampe og støv eller ved, at stoffet kommer i kontakt med huden.
Imprægneringsmidler
Anvendes som behandling i træværk for at forøge holdbarhed og vejrbestandighed. For at få træ til at holde sig længere, bliver det imprægneret med kemiske stoffer.
Gammelt imprægneret træ kan fx indeholde allergifremkaldende chromforbindelser eller kreosot, der kan give irritation og eksem ved hudkontakt. Kreosot er også mistænkt for at øge risikoen for hud- og lungekræft.
Asbest
Findes hovedsageligt i tagplader, men også i loft- og vægbeklædning samt isolering. Kan forårsage asbestose, i værste fald kræft i lunger, lungehinde eller strube.
Formaldehyd
Bruges bl.a. i lim til spånplader og krydsfiner, samt i visse typer maling. Irriterer øjne og slimhinder ved høj koncentration. Mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Blyhvidt
Blev tidligere brugt i linolie og maling. Bly omsættes ikke i kroppen, men kan hobe sig op og forårsage skader på kroppens organer. Blyforgiftning kan skade knoglemarv, nervesystem, lever, nyre og hormonproducerende organer. Man kan blive påvirket af bly i hjemmet, i arbejdsmiljøet og i omgivelserne i øvrigt. Det er vigtigt at forebygge blyforgiftning, men hvis der opstår blyforgiftning, kan den behandles med god effekt.
Hvad med giftigt bly på gamle vinduer?
Vinduer og andet træværk fra før 1950 blev ofte behandlet med linolie indeholdende blyhvidt. Bly er giftigt, og du risikerer at udsætte dig selv og dine omgivelser for en alvorlig sundhedsrisiko, hvis du sliber eller bruger varmepistol på et ældre vindue med blyholdig maling.
Det er helt basalt vigtigt at gøre dig klart, at genbrugsmaterialer er gamle materialer. Og at de gamle regler for kemi var dårligere end dem, vi har i dag.
Bør du helt undgå helt imprægnerede materialer?
Et problem ved genbrugsmaterialer er, at det kan være svært at gennemskue præcist, hvilke stoffer der er i dem.
Gammelt imprægneret træ kan fx indeholde kromforbindelser, som er allergifremkaldende. Andre midler kan være arsen, kobber og organiske tinforbindelser, som alle kan påvirke mennesket negativt. Der kan også være anvendt kreosot, der kan give irritation og eksem ved hudkontakt, og som er under mistanke for at øge risikoen for hud- og lungekræft.
Generelt bør trykimprægneret træ aldrig anvendes indendørs.
Hvad med svellerne i køkkenhaven?
Der er også risiko forbundet med at anvende gamle materialer udendørs. Det gælder bl.a. de meget populære jernbanesveller, som pynter i mange danske haver. Du løber en risiko ved at bruge svellerne i fx højbede. Ikke nok med at svellerne er imprægnerede, men DSB har jo brugt forskellige pesticider til at holde baneterrænet fri for ukrudt. Hvis der er tale om rosenbede, er risikoen til at overskue, men du bør ikke bruge dem til grøntsager.
Kan genbrugstræ give hussvamp?
Selv hvis du går den lige vej og kun vælger rent, ubehandlet træ til dit byggeprojekt, kan du risikere at havne i problemer.
Ægte hussvamp er et potentielt problem ved genbrugsmaterialer. Nemlig hvis tømmeret har svamp.
Det er vigtigt, at du ikke får ægte hussvamp ind i huset. Det er et af de værste svampeangreb, du kan rammes af. Du kan risikere, at svampen fra genbrugstømmer breder sig til resten af konstruktionen.
Så hvis du planlægger at bruge gammelt tømmer, skal du undersøge træet grundigt inden brug. Træet kan også rumme forskellige insekter, som kommer med ind i husene med træet. Den værste af disse insekter er formentlig husbukken.
