Hvilke mure kan pudses?

De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de hånd- eller blødstrøgne sten. I nogle tilfælde kan det være et problem at få pudsen til at hæfte på nye sten, der er maskinstrøgne, da de har en meget glat og hård overflade.

Det er også muligt at pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke er overfladebehandlet, men fokus i denne artikel er på mursten/teglsten.

Hvorfor pudse en indvendig mur?

Der er ikke mange byggetekniske begrundelser for at pudse en indvendig mur op. Der kan dog ses murværk, hvor enten stenene eller fugerne er beskadiget, fordi man har boret eller slået søm i. Derudover kan væggen være ujævnt muret op.

Det vil derfor oftest være af kosmetiske årsager, at man vælger at pudse en indvendig mur op. Mange parcelhuse fra 1970’erne og 1980’erne har indvendige vægge med blankt murværk, dvs. synlige mursten, og det er der mange, der ønsker at ændre, fx for at lysne rummet eller for at få en plan og ikke så rodet overflade. I ældre huse, fra 1960’erne og tidligere ses blankt murværk ikke så ofte, da der i disse typer huse har været tradition for at pudse de indvendige vægge.

Der er både fordele og ulemper ved at pudse de indvendige vægge

Fordele:

  • Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med kalk eller filt og maling.
  • Rummet lysnes, og væggen bliver mere ensartet og får dermed et mere roligt udtryk.
  • Det kan være nemmere at reparere en pudset overflade end en blank mur, da skader på en blank mur ofte kræver udskiftning af mursten eller omfugning.

Ulemper:

  • En mur vil altid give sig lidt, og det giver revner, som er mere synlige i en pudset væg end i en væg af blankt murværk. En pudset væg kan derfor kræve mere vedligeholdelse end en blank mur uden puds, da du løbende skal foretage småreparationer og evt. maling/kalkning.
  • Puds er mere porøst og derfor mere sart over for stød og slag end murværk. Opsætter du filt på den pudsede overflade, vil filten dog kunne optage de små revner og nogle af de skader, der opstår. 

Hvilke overvejelser bør du gøre dig, inden du pudser de indvendige murede vægge?

Du bør tænke dig om en ekstra gang, inden du går i gang med at pudse en indvendig mur, da det stort set er umuligt at fortryde bagefter. Du kan ganske vist fjerne pudsen, men rensningen skader sten og fuger.

At gå fra blankt murværk til pudset mur kræver også æstetiske overvejelser om, hvad det vil gøre ved rummets fremtoning og udtryk, hvis du pudser murværket. Vil rummet fx miste noget personlighed, eller vil du kunne opnå forbedringer ved at rummet fx vil kunne blive lysere?

Herudover skal du tage stilling til, hvilken type puds, du skal anvende og om du efterfølgende vil give den pudsede væg en overfladebehandling i form af maling eller kalk.

Hvad skal du gøre, før du går i gang med at pudse væggen op?

Det bedste resultat får du, hvis du sørger for at klargøre væggen ordentligt, før du pudser den:

  1. Udbedre eventuelle skader på sten eller fuger i væggen.
  2. Fuge sætningsrevner ud, når du har sikret dig, at de ikke er alvorlige og kan udvikle sig. Spørg en murer, hvis du er i tvivl.
  3. Rens væggen for fedt og snavs med sæbevand og/eller grundrens, der er fremstillet til formålet.
  4. Fyld de fuger ud, som ikke ligger plant med murstenene. De gamle fuger skal skrabes ud i en dybde på ca. 15 mm fra murstenens overflade, før du kan efterfuge.

Hvilke typer puds kan du bruge på indvendige vægge?

Med puds kan du opnå forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget puds du påfører og hvordan.

  • Et helt dækkende pudslag opnås ved at pudse væggen med 2-3 lag.
  • Tyndpuds gør det muligt at se murstenene gennem pudsen. Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag.
  • Indfarvet tyndpuds giver væggen farve, uden at du skal efterbehandle med maling.

Tyndpuds

Ønsker du, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan du bruge en tyndpuds, som du enten kan vandskure, sækkeskure, filtse eller berappe. Det er en lettere løsning end et helt nyt pudslag.

Sådan fjerner du pudsen igen

Hvis du skal fjerne pudsen på de indvendige murede vægge, skal den først bankes ned. Derefter kan du bruge fortyndet saltsyre til at rense murværket. Metoden er mest brugbar til mindre mure. Du skal være meget varsom med at anvende saltsyre; flere producenter fraråder det direkte. Andre tilråder en meget tynd opløsning i forholdet 1:20 men bemærker, at saltsyre kun skal benyttes, hvis man ikke kan rense væggen helt af manuelt. Ud over at stenene kan tage skade, kan dampe fra saltsyren forblive i huset.

Hvis du ønsker at fjerne puds på en muret overflade, skal du først undersøge, hvornår væggen er pudset op. Hvis pudsen stort set er fra husets byggeår, kan det være, at murværket aldrig har været beregnet til at stå blankt. Stenene er måske uens, kvaliteten ikke så god, og selve opmuringen er blevet foretaget lidt hurtigt og er derfor mere uensartet.

Vandskuring udføres, ved at et tyndt lag mørtel påføres væggen, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring.

Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk (en slags lærredssæk), der gnides over væggen, inden mørtlen tørrer helt.

Efterfølgende børstes væggen ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.

Filtsning foretages, ved at et mørtellag påføres væggen i et så tyndt lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser og får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.

Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand. Løse sandkorn kan fjernes, ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.

Med disse teknikker kan du variere udseendet, alt efter hvor meget og hvor længe du skurer hen over murstenene.

Indfarvet puds

Hvis du ønsker, at den færdige overflade har en farve, men vil undgå at efterbehandle pudsen med maling eller kalk, kan du vælge at pudse med en indfarvet tyndpuds, som fås i forskellige standardfarver.

Du kan også indfarve grovpudsen og helt droppe finpudsen, men det giver en grovere og ikke helt så ensartet overflade, hvilket kan være en ulempe i forhold til fx rengøring.

Ulempen ved indfarvet puds er, at det er næsten umuligt at ramme præcis den samme farve igen, hvis du senere vil reparere på væggen. Derfor er mindre reparationer ikke mulige, hvor du skal regne med at pudse hele væggen op igen, hvis der skal fortages reparationer.

Hvilken slags maling og overfladebehandling kan du bruge?

Når pudsen er helt tør, dvs. cirka en måned efter pudsningen, er væggen klar til en overfladebehandling. Du kan vælge at opsætte filt på væggen, hvis du vil afslutte med en maling. Det gør, at væggen ikke er helt så skrøbelig overfor mindre slag, og det kan optage mindre revner i pudsen.

Du bør vælge maling eller overfladebehandling ud fra følgende kriterier:

  • Overfladen skal passe til rummets anvendelse. Der er mest slid og snavs i bryggers, børneværelser og køkken.
  • Overfladen bør passe til husets karakter og arkitektur. Anvend fx gamle teknikker til et gammelt bevaringsværdigt hus.
  • Overfladen kan være miljø- og indeklimavenlig, så den afgiver færrest mulige dampe eller forvitrer minimalt.

LÆS OGSÅ: Limfarve

Du bør vælge malingstype, der passer til rummet og/eller funktioner.

Vælg maling med en lidt højere glansgrad til rum, der er mere udsat for slid og snavs, fx køkken og børneværelser. Med en højere glansgrad er malingens overflade stærkere, og du kan bedre gøre væggen ren.

Der er ingen problemer i at have pudsede vægge i badeværelset. Du skal blot vælge en maling, der er beregnet til fugtig zone eller vådzone.

Du kan også bruge silikatmaling, som er et færdigblandet naturprodukt.

En anden mulighed er at vælge kalk. Kalk har en meget smuk overflade, der ofte blot bliver smukkere, jo flere gang du påfører et lag. Kalk smitter ikke af, modsat hvad mange tror, hvis den er blandet korrekt og påført i et passende antal tynde lag. Du kan også bruge pigmentmaling, der er en meget gammel teknik, hvor der blandes farvepigment i kalken. Der findes en række klassiske farver, og flere nye farver er kommet til. Metoden kan især anbefales til gamle huse, men den særlige overflade og farve, du kan opnå med denne teknik, kan også være værd at udforske til visse nybyggerier. Limfarve og temperafarve er også muligheder, du kan overveje.

Kan du selv pudse dine indvendige murede vægge?

Pudsning kræver kendskab til det rette blandingsforhold af mørtlen, og selve arbejdet skal udføres både byggeteknisk og arkitektonisk korrekt, hvis resultatet skal blive vellykket.

Det kræver stor erfaring at få den pudsede væg til at se jævn og flot ud. Har du ikke så meget erfaring selv, kan det klart anbefales, at du får en håndværker med god erfaring til at udføre arbejdet for dig. Det samme gælder, hvis du efterfølgende i forbindelse med vedligeholdelse skal have foretaget større reparationer.

Mindre reparationer og maling af pudsede vægge kan du selv udføre.