Kort om rådyr

Den voksne hun kaldes for en rå, hannen for en buk og ungerne for lam.

Det er kun råbukken, der bærer gevir, også kaldet en "opsats". Opsatsen knækker af i oktober-december, hvorefter en ny begynder at vokse frem.

Rådyrene parrer sig i sensommeren, men har forlænget drægtighed. Det indebærer, at de befrugtede æg kun deler sig nogle få gange, hvorefter de går i en slags dvaletilstand frem til nytår, hvor de sætter sig fast i livmoderen. Herefter fortsætter den resterende fosterudvikling frem til maj-juni, hvor den drægtige rå føder et 1-3 lam. 

Rådyr kan i sjældne tilfælde blive op til 20 år gamle.

Hvad kendetegner rådyr?

Rådyret er den mindste hjorteart, der lever vildt i Danmark. 

Voksne rådyr har typisk en skulderhøjde på 65-75 cm og vejer normalt 20-25 kilo. De kan, udover på størrelsen, kendes på, at de er brune med hvid bagende.

For det utrænede øje, kan rådyret godt forveksles med dådyret, der med sine 85-110 centimer er en smule større. Dådyret udmærker sig også med sine karakteristiske hvide pletter på ryggen og er væsentligt mere sky.

Hvad lever rådyr af?

Rådyr spiser meget varieret, men de er dog yderst selektive omkring, hvilke dele af de enkelte planter, de spiser. Ved at undersøge maveindholdet af nedlagte råvildt, har man fundet ud af, at rådyr sagtens kan have 50-60 forskellige plantearter i maven på samme tid. De har dog deres livretter.

Om vinteren spiser de navnlig rødder, fx fra anemoner, samt skud og knopper af løv- og nåletræer, ligesom de også går i marken for at finde vinterafgrøder.

Forår og sommer står menuen på kimplanter, friske skud, urter og friske blade samt agern og bog.

Rådyret bevæger sig meget og har et stort energibehov. Derfor udvælger det omhyggeligt de mest næringsrige plantedele, der hurtigst kan fordøjes.

Det store fødeindtag og en solid bestand bringer stadig oftere rådyret på kollisionskurs med haveejere, der hurtigt kan få rosenbede og andre vækster udraderet af en flok sultne rådyr på afveje.

LÆS OGSÅ: Egern i haven

Hvor udbredt er rådyr?

Rådyret har med stor succes tilpasset sig vores moderne kulturlandskab med vekslen mellem krat, skov og åben mark.

Rådyr findes stort set i hele landet, og bestanden er siden midten af sidste århundrede steget ganske betydeligt. Dog blev den fynske rådyrbestand halveret af sygdom i start 00’erne.

Hvor stor den danske bestand af rådyr er, findes der ikke noget eksakt tal på. Opgørelser over antallet af nedlagte dyr, viser, at antallet af indrapporterede nedlagte dyr er steget betragteligt fra 2. verdenskrig og frem til 2009, hvorefter den efterfølgende har været faldende stort set hvert år. Dog tyder intet på, at bestanden er truet, hverken på landsplan eller lokalt. 

Den generelle vækst i bestanden gennem årene skyldes, at mens man helt op til 2. verdenskrig udelukkende opfattede rådyr som skadedyr, der skulle bekæmpes med alle midler, mens arten nu er omfattet af fredningsbestemmelser og nyder godt af den generelle vildtpleje. 

Samtidig er der de seneste mange årtier blevet plantet ny skov i store dele af landet, hvilket har givet rådyrene rigtig gode livsbetingelser. En del rådyr har også vænnet sig til menneskets tilstedeværelse og fundet sig til rette nær byerne, hvor der ikke drives jagt på dem.

Endelig har en række milde vintre, vintergrønne marker og det landsdækkende udbrud af skab blandt ræve i 00’erne også bidraget til væksten i rådyrbestanden.

Ræven er rådyrets eneste naturlige fjende, og under almindelige omstændigheder regner man med, at helt op til hvert tredje lam mister livet i Mikkels kæber. 

LÆS OGSÅ: Ræven

Hvordan slipper du af med rådyr i haven?

Rådyr er, i modsætning til sine artsfælder, dådyret og kronhjorten, ikke nær så sky og ynder derfor at trække tæt på beboelse. Det er ikke unormalt, at rådyr søger ind i pryd- og nyttehaver, hvor de på ingen tid kan rasere de mest velplejede rosenbede eller gulerodsrækker samt ødelægge nyplantede frugttræer på ingen tid.

Den absolut mest effektive måde at forhindre rådyr i at trænge ind i haven, er at hegne den ind med et vildthegn. Hegnet bør måle mindst 1,40 – og gerne 1,80 meter i højden, hvis du vil undgå, at rådyrene springer over det. Vildthegn er muligvis ikke et kønt indslag i haven, men det er effektivt. 

Hvis du blot vil beskytte fx små frugttræer, kan du nøjes med at hegne dine træer ind. Her skal hegnet være 1-1,2 meter højt. 

En mere eksotisk metode er at hænge et lille bundt menneskehår eller uvasket fåreuld op med et par meters mellemrum langs den strækning, hvor dyrene normalt trænger ind.

Efter sigende bryder rådyrene sig hverken om menneske- eller fårelugt og holder sig derfor væk. Men hårene bør skiftes ofte, hvis metoden skal fungere. I længden er det en fremgangsmåde, der kræver en vedholdende indsats og måske derfor ikke særlig hensigtsmæssig.

Andre rådyrplagede haveejere hænger sure sokker op med nogle meters mellemrum, og andre igen minimerer skaden fra rådyrene ved at sprøjte diverse kemiske afværgemidler eller ildelugtende væsker, såsom hjortetaksolie, på roserne. 

Hvorvidt de sure sokker har en effekt, findes der ikke dokumentation for, men kemisk bekæmpelse er derimod til hver en tid frarådeligt af hensyn til miljøet. Kemisk bekæmpelse er desuden i langt de fleste tilfælde ulovligt. 

Der i findes et produkt på markedet, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og som har til formål at skræmme hjortevildt væk. Produktet er baseret på fårefedt og skal blandes op med vand, hvorefter man sprøjter det på sine planter. Anvendelse af produktet kræver, at man har en bekæmpelsesautorisation, hvilket er en særlig uddannelse i at anvende sprøjtemidler. Det er derfor ikke et middel du som almindelig haveejer kan tage i brug.

Hvordan indretter du haven, så der bliver plads til rådyr?

Du kan også vælge at tage konsekvensen af de nærgående dyr og indrette haven, så deres tilstedeværelse ikke gør skade.

Her er det oplagt at undgå de vækster, som rådyrene sætter størst pris på, fx prydroser og gulerødder, og i stedet vælge vækster, som de ikke gider spise. Det kan fx være:

  • Peberbusk
  • Stedsegrønne buske
  • Stikkende planter (fx kristtjørn)
  • Grove vildroser (fx de velduftende æbleroser)
  • Kål og kartofler
  • Krydderurter som  timian, mynte og merian
  • Giftige planter, fx (efterårs)krokus, taks, snebær og diverse liljer.

Må du skyde rådyr på din egen grund?

Svaret vil i langt de fleste tilfælde være et klart nej. Som udgangspunkt må der kun drives jagt på arealer større end 1 hektar (10.000 kvadratmeter), og området må ikke være klassificeret som byzone. 

Dertil kræves selvsagt, at du:

  • Har gyldigt jagttegn
  • Har jagtretten til det pågældende stykke land
  • Ikke skyder dyrene i en periode, hvor de enten er fredet i almindelighed eller er fredet i det lokale område.

Dog kan du i nogle tilfælde få tilladelse til at "regulere rådyr som skadevoldende vildt". Her gælder ganske særlige bestemmelser, som du kan få mere at vide om hos en vildtkonsulent i din lokale afdeling af Naturstyrelsen. Du finder din lokale afdeling via Naturstyrelsens hjemmeside

LÆS OGSÅ: Nyttedyr i haven