Radonmembran

En radonmembran er som regel standard i nybyggeri, men kan være en bekostelig affære at etablere i et eksisterende hus. Skal du isolere eller udskifte dit gulv, kan det være en god idé at tænke en membran med i dit byggeprojekt.

Der findes to slags membraner:

  • Membraner fremstillet af plastmaterialer, som skaber et lufttæt rum over eller under fx betonpladen i din boligs terrændæk. Det er den mest anvendte membran.
  • Flydende membraner – også kaldet smøremembraner – som bliver smurt på med en rulle, inden du fx lægger fliser eller gulvspartel. 

To lag epoxymaling kan være en mulighed, hvis du ikke har planer om fliser. I så fald kan epoxymalingen males på epoxybaseret cementmørtel (laget skal være ca. to cm tykt).

En armeret betonplade med en tykkelse på 10 cm tætner i princippet mod radon, hvis den opfylder en række kvalitetskrav. Dog kan radon trænge op, hvis pladen slår revner, ligesom radon kan trænge igennem ved revner langs væg og rør, der bryder pladen. 

Betonplader i terrændæk blev almindelige fra omkring skiftet fra 1800 til 1900-tallet – tidligere brugte håndværkerne fx stampet jord og mursten. I dag har langt de fleste boliger en betonplade i terrændækket, men i mange tilfælde er det blot en tynd, uarmeret betonplade med en tykkelse på syv cm eller mindre, som nemt slår revner.

Radonmembran ved nybyggeri og høje radonniveauer

Både nye og eksisterende huse kan få lagt en radonmembran. I nye huse er det faktisk et krav, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft. Derfor er det som regel standard at opføre huset med en radonmembran. En anden mulighed er at etablere et radonsug eller forberede boligen til et radonsug, så du nemt og billigt kan reducere radonniveauet, hvis niveauet bagefter er for højt.

En radonmembranen kan dog også være relevant i eksisterende bygninger, hvis radonniveauet er målt til over 200 Bq/m3 indeluft. Men løsningen kan blive dyr – især hvis du først skal fjerne en gulvbelægning, som bagefter skal genskabes, når du har monteret membranen. Medtænk derfor en radonmembran, hvis du skal isolere, installere gulvvarme eller skifte dit gulv. Ikke mindst fordi det kræver grundigt arbejde at tætne ordentligt

Bemærk også, at der ikke må ligge flere tætte membraner op ad hinanden inde i en konstruktion, da fugt kan blive fanget mellem membranerne. Inden du lægger en radonmembran, skal du derfor sikre dig, at der ikke allerede er en plastmembran (fx en fugtmembran) i konstruktionen. Er det tilfældet, skal du lægge den nye membran på det samme sted eller fjerne den gamle membran.

Hvis du har kælder med råt betongulv eller tilgængelig krybekælder, er det lettere, da du så slipper for at fjerne gulvbelægningen.

Effekt

En radonmembran kan reducere radonniveauet i luften i din bolig med op til 50 procent, hvilket i nogle tilfælde gør løsningen meget effektiv. Effekten afhænger dog af membranens kvalitet og af, om membranen er lagt korrekt. Derfor er det vigtigt, at membranen bliver lagt med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, hvor radon kan trænge op i boligen. 

Vil du lægge en flydende radonmembran, bør du bruge en certificeret håndværker til udførelsen. Samtidig skal du sikre dig, at der ikke er revner ved overgangen mellem terrændækket og fundamentet/kælderydervæggen. Brug evt. en elastisk fuge for at tætne overgangene. Sørg også for at tætne ved alle rørgennemføringer – her kan du bruge nogle manchetter, som er specialdesignede til at tætne langs rør. 

Der er ingen garanti for, at en radonmembran er nok til at forhindre et for højt radonniveau i din bolig. Er niveauet fortsat for højt, selv om du har fået lagt en radonmembran, skal du overveje at etablere radonsug.

Vedligeholdelse

Når radonmembranen er på plads, kræver den ingen vedligeholdelse. Men pas på, at du ikke punkterer membranen, hvis du fx etablerer nye rør gennem konstruktionen. Nær fuger ved fx rørgennemføringer skal du i øvrigt være særligt opmærksom på at skabe lufttæthed. 

Den membran, du vælger, skal desuden være robust og kunne lægges med fiberdug, hvis du ønsker ekstra beskyttelse.

Pris

Typen af membran, antal rørgennemføringer og areal, du skal sikre, spiller ind på prisen, som varierer meget og ligger på omkring 100-800 kroner per m2. 

Sæt også penge af til at fjerne eksisterende gulv og etablere et nyt gulv – her skal du regne med at betale omkring 2.000-3.000 kroner per m2. Du kan nogle gange spare penge ved selv at fjerne gulv og inventar og blotlægge betondækket over boligens terrændæk.

Vælger du at efterisolere gulvet i samme ombæring, skal du være opmærksom på de specifikke krav til isolering på minimum 250 mm. Hvis der er behov for understøbning pga. mangel på plads til den ekstra isolering, ligger prisen mellem 5.000-6.000 kroner per m2. Priserne er inkl. moms og arbejdsløn med udgangspunkt i år 2015.

Spørg en ekspert før du går i gang

Inden du går i gang bør du søge råd hos en bygningssagkyndig med forstand på radonsikring. En radonmembran er nemlig ikke nødvendigvis den billigste og bedste løsning til dit hus, og en ekspert kan vurdere, om der findes alternative løsninger, der er mere effektive for netop dit hus.

Hvad er Radonfrithjem?

Radonfrithjem er en kampagne, der skal gøre det nemt for dig at få testet dit hjem – og som guider dig til løsninger, hvis du vil nedbringe dit radonniveau. 

Den radioaktive gasart radon er nemlig et overset problem i vores boliger, som hvert år koster menneskeliv. 

Men man kan måle sit radonniveau, og en radontest koster typisk mellem 500-1300 kroner. Den kan bestilles via Radonfrithjem, hvor du også får vejledning før, under og efter testen.

Tjek din risiko