Rhododendron: Sådan planter og passer du dem i haven

Rhododendron kræver sur jord og let skygge. Vælger du forskellige sorter, kan du anlægge en smuk have. Læs her om de forskellige arter, plantning og pleje.

Billedserie: 'Flotte rhododendron i haven'

Rhododendron anses af mange mennesker for en lidt vanskelig plante at have med gøre. Men det er faktisk ikke rigtigt. Du skal bare vide, hvordan du skal håndtere planten.

I dag regner man med, at der findes lidt under 1000 forskellige vilde arter af rhododendron på verdensplan. Til dette antal skal der lægges flere tusinde forskellige hybrider, som er fremavlet på planteskoler og i botaniske haver verden over.

Før du anlægger et rhododendron-bed

Inden du køber rhododendron hos en plantehandler, er der nogle vigtige ting, du skal have afklaret. Du skal fx ikke anlægge et rhododendron-bed på et sted, der får fuld sol. Hvis du kun har plads til dit nye bed på et sted, der ligger i fuld sol, bør du vælge løvfældende azaleaer. Denne type rhododendron trives nemlig i fuld sol. 

Rhododendron har bedst af at være plantet på steder, hvor der er vekslende sol og skygge. Der må meget gerne være nogle såkaldte overstandere - altså træer, som kaster lettere skygger over bedet. Til det formål kan nåletræer anbefales.

Plant dog aldrig rhododendron under store træer som fx birk, poppel, pil eller lignende. Disse træers rødder vil hurtigt brede sig ind i det næringsrige vækstmedie, som dine rhododendron skal stå i. På den måde vil rhododendron-planterne nemt blive udkonkurreret af træerne.

Det er også vigtigt at huske på, at rhododendron er en surbundsplante. Det betyder, at planten kræver en sur jord at vokse i, hvis den skal trives bedst muligt.

Tænk også over, hvor meget plads du egentlig har at gøre godt med. Nogle sorter af rhododendron bliver temmelig store over tid, og det er måske ikke hensigtsmæssigt, hvis du ikke vil have et stort bed. Hvis du ikke har så meget plads i din have, kan du vælge rhododendron-sorter med små blade, da de generelt ikke bliver så store.

Hvor stammer navnet rhododendron fra?

Navnet rhododendron har  græsk oprindelse. Det er sat sammen af rhodon, der betyder rose, og dendron, der betyder træ. Rhododendron betyder simpelthen rosentræ.

I dag anvendes det botaniske navn Rhododendron også på dansk uden h, altså rododendron. Tidligere var det danske navn for planten alperose, men det anvendes i dag kun om arten R. ferrugineum, som er den vildtvoksende rhododendron, der findes overalt i Alperne.

Sådan laver du et rhododendron-bed

Lav et bed med 35-40 cm vækstmedium

Når du laver dit nye rhododendron-bed, skal du bruge ren sur spagnum. Det skal helst være grov, lys sphagnum. Denne slag sphagnum er endnu ikke så nedbrudt, og derfor vil den holde længere.  

Som sagt har rhododendron brug for en sur jord, og det opnår du kun ved at bruge sphagnum. Ph-værdien i dit bed skal være mellem 3,2–4,5 (den neutrale ph-værdi er 7). Du skal regne med at bruge ca. 300 liter sphagnum til en mellemstor rhododendron. Så hvis du anlægger et stort bed, får du brug for en del jord, og det kan godt blive dyrt. Men det er vigtigt, at du anskaffer den rigtige slags sphagnum, hvis du vil give din nye planter de bedst mulige vilkår.

Du kan erstatte 25-30 procent af sphagnummen med grannåle. Grannåle bliver til sur jord, når de nedbrydes, og dermed holdes vækstmediets ph-værdi på det rigtige niveau. Du kan fx spørge på en nærliggende kirkegård, om du kan få nogle grannåle, hvis du ikke selv har adgang til større mængder.

Det er en også en god ide at sørge for, at toppen af dit bed ligger lidt over niveau i forhold til resten af haven. På den måde undgår du, at der trænger for meget kalk fra den omkringliggende jord ind i dit rhododendron-bed, og du vil have nemmere ved at holde Ph-værdien i bedet på et niveau, hvor rhododendron trives.

Du kan også lægge en dug i bunden af dit bed, men det er ikke et krav.

Plant dine nye rhododendron

Når du planter rhododendron, skal de stå lidt over niveau. Hellere for højt end for lavt. Hvis dine planter kommer til at stå for lavt, er der risiko for, at rødderne drukner og at planten dør. Desuden vokser en rhododendron-plantens rødder mere til siden end nedad. 

Det bedste tidspunkt at plante er om efteråret, eller i det tidlige forår. Du kan flytte rhododendron året rundt, men det er bedst at undgå meget varme perioder. Hvis du flytter planter om sommeren skal huske at sørge for, at planterne får nok vand. 

Sørg for at vande jævnligt

Spagnum er som regel tørt, så det er vigtigt, at du husker at vande. Især de første par år er det vigtig at være opmærksom på, at jorden i dit rhododendron-bed ikke tørrer ud. Tjek derfor jævnligt bedets fugtighed, og sørg for, at jorden aldrig tørrer ud.

Rhododendron har en evne til at rulle bladene sammen, når de er ved at udtørre. Det kan selvfølgelig ske i varme og tørre perioder om sommeren, men også under længere perioder med frost om vinteren. Sammenrulningen er en slags forsvarsmekanisme. Ved at rulle bladene sammen mindsker planten overfladearealet, og dermed også fordampningen af væske.

Det er en måde at tjekke, om der er nok fugt i jorden. Hvis planterne begynder at rulle bladene sammen om sommeren, skal give dem mere vand. Men hvis det sker om vinteren, skal du ikke blive nervøs lige med det samme. Her betyder de sammenrullede blade, at jorden er blevet så frossen, at planten ikke kan suge vand til sig.

Hvis du har mulighed for at vande med opsamlet regnvand, bør du gøre det. Regnvand er nemlig fri for kalk, som er med til at have ph-værdien i vækstmediet.

Sådan gøder du dine rhododendron

Ligesom med alle andre planter, har dine rhododendron brug for at få tilført næringsstoffer. Der er flere forskellige måder, du kan gøde på.

Organisk gødning

Organisk gødning består af naturlige næringsstoffer, som stammer fra planter og dyr. Det kan fx være staldgødning fra køer, høns eller heste eller gødning fremstillet af tang, lupinfrø, tørret dyreblod, fisk eller benmel. Fordelen ved organisk gødning er, at næringsstofferne bliver frigivet langsommere end ved brug af kunstgødning, og derfor behøver du kun at gøde én gang årligt.

Hvis du vælger at bruge organisk gødning i fx pilleform, skal du bruge ca. en håndfuld per rhododendron. Du skal gøde lige før planternes blomster springer ud, hvilket som regel er i slutningen af april eller starten af maj. Hold øje med dine planter, så du ved, hvornår det er tid til at gøde.

Kunstgødning

Du kan også bruge en all-round NPK havegødning til at gøde dit rhododendron-bed. Hvis du vælger at bruge kunstgødning, skal du gøde to gange årligt. I slutningen af blomstringsperioden og igen midt på sommeren. Brug ca. 50 gr. gødning per plante.

Har dine rhododendron gule blade?

Hvis dine rhododendron-planter begynder at få gule blade, kan det være et tegn på, at de ikke kan optage tilstrækkeligt med næringsstoffer fra jorden. Det kan være fordi, at den jord planterne står i, ikke længere har en ph-værdi, der er lav nok til, at rhododendron kan trives.

Spred grannåle 

Du kan sænke ph-værdien i bedet ved at sprede grannåle. Når grannåle nedbrydes gør de jorden mere sur, og det vil hjælpe dine planter til igen at optage næringsstoffer. 

Det er en god idé at sprede grannåle i dit bed en gang om året, uanset om dine planter får gule blade eller ej. Det er med til at holde ph-værdien i bedet på et konstant og jævnt niveau. Fx er det oplagt at bruge dit juletræ, når det ikke længere skal pynte indendørs. Hvis du er den eneste på vejen med et rhododendron-bed, kan du måske aftale med dine naboer, at du kan få deres juletræer også.

Hvilke sygdomme får rhododendron?

Når gødning og jordbundsforhold er i orden, og du samtidig vander på den rigtige måde, vil du sjældent opleve sygdomme og skadedyr på dine rhododendron.

Men undertiden kan man se nogle ””klip”” i bladene. Det skyldes den voksne øresnudebille, som gnaver i bladene. Som regel har angreb fra øresnudebillen kun kosmetisk betydning, men svære tilfælde kan ødelægge planterne. Og hvis du har et lille bed, fx med tre planter, vil angreb ofte fremstå tydligere end i store bede. Øresnudebillens larver kan også give problemer, hvis de gnaver i planternes rødder.

Du kan bekæmpe øresnudebillen med såkaldte nematoder. Det er en biologisk form for bekæmpelse, idet nematoder er mikroskopiske orme, der angriber og inficerer øresnudebillens larver. Når larverne er inficeret med nematoder, dør de, før de når at blive til fuldvoksne øresnudebiller. Nematoderne angriber kun larverne, og gør altså ikke skade på dine planter.

Bekæmp larvene på det rigtige tidspunkt

Nematoder kan kun inficere øresnudebillens larver. Derfor er det meget vigtigt, at du bruger dem på de rigtige tidspunkter, hvis de skal have en effekt. Du kan sprede nematoder i maj/juni og august/september, fordi det er på disse tidspunkter, at larverne er på stadier, hvor de er modtagelige overfor angreb fra nematoder.

Du skal opløse din pakke med nematoder i vand og hælde blandingen ud i jorden ved de angrebne planter. Du kan købe nematoder  forskellige steder på nettet, eller du kan spørge i din lokale plantehandler. Der findes flere forskellige slags nematoder - du kan fx også købe nematoder til bekæmpelse af snegle - så sørg for, at du bestiller nematoder til bekæmpelse af øresnudebillens larver.

Varier og få et bed med lang blomstringstid

Hvis du vælger forskellige sorter og arter, når du anlægger dit rhododendron-bed, kan du få et bed med en lang blomstringstid. Hvis du kun vælger én sort får du en blomstringsperiode på omkring 3 uger. Rigtig mange rhododendron-sorter sætter også flotte og specielle skud, der har en prydværdi i sig selv. Derfor kan du med fordel spørge ind til skuddenes udseende, når vælger planter på planteskolen. 

Det er også en god idé at variere mellem arter med forskellige bladformer. På den måde undgår du lettere, at bedet udenfor blomstringsperioden bliver for ensformigt.

Læg også mærke til højderne og farverne, når du køber nye rhododendron.

Hvad trives sammen med rhododendron?

I et rhododendron-bed skal der også være andre planter end rhododendron. Rhododendron vokser altid i en sur jord, og her er det ikke alle planter, som kan vokse og trives.

Men heldigvis er der stadig en del at vælge mellem. Alle former for lyng stortrives sammen med rhododendron. Det samme gør vintergrøn, vedbend, hasselurt og vinterglams. Ligeledes er hjertetræ, alle arter af kristtorn, kalmia, pieris, tørvemyrte, skimmia, vinterlue, blåbær, tyttebær, samt alle former for bambus og græsser, gode til et bed med rhododendron.

Der findes også mange flerårige urteagtige planter, som hører naturligt hjemme i et rhododendron-bed. Det er blandt andet alle former for bregner, liljekonval, fingerbøl, primula og akelejer.

Hvis du vil studere rhododendron nærmere:

  • Sverige: I Sofiero Slotshave lidt nord for Helsingborg findes der tæt ved 10.000 rhododendron i haven. Der er både mange vilde arter og hybrider.
  • Tyskland: I området omkring Bremen, Oldenburg, er der mange rhododendron-planteskoler og plantesamlinger som også kan anbefales at studere nærmere.
  • Danmark: Dansk Rhododendron Forening har en stor samling af rhododendron. Den findes og kan ses i Gammel Kjøgegaards Park, 4600 Køge. Åben for besøgende onsdag, lørdag og søndag i tidsrummet 14- 18. Fri adgang.

Snyd dig til planter, der ikke trives i sur jord

Det er ikke alle planter, som trives i sur jord. Fx har mange løg, liljer og knoldvækster ikke gode forhold, hvis de bliver plantet i de samme jordbundsforhold som rododendron. Men du kan stadig plante den slags planter i rhododendron-bedet. Men det kræver, at du snyder en lille smule.

Du skal simpelthen plante de løg eller planter, du gerne vil have i dit i dit rhododendron-bed, i potter, hvor jordblandingen passer til. Efterfølgende kan du plante hele potten i rhododendron-bedet, og dække til med nogle nåle eller blade. På den måde bruger planterne kun den jord, der er i potten, og de kommer ikke i kontakt med den sure jord.

Formering af rhododendron

Du kan godt fremstille dine egne rhododendron ud fra stiklinger. Det letteste er at skære skud af i en længde på ca. 10 cm. uden for mange blade og ingen blomsterknopper. August er det bedste tidspunkt at gøre det på.

Nedkrogning er også en mulighed. Her bøjes en gren ned på jorden, og der lægges en sten på, så grenen holdes nede. Dæk med sphagnum. I løbet af 1-2 år kommer der rødder, og grenen kan klippes af og plantes som en ny plante.

Frøformering er relativt let. De modne frø sås på traditionel vis. Problemet med rhododendron-frø er, at de let bliver angrebet af skadelige svampesygdomme, hvis du anvender almindelig såjord. Inkarnerede rhododendron-dyrkere anvender hvid mos, der holdes fugtigt hele tiden. Her drysses frøene ud. Efter spiring og når kimplanterne er til at arbejde med, kan de prikles ud i potter. Frøformering er for meget tålmodige sjæle. Der kan let gå fra 5-8 år, før der kommer blomster på frøplanterne.

En hurtigere metode, og en garanti for, at du får de samme planter ved en formering, er podning. Her overføres skuddet til en grundstamme ved podning. Skuddet, som skal give en ny plante, podes på en grundstamme. Det kan du læse mere om, hvis du søger på “podning af rhododendron” på nettet.

Kan rhododendron beskæres?

Det bedste tidspunkt at beskære rhododendron er april-maj. Fx kan en 2-3 meter R. catawbiense hybrid skæres helt ned til ca. 50 cm. Allerede første år er nyvæksten i gang, og efter ca. 3 år er der blomster igen. Men det tager naturligvis nogle år, inden de er lige så høje som før beskæringen. Ved en beskæring opnår du, at planterne igen bliver tætte helt fra bunden af planten.

Når du skal beskære rhododendron, skal du kigge efter 'hvilende øjne' på plantens grene. Det er små  runde prikker eller 'buler', der stikker lidt ud på grenene. De hvilende øjne kan godt være svære at finde, men det her, at planten vil sætte nye skud, hvis du skærer lige over et øje.

Vær forsigtig, når du beskærer, og prøv dig frem. Fx kan du starte med at beskære nogle af de øverste grene, og se hvordan planten reagerer på det. Hvis der kommer nye skud, kan du prøve at beskære grene lidt længere nede på planten året efter.

Oversigt over rhododendron

De fleste forbinder rhododendron med de almindelige catawbiense hybrider. Denne gruppe omfatter mange gamle og afprøvede sorter, som er hårdføre, sunde og for visse sorters vedkommende af en forbavsende skønhed. Udover disse hybrider findes der andre grupper af hybrider og vild arter. Nogle af de bedste nævnes her.

Catawbiense hybrider:

  • Blue Peter. 2-3 meter. Blomstrer start maj. Lavendelblå blomster med violet ganeplet.
  • Album. 2-3 meter. Blomstrer maj-juni. Hvide blomster.
  • Grandiflorum. 2-3 meter. Blomstrer maj-juni. Violette blomster.
  • Dr. H. C. Dresselhuys. 2-3 meter. Blomstrer start juni. Hvid/rosa blomster.
  • Jacksonii. 2-3 meter. Blomstrer i april. Hvid/rosa blomster.
  • Le`s Dark People. 2-3 meter. Blomstrer i maj-juni. Mørkviolette blomster.

Repens hybrider:

  • Scarlet Wonder. 40-50 cm. Blomstrer i maj. Røde blomster.
  • Elisabeth Hobbie. 40-50 cm. Blomstrer i maj. Røde blomster.

Williamsianum hybrider:

  • Oldenburg. 2 meter høj og hurtigt voksende. Blomstrer maj-juni. Rosa blomster.

Yakusimanum hybrider:

Den vilde art R. yakusimanum er brugt til et stort krydsningsarbejde. I dag er det vel nok den art, som har lagt arvemateriale til flest sorter. Der findes flere hundrede sorter. De findes med farverne hvid, rød, rosa, gule, orange og i blandingsfarver. De blomster i maj. Blomsterne er nærmest klokkeformede. Usædvanligt smukke blade. Højderne varierer mellem ca. 0,7 – 2,0 meter.

Andre gode hybrider:

  • Blue Tit. Dværgagtig vækst ca. 20-30 cm. Blomstrer start maj med blå blomster.
  • Lavendula. 1 meter. Blomstrer start maj. Lavendelblå blomster.
  • Multiflorum. Ca. 30-40 cm. Blomstrer start juni med rosa blomster.
  • Praecox. Ca. 1 meter. Blomstrer marts-april. Violette/rosa blomster. Skal beskyttes især, hvis der er nattefrost under blomstringen.

Azalea:

Azalea ynder at vokse i fuld sol. De tre nævnte sorter bliver alle ca. 1 meter høje og er løvfældende. De blomstrer alle i maj/juni.

  • Harvest Moon. Gul.
  • Persil. Hvid/gul.
  • Satan. Rød.

Rododendron vild arter:

En hel del af de vilde arter har meget dekorative blade/bladundersider. Mange af de storbladede arter kræver en beskyttet vokseplads af hensyn til sen nattefrost om foråret.

  • R. auriculatum. Sjælden, får hvid/rosa duftende blomster i juli/august. Bladene er 30 cm. lange. Skal beskyttes. Kan blive et lille træ.
  • R. campanulatum. Ca. 2 m. Klokkeblomst lignende rosa blomster i april-maj. Smukke rødligt brune bladundersider.
  • R.dauricum. Ca. 2-3 m. Blomstring jan - marts. Violette blomster. Skal stå på et meget beskyttet sted.
  • R. d. alba. Er en hvid variant af hovedarten.
  • R. impeditum. ca. 30 cm. Blomstring april-maj. Lyseblå blomster.
  • R. nakaharari. Ca. 20 cm. Blomstring juni-juli. Store røde blomster.
  • R.orbiculare. Ca. 2-3 meter. Blomstring april-maj. Rosa blomster. Meget dekorative blade. Eksklusiv i anskaffelse.
  • R. schlippenbachii. Løvfældende azalea. Ca. 4 meter. Blomstring april-maj. Rosa blomster.
  • R.smirnowii. Findes i mange udgaver. Er frø formeret. Ca.2-3 m. Blomstring maj-juni. Rosa blomster. Smukke hvidfiltede bladundersider.
  • R.wardii. Ca. 4-5 meter. Blomstring maj. Gule blomster. Store dekorative blade.
  • R.williamsianum. Er hovedarten. Ca. 1 meter. Blomstring april-maj. Lyserøde blomster. Nye blade er bronzefarvede.
  • R.yakusimanum. Er hovedarten. Ca. 1 meter. Blomstring i maj. Hvide blomster. Ualmindeligt smukke dekorative blade.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab