Det hører desværre ikke til sjældenhederne, at der i Danmark opstår tagbrande i etageejendomme. Brandene opstår på flere måder, blandt andet via defekte elinstallationer, eller forårsaget af fyrværkeri. Der er også eksempler på brande, som har bredt sig fra beboelse til en tagkonstruktion.  

Tagbrande har ofte store konsekvenser, da de berører mange beboere, og får branden lov til at brede sig, får det blot konsekvenser for endnu flere, der måske er nødsaget til at flytte. 

For at en tagbrand ikke breder sig, er det vigtigt, at bygningen lever op til kravene for brandsikring. Her er brandadskillende vægge med til at sikre, at skadens omfang bliver begrænset, hvis uheldet skulle være ude.

Hvad kendetegner brandvægge og brandadskillende vægge?

En brandvæg er en væg, der sørger for, at en brand ikke spreder sig fra én bygning til en anden. Det kan fx være væggen i facaden op mod en anden bygning. 

En brandadskillende væg er derimod en væg, som kan være placeret mellem boligenheder i en etageejendom, fx mellem trapperum og selve boligerne eller som adskillelse i et stort loftsrum. 

Ved at adskille områder af en bygning eller sammenbyggede bygninger, smitter en ildebrand ikke så nemt. Som regel vil det kunne lette slukningsarbejdet, så man begrænser skadens omfang.  

En brandvæg er altså ikke en fælles betegnelse for en bestemt type væg, som er opført i et bestemt materiale. Det er dens funktion, der er vigtig – nemlig at den kan holde til belastningen fra en brand på den ene side af væggen i et givet tidsrum, så beredskabet kan nå frem og slukke ilden.  

Det giver sig selv, at nogle materialer brænder lettere end andre, og derfor har man også valgt at inddele forskellige materialer i forskellige klasser, der beskriver, hvor længe de kan modstå en brand samt hvor meget røg, de udvikler.   

Der findes også forskellige betegnelser for, hvad vægge, beklædninger, tage, gulve og døre mv. skal kunne klare. Hvordan de er anvendt i konstruktionen, er her afgørende, og kravene afhænger af, om konstruktionen er bærende eller ej.  

De brandadskillende vægge man finder i loftrum, er typisk opført i mursten, beton eller letbeton, der alle er materialer, som ikke er brændbare.

Hvilke krav skal brandadskillende vægge opfylde?

Men taler man om brandadskillende vægge i loftrum, er kravet til dem typisk, at de, som før nævnt, skal kunne modstå brand i et givent tidsrum uden at væggen bliver brændt. Typisk skal den bevare sin bæreevne i mindst 120 minutter, uanset fra hvilken side, væggen brandpåvirkes. Der er lempelser for rækkehuse, hvor kravet er 60 minutter mellem boligenhederne. 

Der er forskellige krav til, hvor lang tid væggen skal kunne holde, men udgangspunktet er, at væggen skal være tæt og skulle kunne modstå en brand i 60 minutter.  

Selvom brandvægge ofte er opført i robuste materialer, skal der faktisk ikke meget til, førend væggen ikke har længere har den modstandevne mod brand, som der kræves.   

Hvis der fx føres rør eller trækkes strøm igennem, uden at der efterfølgende bliver brandtætnet, kan være nok til at der kan ske en brandspredning. Det hænder, da det ikke altid lige er til at se, om en væg er brandadskillende. Derfor kan gennembrydninger af væggen finde sted, uden at man er klar over, at væggen skal sikres og tætnes.

Hvordan ved man, om en væg er brandadskillende?

Det er ikke altid entydigt hvilke vægge, der er brandadskillende eller brandvægge. Som udgangspunkt kan man regne med at vægge imellem rækkehuse er brandvægge. I etageejendomme vil vægge mellem opgange typisk være brandadskillende, mens det i loftsrum i etageejendomme ikke er unormalt kun at have adskillelser for hver 2. eller 3. opgang. Man vil derfor kunne finde loftsrum, der arealmæssigt spreder sig over flere opgange. 

Men hvis man skal være sikker, skal man kigge på de gamle tegninger og beskrivelser af bygningen. Her vil det ofte være beskrevet, hvor der er brandsikret i bygningen. Alternativt kan man alliere sig med en brandrådgiver, som kan gennemgå bygningen og identificere brandsikringer samt lokalisere eventuelle fejl og mangler.  

Hvordan tjekker man om væggene er intakte og loftsrummet er brandsikret?

Uanset om du bor i rækkehus eller etageejendom – om du er ejer eller lejer, er det en rigtig god idé at tjekke, om der er taget højde for brandsikring af loftsrum. Det er der formentligt blevet oprindeligt, men sidenhen kan der være ske ombygninger, hvor man måske ikke har været opmærksom på, at væggene skal være helt intakte. 

Der kan fx være tilført lemme eller døre, boret huller for ledninger, vand og varmerør, og der kan også være kommet nyt tag på, hvor man fx ikke har været opmærksom på, at de brandadskillende vægge har skullet føres helt op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning. 

Selvom der ikke har fundet arbejde sted på loftet, så er det stadig en god idé én gang om året at gå loftrummet efter, da der kan opstå revner eller lign. utætheder på anden vis. 

Besigtigelsen kan sagtens være en opgave for den lejer- eller ejerforening, du bor i. Hvis du selv har adgang til loftrummet, så kan du også selv gå loftet efter og få en indikation af, om det er brandsikret. Her skal du være OBS på:  

  • Der må ikke være revner, huller eller lign. i væggen
  • Væggen skal være ført op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning 
  • Siderne skal være ført helt ud til ydervæggene, og den skal slutte helt tæt, hvor de to vægge mødes. 

Er du/I det mindste i tvivl om, hvorvidt en væg og andre konstruktioner er intakte og lever op til kravene for brandsikring, bør du eller din lejer- eller ejerforening kontakte en brandrådgiver, som kan gennemgå bygningen for jer. 

Hvem har ansvaret for, at tagrum lever op til kravene for brandsikring?

Det er boligejeren, der har ansvaret for, at bygningen lever op til kravene for brandsikring på lige fod med andre krav til byggeriet. En etageejendom bør gennemgås 1 gang årligt.  

Er du fx ejer af et rækkehus er det dit, og dine naboers, ansvar at brandvægge er intakte, og at bygningen i øvrigt lever op til andre krav til brandsikring og byggeri. Bor du i en etageejendom kan ansvaret for bygningen være placeret hos ejendomsbestyrelsen. Eller er du lejer, ligger ansvaret hos udlejer.  

Det er ikke unormalt, at der er udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan for den etageejendom, du bor i. I denne plan vil det fremgå, hvornår bygningen bliver kontrolleret i forhold til brandsikkerhed. 

Ligger der ikke en plan, vil det være oplagt at få lagt en plan for egenkontrol, så du og øvrige beboere fremadrettet kan føle jer sikre. Det gælder i det hele taget generelt for brandsikring, hvor det også giver god mening at gennemgå øvrige bygningsdele, såsom flugtveje og redningsåbninger samt eventuelt brandslukningsmateriel.  

Er du i tvivl om, hvem der har ansvaret, bør det fremgå af bestemmelserne for ejendommen.  

Hvad kan man ellers gøre for at forebygge og begrænse tagbrande?

Ud over at tjekke brandvæggene årligt, er det også en god idé at gå elektriske installationer igennem, da defekte installationer kan starte en brand.

Tjek også, at branddøre og lemme lukker korrekt. Det gælder både døre fra trappeopgangen ind til loftrummet samt døre og lemme i selve tagrummene. Her skal du også være opmærksom på, at eventuelle dørpumper og selvlukkemekanismer fungerer, som de skal, at døre ikke er kilet op, samt at håndtag ikke sidder løse.  

Kiler i døre til pulterrum på lofter ses desværre ofte som årsag til, at brande kan sprede sig unødvendigt. Ofte sætter beboere nemlig kiler i døren, når de skal i deres pulterrum – og så glemmer de at fjerne den igen. Det samme gælder også døre i brandsektionsvægge i selve loftrummet. 

Sørg for, at der er røgalarmer i trapperum og opgange, så beboerne bliver advaret i tilfælde af brand. 

Det er vigtigt, at tagrum kun bliver brugt til det, de er beregnet til.  

Undgå desuden også at opbevare brandbare væsker i et loftsrum.  

Dækker forsikringen ved tagbrand?

En husforsikring indeholder også en brandforsikring og dækker selve skaderne på en bygning forårsaget af brand, men den dækker ikke inventar. Står du som ejer, fx af en lejlighed eller et rækkehus, og har optaget realkreditlån i din ejendom, vil kreditforeningen, der har pant i bygningen, stille krav til en husforsikring.  

Bor du til leje, skal du ikke tegne en husforsikring, da selve bygningen ikke er dit ansvar, men ejerens. 

Du skal derimod sørge for at tegne en indboforsikring, hvis du vil have dækning for de skader, en eventuel brand fører med sig på dit indbo. Indbo er du nemlig selv ansvarlig for forsikringsmæssigt.  

Der er set ærgerlige eksempler på familier, der enten ikke har været forsikret eller har været underforsikret og dermed ikke har kunnet få fuld dækning for skaderne. Det er derfor en god idé at løbe sine forsikringspolicer igennem med jævne mellemrum og sikre sig, at de dækker alt indbo.