Hvordan kan boligen rammes af lynnedslag?

Jo længere et lyn skal "rejse" gennem luft, des mere energi bruger det. Eftersom lynet for at udligne spændingsforskellen altid søger den vej, hvor det skal bruge mindst energi, rammer det ofte de højeste objekter i et område, fx tv-master, projektørtårne på sportspladser osv.

Dermed ikke sagt, at lynet altid eller udelukkende rammer de højeste objekter i nabolaget. Dyr, mennesker og lave huse rammes som bekendt også en gang imellem, selvom der er højere objekter i nærheden.

Kan du blive ramt af dellyn?

Men da lyn deler sig forneden, rammes lavere mål ofte af sekundære udladninger, også kaldet dellyn. Det kan fx ske, hvis den primære ladning rammer en mast i nærheden, men søger ekstra ledere i sin færd mod jorden.

Rammer lyn elektriske installationer?

Lynet behøver ikke at lave en fuldtræffer på boligen for at gøre skade. Reelt sker de fleste lynskader nemlig ikke på selve ejendommen, men på elektriske installationer eller - i endnu højere grad - på elektroniske produkter, der er koblet til lys- eller telefonnettet. Det sker fx, hvis et lyn går i el- eller telefonnettet i nærheden og skaber en pludselig og voldsom overspænding i det pågældende netværk.

Kan lyn springe?

Det er også set, at lynet rammer et nærliggende træ, hvorefter det springer videre til en nærliggende bolig via jorden eller via træets rødder (der indeholder en del vand og leder derfor strømmen ganske godt).

Hvor ofte slår lynet ned i boliger?

Der eksisterer ingen statistik over antallet af direkte eller indirekte lynskader på private boliger i Danmark. Forsikringsoplysningen vurderer, at det er relativt sjældent, at lynet slår direkte ned i boliger. Det sker hyppigere, at lynnedslag i nærheden af boliger forårsager følgeskader på grund af overspænding i telefon- eller el-nettet.

Oftest er eneste resultat af et nærliggende lynnedslag dog, at strømmen går, fordi boligens HFI/HPFI-afbryder eller et af elselskabets relæer slår fra.

Hvordan beskytter du bolig og indbo mod lynnedslag?

Det er ikke muligt at beskytte boligen 100 procent mod lynnedslag. Men du kan forebygge virkningerne og mindske risikoen for de mest almindelige følgeskader.

Den bedste måde at beskytte bolig, indbo og beboere på er dels at få foretaget et såkaldt el-tjek, dels at få installeret en overspændingsafleder (også kaldet en overspændingskobling).

Ved et el-tjek gennemgår en el-installatør boligens el-installationer og konstaterer, om de er lovlige og velfungerende, herunder om el-tavlens HFI/HPFI-afbryder fungerer korrekt.

Bemærk, at man med fordel kan få udskiftet de gammeldags HFI-afbrydere til HPFI-afbrydere, da disse er mindre tilbøjelige til at koble fra i tordenvejr.

Hvordan skaber du en ”udligningsforbindelse”?

Specielt i ældre huse bør du sikre dig, at elektrikeren husker at undersøge, om alle ledeende dele - dvs. metalliske, rør- og kanalinstallationer (vand, varme, gas, ventilation) - er koblet sammen elektrisk med en jordledning. Denne ledning skal også være forbundet med el-installationens jordledere (grøn/gul ledning) og fagudtrykket for denne sammenkobling hedder en "udligningsforbindelse".

Denne sammenkobling (udligningsforbindelse) er lovkrav i nyere bygninger og hindrer, at der kan opstå farlige spændingsforskelle mellem de forskellige installationer, fx i forbindelse med lynnedslag og ved fejl på el-installationen. Spændingsforskelle er farlige, fordi de giver stød.

Hvordan kan du lede den skadelige strøm væk?

Overspændingsafledere eller overspændingsbeskyttere er indretninger, der registrerer pludselige spændingsstigninger i el-net og telefonledninger. Man vælger produkt alt efter hvilken type elektronik, man vil sikre mod lyn. Hvis overspændingsaflederen eller -beskytteren registrerer en pludselig stigning i spændingen vil anlægget lede den skadelige strøm direkte ned i jorden - uden om el-installationer og apparater. For at funktionen skal være effektiv, kræver det den føromtalte sammenkobling (udligningsforbindelse) samt en jordforbindelse.

En overspændingsafleder eller -beskytter kan erhverves for fra et par hundrede kroner og op til 1.500 kroner alt efter typen (2015 priser). Installationen skal foretages af en autoriseret elinstallatør.

LÆS OGSÅ: Fejl på el-installationer

Hvad er en lynafleder?

En lynafleder består groft sagt af en eller flere "antenner", der er monteret på taget og forbundet med en kraftig jordforbundet leder - en såkaldt jordforbindelse. En lynafleder har til formål at tiltrække lynet og sende dets ladning direkte i jorden, så det ikke gør skade på bygning eller installationer.

En lynafleder forebygger ikke skader som følge af overspænding i el- eller telefonnettet, ligesom den ikke kan gardere dig imod, at et lyn i ekstreme tilfælde springer til hus eller installationer fra nærtstående objekter, der rammes af lynet.

Installationen skal foretages af en autoriseret installatør.

LÆS OGSÅ: Tjek dine elinstallationers brandrisiko

Er en lynafleder god beskyttelse?

Ja og nej.

Er dit hus af en eller anden grund særlig udsat for lynnedslag - fx hvis det ligger på en bakketop eller alene i et fladt landskab - er en lynafleder en klog investering. Ganske enkelt fordi den vil mindske eller eliminere skadevirkningerne fra de lyn som dit hus - alt andet lige - er mere udsat for, end de fleste huse. Tilsvarende kan forsikringen kræve, at du opsætter en lynafleder, hvis dit hus er stråtækt.

Ligger dit hus derimod - som langt de fleste huse i Danmark - lavt og med adskillige høje objekter i nærheden, anbefales det sædvanligvis ikke at få opsat en lynafleder.

Hvad koster en lynafleder?

En lynafleder kan i nogle tilfælde skæmme boligen, men de kan også laves helt diskret. Den koster typisk 20-25.000 kr. at montere den på et enfamilieshus. Derfor opfattes den ofte som en overflødig og urimeligt kostbar løsning til private boliger i betragtning af, hvor ekstremt sjældent lynet slår ned i lave beboelsesbygninger.

Hvilke bagdele er der ved en lynafleder?

Desuden kan en lynafleder ifølge nogle fagfolk risikere at gøre større skade end gavn på en privatbolig. For eftersom den har til formål at "lokke" lynet væk fra sårbare dele af bygningen, eksempelvis tv-antenne eller andre høje bygningselementer, kan den muligvis også tiltrække lyn, der måske ellers ville have ramt et nærliggende træ. Hvis lynaflederen ikke tager hele lynets ladning, kan det let springe videre til fx ledninger eller installationer og derved gøre stor skade på bolig og/eller indbo.

LÆS OGSÅ: Brandsikker bolig

Hvad skal du gøre, når det tordner?

Den bedste beskyttelse af dit indbo i tilfælde af et nærgående tordenvejr opnår du ved at tage stikket ud på alle elektroniske enheder såsom computer, tv, harddiskoptager, stereoanlæg osv. Husk også at tage netværksstik ud af computeren, da en voldsom overspænding også kan gå gennem telefonnettet (har du fibernet, er der ikke denne risiko, da lysledere ikke er strømførende).

Undgå også at tale i fastnettelefon eller at berøre radiatorer, vand- og varmerør eller hårde hvidevarer, når tordenvejret er lige oppe over. For i værste fald kan en overspænding - som følge af et nærliggende lynnedslag - forplante sig gennem el- og telenet og skade dig.

Du kan derimod trygt tale i mobiltelefon eller trådløs telefon samt bruge din bærbare pc med trådløs netværksforbindelse (bare du ikke har forbundet den med el-nettet).

Ved eventuel brand i forbindelse med lynnedslag skal der bruges brandslukker med kulsyresne, hvis der er spænding på el-installationerne. Hvis man er helt sikker på, at spændingen er afbrudt, kan der bruges pulverslukker eller vand.

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om lyn

Hvilke skader kan lynet forårsage i boligen?

Lynnedslag indeholder enorme mængder energi og kan groft sagt forårsage alle tænkelige og utænkelige skader på bolig og indbo, herunder brand.

Der er endda beretninger om trykbølger, der får huse til at sætte sig, eller - i den mildere ende af skalaen - om el-tavler, der flyver adskillige meter ud i rummet som følge af massiv overspænding i el-nettet efter direkte eller nærliggende lynnedslag.

De mest almindelige skader er dog skader på elektronik, husholdningsmaskiner og el-tavler.

Er nogle boliger mere udsat for lynnedslag end andre?

Højtliggende boliger uden høje træer i umiddelbar nærhed er mere udsatte for lynnedslag end lavtliggende ejendomme, der er omkranset af høje objekter eller andet byggeri.

På den anden side kan lavtliggende boliger midt i ganske almindelige parcelhuskvarterer også blive ramt af direkte lynnedslag eller hyppigere af "sideskud" fra lyn, hvis hovedladning eksempelvis rammer en nærliggende lysmast eller et træ.

Den eneste regel er med andre ord, at man aldrig ved, hvor lynet slår ned.

Dækker forsikringen alle skader fra lyn?

Hvad dækker forsikringen:

  • Kortslutningsskader på husets faste installationer bliver i de fleste tilfælde dækket af husforsikringen.
  • Kortslutningsskader på genstande (indbo) som følge af lynnedslag bliver dækket af indboforsikringen, når lynet er slået ned i den ejendom, hvor de forsikrede genstande befinder sig.
  • Skader på indbo på grund af overspænding i el-installationer vil typisk kun være dækket, hvis din indboforsikring også har el-skadedækning.
  • I nogle tilfælde er der kun dækning ved kortslutningsskader, hvis din indboforsikring har el-skadedækning.

Nej ikke alle.

Skader fra lyn kaldes i forsikringsbetingelserne også brandskader, selvom der ikke er opstået ildebrand.

Man kan dele de skader, der kan forekomme op i 2 grupper:

  • Skader på de ting, der er installeret/bygget ind i huset, som kan dækkes af husforsikringen
  • Skader på indbo, fx fjernsyn, kaffemaskine og lign., som kan dækkes af indboforsikringen.

El-skadedækning koster typisk ekstra i forhold til basisdækningen. Dit forsikringsselskab kan oplyse dig om, hvorvidt du allerede har en el-skadedækning, eller hvad det koster at få det.

Medmindre der gælder særlige forhold - hvis du fx bor i et stråtækt træhus på toppen af en bakke - vil forsikringsselskabet ikke kræve, at en bolig skal være sikret med lynafleder eller overspændingsafleder.

Hvordan opstår lyn?

Lyn er det synlige og hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske spændingsforskelle inde i bygeskyer, mellem skyer eller mellem sky og jord. Spændingsforskellene opstår, når iskrystaller og hagl hvirvler op og ned inde i skyen, støder sammen og "gnider" mod hinanden, hvorved der skabes store mængder statisk elektricitet.

Når denne spændingsforskel mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn - omtrent som hvis du gnider en gummisål mod et gulvtæppe og får stød ved efterfølgende at komme for tæt på en radiator eller en vandhane. Selve "lynkanalen" består af ioniserede luftpartikler.

Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt og strømstyrken adskillige hundrede tusinde ampere i den korte tid, det tager lynet at springe.

Temperaturen i et lyn når typisk op på 30.000 grader Celsius - ca. 5 gange varmere end solens overflade. Når luften omkring lynkanalen opvarmes, opstår den serie af høje brag, vi kender som torden.

Langt de fleste lyn springer mellem skyer, mens lyn mellem sky og jord ikke er helt så hyppige.

Ifølge de nyeste optællingsmetoder som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) anvender, rammes Danmark årligt af 0,25 lyn pr. kvadratkilometer. Nogle dele af landet rammes en smule hyppigere af lyn end andre, og sønderjyderne får af en eller anden grund lidt flere stød end resten af landet.

LÆS OGSÅ: Husets Kalender