Så tit skal fugerne på badeværelset skiftes

Dine fuger på badeværelset skal faktisk skiftes jævnligt. Normalt hver 5-10 år afhængigt af stand og slitage.

Fremstår fugen nedslidt, eller har den sluppet fliserne, bør den udskiftes, så ikke det kan medføre fugtskader.

Heldigivis kan du selv gøre det, hvis du har lidt håndværkersnilde. Se hvordan du gør i videoen herunder - du kan også læse en mere detaljeret beskrivelse under.

Fjern og skift fuger mellem fliser

1. Fjern silikonefuge

Fjern den gamle fuge. Brug en hobbykniv, som du kan indstille, så ikke du skærer for dybt. Der er nemlig ofte en vådrumsmembran under fliserne, som du ikke må skære ned i. Vådrumsmembranen er påført på både gulv og væg. Sørg for at få fjernet hele fugen, og rens efter for fugerester.

2. Afdæk med malertape

Afdæk nu med malertape på begge sider af den fuge, der skal have ny silikone. Sørg for, at malertapen dækker omgivelserne godt. Malertapen skal ikke lægges helt ind i hjørnet, da det meste af den nye fuge vil blive fjernet, når du fjerner tapen.

3. Sprøjt fugen

Sprøjt en tynd stribe vådrumssilikone i bunden af samlingen. Brug en silikonepatron med en dertilhørende sprøjtepistol fra det lokale byggemarked.

4. Samlingen skal være helt dækket

Sørg for at samlingen er helt dækket af silikone, hvis du ved et uheld et komme til at ridse i malingen, da du fjernede den gamle fuge.

5.  Bredde på fugen

Mål bredden på fugen, og sørg for at silikonepatronens åbning har samme bredde.

6.  Sådan fuger du

Fug med vådrumssilikonen i én glidende, langsom og kontrolleret bevægelse.

7. Glat fugen 

Når der er fugemasse i hele fugen, er du klar til at 'glitte' fugen - dvs. glatte efter og fjerne al overskydende silikone. Brug en fugepind eller såkaldte fugeklods fra byggemarkedet. Det er en god idé at dyppe fugepinden eller fugeklodsen i koncentreret sæbevand, så redskabet ikke hænger fast i silikonemassen.

8. Fjern malertapen

Fjern malertapen straks, så den ikke hænger fast i fugen, træk malertapen forsigtigt af. Glat efter, hvis malertapen efterlader synlige kanter.

Husk, at silikonen skal hærde ordentlig op, inden du tager bad igen. På bagsiden af fugepatronen er hærdetiden angivet.

Sådan gør du

1
Skær eller krads fugen væk

Fjern den gamle fuge med en hobbykniv, som du kan indstille, så du ikke skærer for dybt. Der vil typisk være en vådrumsmembran bagved, som ikke må beskadiges.

Sørg for at få alle rester af fugen væk.

Fotos: Torben Klint

2
Brug malertape
Dæk området omkring fugen med malertape.
3
Fyld bunden af samlingen
Sprøjt først en tynd stribe vådrumssilikone i bunden af samlingen.
4
Skær fugepatronen til

Skær herefter fugepatronens top til, så den passer til fugens tykkelse.

5
Fug stille og roligt
Fug med vådrumssilikonen med en jævn, glidende bevægelse. Undgå pludselige ryk, så du ikke får bump i fugen.
6
Dyp fugeklodsen i sæbevand

Gør din fugeklods klar ved at dyppe den i blanding af koncentreret sæbevand. Så hænger den ikke fast i silikonemassen, når du glatter fugen.

7
Glat fugen ud
Nu kan du bruge fugeklodsen til at udjævne fugen, så den bliver glat og ensartet. Bagefter kan du fjerne malertapen.
8
Giv fugen tid til at hærde
Så er din nye fuge klar - nu skal du blot huske at give den tid til at hærde, før du tager bad igen. Se hærdetiden på fugepatronen.

Beskyt fugen

Hvis du husker at vedligeholde dine fuger, er det med til at sikre en lang levetid. Du kan beskytte den ved at fjerne vand og snavs fra den ofte. Brug fx en brugt tandbørste til rengøringen.