Billedgalleri: En farveglad minimalist klar til fest

I 2005 var de to tvillingesiloer klar til nye beboere. Her flyttede fotograf Svend Dyrvig i december ind i lejligheden på 70 kvadratmeter med en tilhørende terrasse på hele 25 kvadratmeter.

- Første gang jeg besøgte Gemini Residence, på jagt efter en bolig, oplevede jeg udsigten over København og var solgt! Her måtte jeg bo. Og det på trods af at jeg lider af højdeskræk. Den første måned kunne jeg ikke nærme mig glasgelænderet på terrassen. Det har jeg næsten overvundet nu, for det her er min drømmebolig, fortæller Svend Dyrvig med et smil.

Det var de hollandske arkitekter MVRDV, der vandt konkurrencen om at tegne boliger i de nedslidte kornsiloer. Hollændernes idé var både enkel og genial. I stedet for at bygge lejlighederne indvendigt i siloerne blev de sat på ydersiden af de buede betonmure. Dermed kunne de indvendige rum i de to enorme tomme tårne bruges til foyer, trapper, elevatorer og svalegange. I hver bygning er der næsten 40 meter op til et gennemsigtigt tag, hvorfra lyset strømmer ned gennem svalegangene på de otte etager.

Fakta om Gemini Residence

  • De to siloer blev bygget i 1963 til opbevaring af korn og frø, som store coastere læssede og lodsede dagligt. Siloerne er 42 meter høje. 
  • I flere år stod siloerne tomme og ubenyttede i Københavns Havn, indtil de i 2002 blev ombygget til 42 luksuslejligheder i størrelser fra 70 kvadratmeter til 180 kvadratmeter.
  • Alle lejligheder har store terrasser og panoramaudsigt over by og havn. Lejlighederne stod færdige i 2005. 
  • Lejlighedskomplekset hedder Gemini Residence efter det tredje tegn i dyrekredsen, Gemini, som vi kender som tvillingerne.

Foyeren i et af de to tårne i Gemini Residence, der er mere end 40 meter op til glastaget, hvorfra lyset strømmer ned over svalegangene til de 42 lejligheder.

- Da jeg skulle besigtige den tomme lejlighed, nåede jeg akkurat lige inden for i foyeren og blev overvældet af lyset i siloernes indre. Det er som at træde ind i en kæmpemæssig privat atriumgård i Mellemøsten. Det giver mig en følelse af at være hjemme, lige så snart jeg låser mig ind i det, som egentlig er en fælles opgang, forklarer Svend Dyrvig.

Panoramaudsigt over København fra siloen

Fra den forholdsvis lille entré er der kig ind til stuen og det 12 meter lange vinduesparti. I hele stuens længde er der en tagterrasse, hvorfra aftensolen og udsigten over København kan nydes.

- For mig er terrassen en vigtig del af boligen. Jeg elsker at spise derude. Der sker altid noget spændende i havnen eller i byen. Når sommersæsonen begynder, er det især rutsjebanen i Tivoli, der er sjov at kigge på, fortæller Svend Dyrvig. Men også de skiftende skygger og refleksioner, der falder ind i rummet fra de enorme vinduer, og som konstant forandrer sig med solens gang på himlen, fanger Svend Dyrvigs professionelle øje.

- Lejligheden er aldrig den samme. Hver morgen når jeg vågner, oplever jeg detaljerne i lejligheden på en ny måde, alt efter hvordan lys og skygge falder ind igennem de store vinduer. Jeg kunne stort set nøjes med at fotografere min egen bolig, så meget ændrer lyset sig, siger Svend Dyrvig.

Sans for farver og møbler

Indretningen er minimalistisk med mange rene farver. Specielt de unikke ting som modelflyveren, der er ombygget til en spisebordslampe, samt sofa- og spisebordet, som Svend Dyrvig selv har designet, giver kant til den personlige indretning.

Kunsten på væggene er domineret af Svend Dyrvigs egen professionelle interesse for fotokunst og hans udforskning af moderne arkitektur.

De mere populære møbelklassikere som Svanen og Corona-stolen, tegnet af henholdsvis Arne Jacobsen og Poul M. Volther i 1958, har Svend anskaffet sig, fordi de kan dreje 360 grader rundt, så man siddende kan nyde udsigten overalt i lejligheden.

Svend lægger ikke skjul på, at det især er ting fra 50'erne og 60'erne, som fanger hans smag.

- Det, jeg kalder de gyldne år, er for mig 50'erne og 60'erne, både hvad angår biler og møbler. I den periode gik udviklingen inden for design i retning af en mere skulpturel udtryksform. Det kan man især se i mine stole, der alle er tegnet i 1958 af danskere, og som besidder det, jeg vil kalde en form for sjæl.

Egentlig ville Svend Dyrvig havde været bildesigner og blev i 2002 optaget på Coventry University i England. Men under en fotoøvelse blev han så bidt af fotografiets muligheder, at han opgav drømmen om at blive den nye Pininfarina og hengav sig fuldkommen til fotokunsten.

I 2006 blev han uddannet fra University of Wolverhampton som fotograf og har stor succes med at fotografere arkitektur og interiør til internationale blade. Udlandet trækker derfor igen i ham, men på spørgsmålet, om han vil blive boende i København, svarer han hurtigt.

- For ikke så få år siden oplevede københavnerne havnen som en industri, man skulle holde sig væk fra. I dag har kommunen sørget for, at man kan bade i vandet lige uden foran min lejlighed. Hvem kan flytte fra det? spørger Svend Dyrvig med et smil.