Skal forsikringen ikke betale for isoleringe så det opfylder nutiden krav?

Hej

Vi har haft vandskade I huset, og gulve (og isolering) i stue, køkken og værelser, skal derfor rives op og skiftes ud.

Forsikringen dækker udbedring af skade, men vil isolere det som det var (mangelfuldt).

Skal nutidens krav ikke opretholdes ved udskiftning/reetablering?

Kan jeg kræve at de isolerer efter gældende regler?

På forhånd tak.

Peter

Kære Peter

Forsikringsselskaberne er forpligtet til at reparere den beskadigede del til samme stand som den var før skaden. Eller faktisk får man det, som hedder nyt for gammelt, man får nye gulve uden der afskrives for at de ”gamle” måske var slidte.

Forsikringen er ikke forpligtet til at sikre at isoleringen lever op til nutidens krav. det ville nok også give vældig høje priser på forsikringen, hvis forsikringen,  hver gang der var en skade, skulle betale for at isoleringen lever op til de krav der er i reglementet idag.

Der er dog en undtagelse, hvis en rentabilitets beregning viser at det kunne betale sig at isolerer, skal forsikringen dække dette. Men det er meget sjældent at rentabilitets beregningen viser at der skal isoleres. Du kan læse mere om rentabilitetsberegningen her Kan efterisolering betale sig?

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden