Kan efterisolering betale sig?

Det kan betale sig at efterisolere, når besparelsen på varmeforbruget er større end udgifterne til isolering. Og det afhænger blandt andet af, hvor og hvornår du efterisolerer.

Eksempel 1: Banklån

Du investerer 100.000 kr. i efterisoleringsprojektet og finansierer det med et realkreditlån, et obligationslån med en løbetid på 30 år og en fast rente på 5 procent. Din månedlige ydelse efter skat er 500 kr.

På grund af efterisoleringen reduceres din varmeregning med 1.000 kr. pr. måned. Din nettobesparelse bliver 1.000 - 500 = 1.000 kr. om måneden. Hvis lånetiden er kortere end 30 år, er den månedlige ydelse større og besparelsen dermed mindre, men investeringen skal også betragtes som en værdiforøgelse af huset, som vil kunne hæve salgsprisen.

Eksempel 2: Opsparring

Hvis du hæver de 100.000 kr. fra opsparingskontoen, vil der gå knap 8½ år, før du igen har sparet de 100.000 kr. sammen (100.000 kr. / 1.000 kr. / 12 måneder = 8,3). Først derefter begynder du at få den fulde besparelse på 500 kr. om måneden i hånden. Motivationen falder typisk, hvis der skal gå mange år, før man konkret kan mærke en besparelse.

Bygningsreglementets beregning ser således ud:

Det kan betale sig at efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange efterisoleringens levetid delt med investeringen er større end 1,33.

Et eksempel ved opvarmning med fjernvarme:

Du efterisolerer dine uisolerede skråvægge, i alt 50 m2, med 225 mm isolering.

Det giver en årlig besparelse på 6.850 kWh, som med en fjernvarmepris på 0,71 kr. pr. kWh er lig med 4.863,50 kr.

Konstruktionens levetid er 40 år, og du har investeret 35.950 kr. i efterisolering.

Regnestykket kommer dermed til at se således ud:

(4.863,50 kr. x 40 år) / 35.950 kr. = 5,4

Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen kan betale sig.

Hvor meget kan du spare ved at efterisolere?

Energimærkerapport

Hvis du er den heldige ejer af en energimærkerapport på dit hus, så brug den. Den fortæller dig nemlig, hvor i dit hus kan betale sig at sætte ind, hvis der skal spares penge.

I rapporten er der ligeledes et overslag på, hvor meget det vil koste at få de enkelte tiltag udført, samt hvor meget du vil spare på varmebudgettet, efter at der er efterisoleret. Det er teoretiske beregninger, men de giver et meget godt overblik.

Mangler du et sådant overblik, kan du overveje at få udarbejdet en energimærkerapport på dit hus, også selvom du ikke lige står over for at skulle sælge (ved salg er rapporten lovpligtig).

LÆS OGSÅ:

Spareberegner

En god måde at få en fornemmelse af besparelser ved at efterisolere på er ved at gå ind på isoleringsproducenternes hjemmesider. Der vil du flere steder kunne finde et spareprogram, der kan beregne, hvor meget du sparer ved at efterisolere.

Du indtaster varmekilden, eksisterende isoleringstykkelse, ny isoleringstykkelse samt areal, og så får du en beregning på, hvor mange penge du kan spare på varmebudgettet.

Programmerne tager typisk ikke højde for omkostningerne i forbindelse med efterisoleringen, da de vil svinge meget, alt efter om man selv udfører arbejdet eller betaler sig fra det.

 

 

Hvor kan det typisk betale sig at efterisolere?

I projektet "Energi Projekt EP villa", som Rockwool, Danfoss, Danmarks Tekniske Universitet og Sekretariatet for energimærkning står bag, har man gennemført en energirenovering af et murermesterhus på 160 m2 fra 1927. Her har man ved en investering på 157.000 kr. til efterisolering, energiruder m.m. fået en reel besparelse på 47 procent af det årlige olieforbrug. Efter det første år blev der sparet 1.150 kr. om måneden svarende til en årlig nettobesparelse på 13.800 kr.

Beregninger i projektets energimærkerapport viser, hvilke former for efterisolering der giver gode besparelser:

  • Tætning af fuger og vinduer.
  • Hulmursisolering med 90 mm.
  • Isolering med 250 mm af gulv i skunkrum samt loft over bolig, hanebånd eller anden vandret loftkonstruktion.
  • Montering af forsatsrammer med energiruder.

Bedre indeklima og komfort

Ud over at begrænse varmeforbruget får du også et meget bedre indeklima, når du efterisolerer. Vægge, gulve og lofter bliver varmere, hvilket begrænser risikoen for vækst af skimmelsvamp på de indvendige overflader. Temperaturen indenfor svinger heller ikke så meget som i et uisoleret hus. En mere stabil varme sænker luftfugtigheden, fordi varm luft kan ventilere mere fugt bort end kold luft.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab