Kan efterisolering betale sig?

Det kan betale sig at efterisolere, når besparelsen på varmeforbruget er større end udgifterne til isolering. Og det afhænger blandt andet af, hvor og hvornår du efterisolerer.

Hvad koster efterisolering?
Et hus der er ved at få udvendig facadebeklædning. Flere forhold er afgørende for, om du kan tjene udgifterne til efterisolering hjem i energibesparelser. Arkivfoto.

Generelt om besparelser ved at efterisolere

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om det økonomisk kan betale sig at efterisolere dit hus. Men samlet set skal besparelsen være større end investeringen, før det kan betale sig.

Besparelsen varierer meget fra hus til hus.  Er det et gammel eller nyt hus, hvor meget er huset allerede isoleret, hvilken type varmekilde har du, hvor meget bruger du på opvarmning i dag og er boligen tæt? Alle disse forhold har indvirkning på, hvor meget du kan spare.

LÆS OGSÅ: Trænger taget på dit hus til isolering

Finansiering

Den måde du finansierer dine omkostninger til efterisoleringen på, har stor betydning for, hvor meget du reelt kan spare om måneden.

Hvis du finansierer efterisoleringen af dit hus ved at tage et fast forrentet lån til en lav rente og med 30 års løbetid, skal du betale en lav månedlig ydelse, som skal sammenlignes med den månedlige besparelse på varmebudgettet, du opnår ved at efterisolere.

Den lave ydelse betyder, at du skal betale mindre af på dit lån end det beløb, du sparer på dine varmeudgifter om måneden, og du vil allerede fra første dag spare penge.

Betaler du derimod efterisoleringen med din opsparing og regner med en tilbagebetalingstid på måske syv år (dvs. at der går syv år, før du har sparet samme beløb i varmeudgifter, som du har investeret), vil projektet først efter syv år begynde at give overskud.

Det er de færreste, der kan forholde sig til først at få overskud af en investering efter syv år.

Eksempler på finansiering af efterisoleringsprojekter i boligen

Eksempel 1: Banklån

Du investerer 100.000 kr. i efterisoleringsprojektet og finansierer det med et realkreditlån, et obligationslån med en løbetid på 30 år og en fast rente på 5 procent. Din månedlige ydelse efter skat er 500 kr.

På grund af efterisoleringen reduceres din varmeregning med 1.000 kr. pr. måned. Din nettobesparelse bliver 1.000 - 500 = 1.000 kr. om måneden. Hvis lånetiden er kortere end 30 år, er den månedlige ydelse større og besparelsen dermed mindre, men investeringen skal også betragtes som en værdiforøgelse af huset, som vil kunne hæve salgsprisen.

Eksempel 2: Opsparring

Hvis du hæver de 100.000 kr. fra opsparingskontoen, vil der gå knap 8½ år, før du igen har sparet de 100.000 kr. sammen (100.000 kr. / 1.000 kr. / 12 måneder = 8,3). Først derefter begynder du at få den fulde besparelse på 500 kr. om måneden i hånden. Motivationen falder typisk, hvis der skal gå mange år, før man konkret kan mærke en besparelse.

Der er altså forskel på, om du bruger penge fra opsparingen eller om du låner pengene i banken.

Dit hus' alder

Hvis dit hus er gammelt og uisoleret, vil der typisk være store besparelser at hente, hvorimod besparelserne er mindre, hvis det er et forholdsvis nyt hus, som allerede er isoleret.

Det skyldes, at du opnår de største besparelser ved det de første 5 cm. isolering, du efterisolerer med. Lægger du dobbelt så meget isolering på, sparer du ikke dobbelt så meget i varmeomkostninger.

Men er det muligt, vil det ofte være en god investering at lægge ekstra isolering i konstruktionen, når du alligevel er i gang, da det ofte er selve arbejdet med at efterisolere, der koster penge, ikke materialet.

LÆS OGSÅ: Generelt om efterisolering

Energikilder og priser

Det har også stor indflydelse, hvilken energikilde du får din varme fra. Er energikilden el, som er en meget dyr energiform, vil der være større besparelser at hente ved en efterisolering, end hvis du bor i et område med billig fjernvarme.

Hvor og hvornår bør du efterisolere?

Hvad er efterisolering?
Du kan spare mange penge ved at efterisolere selv. Du skal dog være opmærksom på at det kræver viden og håndelag, hvis du ikke vil risikere skader. Arkivfoto.

Det kan altid betale sig at efterisolere der, hvor der ikke tidligere har været isolering i konstruktionen - vel at mærke de steder, hvor det er nemt at komme til, fx en hulmur. Her er der virkelig gode besparelser at hente.

Også tilgængelige lofter og skunkrum kan det som regel betale sig at efterisolere, men her er besparelsen typisk mindre, da arealet på loftet er mindre end fx hulmurens areal og der oftest skal lægges en dampspærre ud, hvilket er besværligt og dermed dyrt.

Derudover kan det bedst betale sig at efterisolere i de situationer, hvor du alligevel skal eller er i gang med en ombygning eller renovering af dit hus.

LÆS OGSÅ: Tjek, om dit hus trænger til efterisolering

Kan du spare penge ved at efterisolere selv?

Som udgangspunkt bør du altid hyre en håndværker til at udføre arbejdet med efterisolering. Der er mange faldgrubber ved efterisolering.

Prisen for at efterisolere afhænger meget af, hvad du skal betale for arbejdskraften. Materialepriserne udgør ofte kun 1/3 af omkostningerne i forbindelse med håndværkerarbejde i Danmark, så omkostningerne bliver selvfølgelig betydeligt mindre, hvis du selv kan udføre arbejdet.

Du skal dog have sat dig grundigt ind i, hvordan man efterisolerer, før du giver dig i kast med opgaven. At efterisolere kræver både viden og håndelag, og du kan risikere at få slemme skader, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.

Her iblandt det det ekstremt vigtigt, at en evt. dampspærre er udlagt korrekt. Skader ved forkert efterisolering kan blive bekostelige at udbedre, især hvis der går lang tid, før du opdager dem.

LÆS OGSÅ: Skader ved efterisolering

Rentabilitet i henhold til bygningsreglementet

Ifølge bygningsreglementet er du kun forpligtet til at efterisolere i forbindelse med en ombygning eller renovering, hvis det er rentabelt ud fra den rentabilitetsberegning, som er angivet i bygningsreglementet.

Det er sjældent, at rentabilitetsberegningen viser, at der SKAL isoleres. Derfor er der sjældent krav om efterisolering, men man bør som ejer altid overveje det.

LÆS OGSÅ: Lovgivning om efterisolering

Hvornår kan det betale sig at efterisolere?

Bygningsreglementets beregning ser således ud:

Det kan betale sig at efterisolere, hvis din besparelse (i kroner) gange efterisoleringens levetid delt med investeringen er større end 1,33.

Et eksempel ved opvarmning med fjernvarme:

Du efterisolerer dine uisolerede skråvægge, i alt 50 m2, med 225 mm isolering.

Det giver en årlig besparelse på 6.850 kWh, som med en fjernvarmepris på 0,71 kr. pr. kWh er lig med 4.863,50 kr.

Konstruktionens levetid er 40 år, og du har investeret 35.950 kr. i efterisolering.

Regnestykket kommer dermed til at se således ud:

(4.863,50 kr. x 40 år) / 35.950 kr. = 5,4

Tallet er større end 1,33, hvilket betyder, at efterisoleringen kan betale sig.

Hvor meget kan du spare ved at efterisolere?

Energimærkerapport

Hvis du er den heldige ejer af en energimærkerapport på dit hus, så brug den. Den fortæller dig nemlig, hvor i dit hus kan betale sig at sætte ind, hvis der skal spares penge.

I rapporten er der ligeledes et overslag på, hvor meget det vil koste at få de enkelte tiltag udført, samt hvor meget du vil spare på varmebudgettet, efter at der er efterisoleret. Det er teoretiske beregninger, men de giver et meget godt overblik.

Mangler du et sådant overblik, kan du overveje at få udarbejdet en energimærkerapport på dit hus, også selvom du ikke lige står over for at skulle sælge (ved salg er rapporten lovpligtig).

LÆS OGSÅ: Energimærkning af boliger

Spareberegner

En god måde at få en fornemmelse af besparelser ved at efterisolere på er ved at gå ind på isoleringsproducenternes hjemmesider. Der vil du flere steder kunne finde et spareprogram, der kan beregne, hvor meget du sparer ved at efterisolere.

Du indtaster varmekilden, eksisterende isoleringstykkelse, ny isoleringstykkelse samt areal, og så får du en beregning på, hvor mange penge du kan spare på varmebudgettet.

Programmerne tager typisk ikke højde for omkostningerne i forbindelse med efterisoleringen, da de vil svinge meget, alt efter om man selv udfører arbejdet eller betaler sig fra det.

Spar penge fra Rockwool

Spareberegner fra Isover

Hvor kan det typisk betale sig at efterisolere?

I projektet "Energi Projekt EP villa", som Rockwool, Danfoss, Danmarks Tekniske Universitet og Sekretariatet for energimærkning står bag, har man gennemført en energirenovering af et murermesterhus på 160 m2 fra 1927. Her har man ved en investering på 157.000 kr. til efterisolering, energiruder m.m. fået en reel besparelse på 47 procent af det årlige olieforbrug. Efter det første år blev der sparet 1.150 kr. om måneden svarende til en årlig nettobesparelse på 13.800 kr.

Beregninger i projektets energimærkerapport viser, hvilke former for efterisolering der giver gode besparelser:

  • Tætning af fuger og vinduer.
  • Hulmursisolering med 90 mm.
  • Isolering med 250 mm af gulv i skunkrum samt loft over bolig, hanebånd eller anden vandret loftkonstruktion.
  • Montering af forsatsrammer med energiruder.

Bedre indeklima og komfort

Ud over at begrænse varmeforbruget får du også et meget bedre indeklima, når du efterisolerer. Vægge, gulve og lofter bliver varmere, hvilket begrænser risikoen for vækst af skimmelsvamp på de indvendige overflader. Temperaturen indenfor svinger heller ikke så meget som i et uisoleret hus. En mere stabil varme sænker luftfugtigheden, fordi varm luft kan ventilere mere fugt bort end kold luft.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab