Skal udskifte gasfyr, skal vi vælge en anden varmekilde?

Hej Bolius

Om 3-4 år forventer jeg at skulle udskifte mit naturgasfyr. Er man kommet så langt med vedvarende energi at man kan overveje at gå over til el-varme i stedet for ? Det drejer sig om et helt almindeligt - velisoleret parcelhus på 133 m

mvh Henning

Hej Henning

Der kan og vil ske meget de næste 3-4 år. Både med den danske politik, som bare det sidste år har ændret meget på energipolitikken, og med de anlæg som findes. Lige pt (og formentlig også om 3-4 år) vil min anbefaling være at få en luft-vandvarmepumpe. Den bliver dækket af de fradrag som der i øjeblikket er med elvarmeafgift, og så er det i forvejen en rigtig god og billig metode. Man kan få luft-vandvarmepumper med en SCOP på 5-6. Det betyder at for hver kWh el der bruges, produceres der 5-6 kWh varme. Så på den måde får man en ret god effekt for et relativt beskedent indskud. Vi har lavet en sammenligning af opvarmningsformer i denne artikel Det koster de forskellige opvarmningsformer

Om det holder om 3-4 år vil jeg ikke love, men jeg tror at varmepumperne vil være udviklet enormt meget.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab