1. Rens fliserne grundigt med grundrens på en klud.
  2. Rør pudsen sammen i en murerbalje. Brug en allround Multipuds, der kan hæfte på alle overflader, som du også kan male direkte oven på. Brug en mureske eller en pisker, som du sætter på en boremaskine. Kom altid vand i baljen først - på den måde undgår du tørre områder i blandingen.
  3. Puds første lag op. Træk pudsen på med en gummispartel. Laget skal være 1-2 mm. Sørg for at komme godt ned i fugerne. Lad laget tørre et par minutter.
  4. Puds andet lag op. Tag med en murske en portion puds på et stålbræt. Påfør pudsen ved at trække stålbrættet nedefra og op i lodrette baner i et lag på 1-2 mm. Lad pudsen tørre i nogle få minutter.
  5. Udjævn overfladen. Brug en hårdt opvredet svamp. Bevæg den i cirkelbevægelser og tryk kun ganske forsigtigt for at gøre overfladen helt ensartet. Lad overfladen tørre 1 – 2 døgn inden du fx maler oven på.
  6. Mal overfladen. Du behøver ikke behandle overfladen yderligere, men du kan sagtens male i den farve, du ønsker. Brug højglansmaling, som er nemt at tørre af.

Husk! Du bør ikke pudse fliser op direkte i vådrumszoner som i brusenichen.

LÆS OGSÅ: Sådan giver du nemt og billigt dit køkken et ansigtsløft

LÆS OGSÅ: Love og regler om gør det selv-arbejde

Det skal du bruge

  • Puds – en god allround puds
  • Murebalje
  • Mureske
  • Gummispartel
  • Stålbræt
  • Svamp

LÆS FLERE: Husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd.

Indsend en træls ting

Er der en træls ting, der irriterer dig i dagligdagen? Så skriv til tips@bolius.dk og fortæl om, hvad der irriterer dig. De trælse ting vi tager op, vil blive offentliggjort.