Kan du spare på varmen ved at nat- eller dagsænke temperaturen?

Når kulden har lagt sig over landet, skal der stadig være varmt inde i boligen. Men hvis du ikke ønsker at bruge unødige ressourcer på opvarmning, skal du ikke nødvendigvis bare lade termostaten stå på samme indstilling hele vinteren.

En lavere temperatur om natten – også kaldet natsænkning – kan i nogle tilfælde give besparelser. Og hvis du udvider med at lave en dagsænkning i de timer, hvor huset er tomt, fx mens du er på arbejde, kan du muligvis spare yderligere. 

Nat- og dagsænkning går i bund og grund ud på, at der i perioder i døgnet vil være en lavere temperatur i din bolig, mens der i de timer, hvor du er hjemme og opholder dig i hjemmet, vil være den temperatur, du foretrækker.

Ikke alle boliger er lige velegnede til nat- og dagsænkning, og der er derfor nogle ting, du bør overveje, inden du går i gang. Dem kan du læse om længere nede i artiklen.

Husk også, at der ikke bør være mere end fem graders forskel på to rum i samme bolig. Er der det, øger det  risikoen for fugt og dermed skimmelsvamp.

Teknisk kan man sænke temperaturen på flere måder. Hvad der virker for dig og din bolig afhænger meget af din varmekilde og de termostater, du har i din bolig. Nyere varmekilder har ofte flere og bedre løsninger end ældre varmeenheder. 

Hvis du vil nat- eller dagsænke temperaturen, kan du gøre det på en af nedenstående måder:

• Sluk i perioder: Du kan slukke for varmekilden i sænkningsperioderne.
• Tidsstyring: Installer tidsstyring på selve varmekilden, der går ind og sænker rumtemperaturen i det valgte tidsrum.
• Intelligente termostater: Brug intelligente termostater, der fx via en app kan indstilles til at sænke temperaturen i det enkelte rum. Termostaterne kan ofte også indstilles efter tidsplaner via appen.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af ovenstående løsninger, der er den bedste for dig, kan du søge hjælp hos en energirådgiver eller din foretrukne fagperson inden for varmeteknik.

Før du går i gang med at slukke for dit varmeanlæg om natten, er der flere ting, du skal overveje. For selvom nat- og dagsænkning i praksis kan udføres hos de fleste, hvis teknikken er til det, er komforten ikke den samme i alle boliger.

Hvor godt er din bolig isoleret?

Isoleringen i din bolig kan have betydning for, hvad der er den bedste løsning i forhold til temperatursænkning. Hvis du i et hus med ringe eller ingen isolering slukker helt for varmekilden i en periode, kan temperatursænkningen være på flere grader end ønsket.

Er dit varmebehov ens alle ugens dage?

Hvis dit liv i boligen følger samme skema hver uge, kan du formentlig klare sænkningen centralt på din varmeenhed, hvor det ofte er muligt at indstille et varmeprogram til de enkelte dage på ugen. Har du derimod en meget omskiftelig tilværelse med fx skiftende hjemmearbejdsdage, kan det være en fordel, at du har en mere intelligent løsning, som nogle af termostaterne kan levere.

Hvor meget skal temperaturen ændres ved natsænkning?

Du skal generelt være opmærksom på, hvilken temperatur, du har i dine rum. En tommelfingerregel hedder, at hvis du sænker temperaturen med én grad, sparer du ca. fem procent på din varmeregning. Regnestykket er dog mere komplekst, når der er tale om periodevis sænkning og efterfølgende temperaturstigning i et rum.

Når du vælger den temperatur, du sænker til, skal du være opmærksom på, at temperaturen ikke bør komme under 18 grader. Ellers stiger risikoen for indeklimaproblemer med fx skimmelsvamp.

Har du vandbåren gulvvarme? 

Hvis du har vandbåren gulvvarme, der ligger støbt i beton – det er typisk flise- eller klinkegulve – skal du være opmærksom på, at nat- og/eller dagsænkning muligvis ikke kan betale sig, og som minimum skal styres på en anden måde, end hvis du har radiatorer.

Årsagen er, at gulvvarmen er længere tid om at varme betonlaget op, ligesom det tager længere tid for betonlaget at køle ned. Derfor kan en temperatursænkning af gulvvarmen hele natten betyde, at der vil være koldere i mange timer, selvom varmeanlægget ellers er ude af sænkningsperioden. Har du gulvvarme støbt i beton i hele boligen, kan sænkningen altså vise sig at være svær at udføre i praksis. Er det kun i et enkelt rum, kan det måske godt lade sig gøre. Du må rådføre dig med eksperter eller prøve dig frem.

Hvis den vandbårne gulvvarme derimod er placeret i varmefordelingsplader under trægulve, vil det være nemmere at styre en regulering.

Den reelle besparelse er meget individuel fra bolig til bolig, og i nogle tilfælde vil der kun være en minimal besparelse – og i værste fald ligefrem en negativ effekt på varmeregningen. Det er især forhold som isoleringsniveau, der spiller ind, men også hvor mange graders forskel du vælger mellem sænkningsperioderne og de perioder, hvor der skal være den temperatur, du finder komfortabel.

Ifølge tommelfingerreglen er det muligt at spare omkring fem procent på varmeregningen, hvis du sænker temperaturen med én grad. Da nat/dagsænkning ikke er konstant temperatursænkning, vil besparelsen pr. grad være mindre, og samtidig skal anlægget bruge lidt ekstra energi på at hæve temperaturen tilbage til din ønskede komforttemperatur.

Ifølge Energistyrelsen kan man i gennemsnit spare 2,5 procent på varmeregningen, hvis boligen vel at mærke egner sig til natsænkning. Andre forsøg har peget på besparelser på mere end 7 procent, men gældende for alle undersøgelser er, at der er meget store forskelle på, hvorvidt det enkelte hus er egnet.

Hvis du vil holde styr på, hvor stor en besparelse du opnår ved at ændre temperaturvaner, kan det være en fordel at notere varmekildens energiforbrug løbende, så du kan følge med i udviklingen.

Vær opmærksom på, at der er fjernvarmeselskaber, som ikke tillader natsænkning, så tag en snak med dit selskab, inden du begynder at eksperimentere med natsænkning.