Lad blomsterne i haven bevæge sig ind på tallerkenen. Vi bruger alle vores sanser, når vi spiser, så et spiseligt blomsterflor giver farve til maden, en bedre smagsoplevelse og masser af sundhed, da blomsterne kan indeholde antioxidanter, mineraler og vitaminter.

Blomster i mad er ikke nogen ny opfindelse. I Østen er der tradition for at bruge blomster i madlavningen. På markeder er det almindeligt at se blomster blandt grøntsagerne. De bliver ikke købt til blomstervasen, men bruges i madlavningen på linje med grøntsagerne.

10 blomster, der er sikre at spise

På Fødevarestyrelsens planteliste kan du se, hvilke blomster du sagtens kan spise, og hvilke du skal passe på med. Herunder er ti blomster du kan spise med ro i maven:

  • Bibernelle
  • Tallerkensmækker
  • Fuglegræs
  • Gederams
  • Kronokseøje
  • Radiser/ræddiker
  • Ramsløg
  • Stedmoderblomst
  • Strandvejbred

Derfor skal du bruge blomster i maden

I Danmark er blomster i maden endnu ikke særlig udbredt. Flere og flere får dog øjnene op for, at der er masser af spiseligt i haven. Finere restauranter bruger blomster i maden - oftest som pynt.

Vi andre bruger mest blomster i bearbejdet udgave, som f.eks. kandiserede violer, blomster-the og krydderiet Herbes de Provence, som indeholder lavendel. Men det er en skam, for blomster i maden, hentet direkte fra haven eller altanen, er godt for meget. Blomster er rige på vitaminer, antioxydanter, mineraler og sporstoffer, og derudover har blomster ligesom urter værdifulde medicinske egenskaber.

Blomster giver en fantastisk oplevelse

Blomster i mad handler ikke bare om sundhed, men også om syn og æstetik.

Det er en sand farveeksplosion, når du topper salaten med fine blå blomster fra hjulkrone og drysser fint med afrevne gule og orange kronblade fra morgenfrue. Du kan kun blive glad over at se og smage det og mærker i den grad, at sommeren er kommet.

Blomster kan drysses over hvad som helst: Salater, kager, supper, grøntsagsretter, drinks m.m. Du kan også blande blomster i frikadelle- eller postejfarsen, smøreosten, geleen, brøddejen, kryddersmørret, isen eller sorbeten.

Natviol, hornviol, moskuskatost og rosenblade er alle flot pynt til desserter, og de kan alle kandiseres, så de bliver smukke, fløjls- og prinsesseagtige. Flot ser det ud.

Billedgalleri: Lad maden blomstre

Bøger om spiselige blomster

  • Spiseblomster
    Af Anemette Olesen
    En kogebog med blomster på menuen - hent inspiration til nye måder at servere mad med blomster.
  • Blomstrende mad
    Af Camilla Plum
    Til den, der er alvorligt vild med både at dyrke og spise blomster. Her finder du tips til dyrkning og masser af skønne opskrifter med spiselige blomster.
  • Hvilken plante hvor
    Af Jane Schul
    Bekskriver forskellige planters særegenskaber, fx duft, smag, bladformer mm. 

Blomster i køkkenhaven

Sommerblomster, der kan bruges i madlavningen, kan i princippet stå alle steder i haven, men står de gemt mellem buske, roser og stauder, sygner de nemt hen. Egentlig hører sommerblomsterne til i køkkenhaven. De skal stå side om side med grøntsagerne og give køkkenhaven et æstetisk løft. Du kan plukke hæmningsløst af dem, og der bliver ved med at komme nye blomster. Det kaldes på fransk en potagerhave.

En pose frø med sommerblomster kan vare i flere år. Hvis du kan kende småplanterne, er du sikker på at have et blomsterflor år efter år, og dermed masser af blomster til madlavningen.

Flere sommerblomster skal først plantes ud, når nattefrosten er ovre. Oftest i midten af maj, men en tommelfingerregel siger ved grundlovsdag 5. juni. 

Kan allergikere spise blomster?

Blomster er fyldt med pollen. Så mennesker, der er meget allergisk disponeret, skal passe på. En god idé er at prøve en enkelt blomst ad gangen, så du kan spore, hvad man evt. reagerer på. Serverer du blomster og planter for andre, så husk at orienter dem på forhånd.

Generelt skal du kun spise blomster i moderat grad. Nogle blomster kan nemlig indeholde milde toksiner, der er skadelige i større mængder.

Blomster, der er købt i en blomsterbutik, skal du ikke anvende i mad. Du ved nemlig aldrig, hvad de er sprøjtet med. Hvis du køber planter og blomster, som du vil bruge til at spise af, skal du vente mindst tre måneder, før du går i gang med at plukke blomster til mad.

Blomster i mad - sådan kommer du i gang

Herunder kan du se en liste over hvilke blomster, du kan spise. Blomsterne er opdelt i kategorierne:

  • Etårige blomster
  • Toårige blomster
  • Stauder
  • Knolde
  • Potteplanter

Etårige blomster

MORGENFRUER (Calendula officinalis)

Sommerblomsten, der er kendt af alle, og som er en af de mest almindelige i madlavningen. Den er også kendt for at virke helende på sår og mod eksem. Morgenfruer er nemme at dyrke og sår sig selv år efter år. Det er også nemt at tage frø fra dem, så man kan så snorlige rækker, hvis der er behov for det.

De begynder sæsonen som små tætte planter, men bliver efterhånden mere ranglede. Solskinsfarverne lyser op i enhver køkkenhave.

I mad: De farvede kronblade smager skarpt og egner sig bedst som pynt på f.eks. salaten, risretten eller kartoffelmosen. Tørrede kronblade mister skarpheden, men beholder farven og kan bruges til pynt om vinteren.

BLOMSTERKARSE (Tropeolum majus)

Kært barn har mange navne. Blomsterkarse kaldes også landløber, tallerkensmækker og nasturtium.

Blomsterkarse er en almindelig brugt blomst i madlavning. De skal sås, hvor de må brede sig, for det gør de uhæmmet, og det er en frodig og villig blomst. Først på sæsonen opfører de sig ordentligt og holder sig i rækken, men i august slår de sig løs. Man kan plante dem i kanten af fx kartoffelbedet, hvor de kan tage over efter afgrøder, der er spist.

I mad: Blomsterne pynter flot på toppen af en salat. De har smag af karse og peber og er desuden rige på C-vitaminer. Frøene kan saltes og bruges som capers.

TAGETES (Tenuifolia Pumil/Lucida)

Der findes et hav af forskellige typer tagetes, men de er ikke alle lige gode til mad. Tagetes Tenuifolia Pumila er af den gode slags, og hver plante bliver hen over sommeren til en pude på ca. 30 cm., der giver nye blomster hele tiden. Plant dem med 25 cm. mellemrum, for længe ser de ikke ud af noget, men pludselig folder de sig ud.

I mad: Tenuifolia Pumila er mild i smagen. Blomsten dufter af tagetes, men har også citrusaromaer, så man får lyst til at spise den. Brug den som en helt ny krydderurt. Den er god i salater, som pynt på kager eller drys på oste og pandekager. Prøv både filigranbladene og de glade, enkle blomster, som er gode sammen med gulerødder og rødbeder og ikke mindst i jordbærlagkager.

Tagetes Lucida kaldes også lakridstagetes. Den smager og dufter af estragon og kan med fordel bruges i gryderetter og mexicanske retter. Blomsten smager af lakrids og kan også bruges i en blandet urte-te.

Andre etårige blomster, som kan bruges i madlavning er fx kornblomster, solsikker, nigella hestemynte.

Toårige blomster

NATLYS (Oenothera)

De gule trompetblomster står og lyser i tusmørket og dufter parfumeret i lighed med mange natblomstrende planter.

Når man først har den i haven, bliver den hængende, da den er villig til at så sig selv.

I mad: Blomsten er fin i salater og på kager. De hvide spidser på kronbladene skal man klippe af, for de er bitre. Resten af blomsten er parfumeret og sødmefuld.

NATVIOL (Hesperis matronalis)

Den kan blive næsten to meter høj, hvis den står et godt sted i velnæret jord. Det er en stor flot plante med store blomsterduske. Den blomstrer i maj, og den findes i mange nuancer fra hvid til lilla.

I mad: Duften minder om rucola, og den skal bruges i det salte køkken. Den er fortrinlig i salater og gerne i store mængder.

Andre toårige blomster, der er gode i mad, er fx stedmoderblomst og studenternelliker.

Stauder

DAGLILJER (Hemerocallis)

Nemme at dyrke, tåler meget og er nemme at dele. De bør have deres egen plads i køkkenhaven. Hver enkelt blomst holder kun en enkelt dag, men der bliver ved med at komme nye blomster i mange uger.

Dagliljernes duft er vild, og det er en fornøjelse at spise dem, også fordi der rent faktisk er føde i dem.

En god idé er at få fat i den gammeldags citrongule ’Citrina’, som er den daglilje, der har den bedste smag og duft.

I mad: Blomsterne har en honningagtig sødme, og friske knopper er perfekte til desserter. Skær f.eks. blomsterne i tynde skiver og brug dem i wok-retter. Prøv også at sukkersylte dem med lidt vanilje eller put dem i en frugtsalat.

Mange stauder kan bruges i madlavningen, fx nelliker, hestemynte, violer, lavendler, anisisop og bibernelle.

Køb dem som planter, eller så dem selv i kasser i løbet af sommeren. Plant dem ud på voksestedet, når de er i ordentlig vækst. De blomstrer, sommeren efter de er sået.

Knolde

GEORGINER (Dahlia)

Både blomsterblade og rødder er spiselige. Oprindelig stammer georginerne fra Mexico-området, hvor indianerne dyrkede dem i stor stil. Det er forståeligt, for de kan give større udbytte end f.eks. kartoffel.

Georginer er flerårige knolde, som ikke kan tåle frost. Sæt dem i jorden i foråret, når jorden er varm i maj. De kan evt. forspires i kasser med muld. Tag dem op af jorden igen, når den første frostnat har taget toppene af blomsterne.

I mad: De smager udmærket, men bliver aldrig den store delikatesse. De er dog sjove at prøve, Så prøv fx at koge dem og skære dem i skiver til salaten.

JOMFRUFINGER (Gladiolus)

Høje spir i et utal af farver. De er ikke så elsket herhjemme, men de er ikke desto mindre fantastiske i mad.

I maj lægges knoldene i jorden. Gerne i rækker mellem kål, som kan give dem støtte, så de ikke vælter, når de kommer i blomst. Knoldene kan ikke tåle frost og skal derfor hvert år graves op. Man kan dog prøve at lægge dem i 20 cm dybde, så vil de overleve en mild vinter.

I mad: Det er en sanseoplevelse at spise en gladiolussalat i forskellige farver. Udover farveorgiet smager gladiolus også dejligt, og der er en god omgang mad i dem. Man kan også bruge dem som pynt på kager eller fylde dem med flødeost eller is.

Potteplanter

DUFTGERANIER (Geranium)

Der findes i hundredvis af duftende krydsninger, og man kan derfor få geranier, der dufter og smager i et utal af variationer, f.eks. ingefær, chokolade, mint, citron, lime og kokos. Den mest almindelige er rosengeranie. Den er parfumeret, og olien fra planten bruges ofte i parfumeindustrien for at give rosenduft.

Geranier tåler ikke frost og skal tages ind om efteråret for at overvintre tørt, køligt og frostfrit.

I mad: De fleste geranier kan bruges i mad, og de smager, som de dufter. De er drøje i brug, og nogle få blade er som regel nok. Det er de grønne blade, man bruger. Selve blomsten er fin som pynt på f.eks. desserter.

FUCHSIA (Fuchsia)

Fuchsia kan også spises, men frugterne smager bedre end selve blomsten. Frugterne er syrlige og kommer sidst på sæsonen. De ligner små, fede blommer.

Fuchsia tåler ikke frost og skal derfor tages ind i efteråret til overvintring.

I mad: Man kan sylte frugterne eller bare spise dem overskåret i en frugtsalat. Man kan også blande selve blomsten i en salat eller kandisere blomsterne og bruge dem som fin pynt på kager.

Giftige blomster

Nogle blomster må absolut ikke bruges i madlavningen, fordi de er giftige. Kommer du i kontakt med dem eller spiser dem, så kontakt giftlinjen på 82121212.

Der findes en del af dem, og ingen af dem skal placeres i køkkenhaven. Du kan holde dig opdateret på Fødevarestyrelsens planteliste til privat brug.

Giftige blomster er fx:

  • Smørblomst
  • Hjulkrone
  • Rabarberblade (stænglerne kan godt spises)
  • Kornvalmue
  • Gyvel (har tidligere været brugt som lægemiddel, men må ikke indtages i mængder over 10 g.)
  • Guldregn (Lysegule, hængende blomsterklaser efterfølges af bælge, som minder om ærter.)
  • Iris (Alle iris-planter er let giftige og har en saft, som kan irritere huden.)
  • Pæoner
  • Kristtorn (Hunplanten får røde, meget dekorative, men let giftige stenfrugter.)
  • Liljekonval (Krybende staude med duftende, hvide klokkeblomster. Hele planten er giftig.)
  • Ridderspore
  • Snebær (Busk med dekorative, hvide bær, som er sjove at splatte ud.) 
  • Uægte Akacie (Både blade og frø er giftige. Grenene har torne og knækker let.)
  • Engletrompet (Vækst med trompetformede blomster. Hele planten er giftig.)
  • Fingerbøl
  • Erantis (Lille, gul løgvækst. Hele planten er giftig.)
  • Stormhat (En staude, hvor alle plantedele indeholder giften aconitin.)