Tag realkreditlån før pension?

Jeg er 67 år, og går på pension 31-12-13. Vores bankrådgiver foreslår at vi allered nu optager et 30 årig lån med F5, på 1 mill. Vores hus er vurderet til 2,2 mill. og der er i forvejen et lån på 400.000, hvor derstadig er 23 år tilbage. Vi mangler ikke pengene nu da vi har rate og kapital pesion på 1,5 mill + frie midler på 600.000. Han begrunder det med at det kan være svært at optage et evt. lån senere når vi ikke mere er på arbejdsmarkedet. Er det en god ide?

med venlig hilsen Flemming

Kære Flemming K.
Principielt burde der ikke være forskel på, hvor let I kan få lån nu og senere, da banken/realkreditinstituttet naturligvis skal tage højde for jeres fremtidige betalingsevne, når de skal kreditvurdere jer. At det så i praksis ikke altid er tilfældet, er en anden sag.
 Lån bør dog være den sidste måde, I finansierer en fremtidig nedsparing på. For ved at optage lån, påfører I jer selv udgifter i form af bidrag til realkreditinstituttet. Disse omkostninger kan I spare, hvis I i stedet bruger af jeres frie midler og senere af kapitalpensionen til at finansiere jeres fremtidige nedsparing.
 Bemærk, at din kapitalpension senest skal udbetales, når du fylder 75 år.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden