Terrassevarmer - hvilken skal du vælge?

Hvilke typer terrassevarmere findes der?

Terrassevarmere er inden for de seneste år blevet et almindeligt syn i private haver, og fungerer for mange boligejere som en måde at forlænge sæsonen for aftener på terrassen. Men terrassevarmere er også fyring for gråspurvene, og det ville være langt mere CO2-venligt at tage et ekstra tæppe over skuldrene, når sommeraftenerne skal forlænges.

Overvejer du alligevel en varmekilde på terrassen, er der groft sagt 3 typer, du kan vælge i mellem:

• Gasdrevne terrassevarmere
• Elektriske terrassevarmere
• Terrassevarmere der anvender brænde

Gasdrevne terrassevarmere

Den mest almindelige type gasdrevne terrassevarmer er fritstående og har en fod/flaskeskjuler i bunden og en hat/reflektor i toppen. Det er den type, der tit anvendes på caféer, og den er også blevet meget almindelig i de danske haver. Den findes også i mindre størrelser, som kan stå på et bord.

Gasdrevne terrassevarmere fungerer ved, at gassen føres fra gasflasken i foden op i toppen af en gasbrænder, som er placeret inde i en stålcylinder. Gassen antændes, og flammen samt røggasserne varmer cylinderen op. Øverst sidder hatten, som reflekterer varmestrålingen ned og ud.

Fælles for gasdrevne terrassevarmere er, at varmen spredes jævnt ud i en cirkel omkring terrassevarmeren. For at få det optimale ud af gasvarmeren, skal den derfor helst stå i midten blandt dem, der skal nyde varmen.

Du kan også købe modeller af terrassevarmeren, hvor du kan opsætte en plade/reflektor på den ene side, så varmen samles der og ikke i en cirkel omkring standeren.

Gasdrevne terrassevarmere af ovenstående type må kun bruges udendørs. Både på grund af brandfaren, men især på grund af den kuldioxid, der udvikles ved afbrændingen.

Gasovne

Der findes også mindre gasovne, som typisk bruges i telte eller udestuer. De fungerer som radiatorer, og de udnyttes bedst, hvis de står i helt eller delvist lukkede rum.

Husk: Følg altid producentens anvisninger for brug af gasudstyr. Sørg for, at gasflasken passer til din terrassevarmer, og at afstande til brændbare overflader er overholdt.

Før du skifter gas, skal du altid sikre dig, at apparatet er slukket og ventilen lukket. Når din terrassevarmer ikke er i brug, skal du sørge for, at alle ventiler er lukket.

Hvad koster gasdrevne terrassevarmere?

En typisk gasvarmer med en højde på omkring 2,2 meter og en reflektor med en diameter på omkring 80 cm kan fås fra ca. 1000 kr. inkl. moms (2017). Der findes lidt dyrere modeller, hvis du ønsker et mere usædvanligt design.

En gasbordvarmer fås for omkring 800 kr. (2017)

Som tommelfingerregel bruger en terrassevarmer med gas ca. 1 kilo gas i timen, hvilket svarer til, at den koster 18-20 kr. i timen at holde kørende (2017). Timeprisen afhænger dog af, hvor meget du skruer op for varmen og kan derfor variere en del.

Eldrevne terrassevarmere

Der findes 3 hovedtyper af eldrevne terrassevarmere:

• Infrarøde varmelamper
• Halogenvarmere
• Reflektorvarmere

Hvordan virker en infrarød terrassevarmer?

Infrarøde terrassevarmere ligner almindelige lamper og findes i flere udformninger. Den infrarøde terrassevarmer kaldes en kortbølge-terrassevarmer. De kan være både fritstående eller udformet som lamper, der kan hænges op på væggen eller i loftet af en overdækket terrasse eller på udhænget. Lyset, der kommer fra lamperne, er, som navnet indikerer, rødt.

En infrarøde varmer fungerer ved, at en lampe sender infrarøde stråler ud, og når strålerne rammer personer eller ting, bliver disse varmet op.

I modsætning til reflektorvarmeren bruger den infrarøde varmer ikke meget energi på opvarmning af luften. Hovedparten af energien bruges på opvarmningen af de elementer, der bliver ramt af lyset/strålerne.

Hvordan virker en halogen terrassevarmer?

En halogenterrassevarmer er næsten identisk med de infrarød terrassevarmer. Men hvor den infrarøde blot bruger 4-5 procent af energiforbuget på lys, bruger en halogen omkring 40 procent, mens de resterende 60 procent bliver til varme.

Derfor skal man også have en halogen terrassevarmer, som bruger næsten dobbelt så mange watt, for at få samme varme som fra en infrarød.

Hvordan virker en reflektorvarmer?

På en reflektorvarmer kommer varmen fra et varmelegeme, der fungerer ved hjælp af en blank plade - en reflektor - som sender varme ud. Princippet er det samme som en brødrister.

Reflektorvarmeren bruger i modsætning til den infrarøde varmer, en del energi på at varme luften op. Reflektorvarmeren er forholdsvis energikrævende og anvendes ikke så meget mere, da der er kommet mere energivenlige modeller.

Reflektorvarmere har den fordel, at de kan benyttes både indendørs og udendørs.

Hvad koster eldrevne terrassevarmere?

En elterrassevarmer med infrarød opvarmning koster ca. 2.000-4.000 kr. (2017). Den har en levetid på ca. 7.000 timer.

En elterrassevarmer med halogen koster ca. 500-1.500 kr. (2017). Den har en levetid på ca. 5.000 timer.

En elterrassevarmer med reflektorvarmer koster fra omkring 200kr. (2017).

Det varierer en del, hvor meget energi eldrevne terrassevarmere bruger. Det afhænger bl.a. af, hvor varmt du vil have det. Som tommelfingerregel bruger en eldrevet terrassevarmer ca. 1,5 kWh i timen, og prisen for en times forbrug er ca. 3-4 kr. (2017).

Terrassevarmere der anvender brænde

En tredje mulighed er terrassevarmere, der bruger brænde. Bål på terrassen er ikke den mest effektive opvarmningskilde, men det kan være mere hyggeligt og giver også mulighed for at lave mad over bålfadet.

Terrassevarmere med brænde fx være:

• Bålfad (og bål på bordet)
• Terrassepejs
• Lerbrændeovn

Bålfad

Et bålfad er den mest simple terrassevarmer med brænde. Det er en stor jernskål, hvori du laver et bål. 

Husk altid at overholde producentens anbefalinger for placering i forhold til bygninger og brandfarlige materialer.

Tænder du op i et flytbart bålfad med en brændemængde svarende til højst 50 liter eller 5-8 stykker almindeligt brænde, skal du fx stille det, så der er mindst 10 meter til nærmeste bygning.

Et bålfad koster fra 300 kr. og opefter (2017).

Bål på bordet

Vil du have bål og slippe for lugten, er bål på bordet en løsning. En stålramme, der købes til formålet, nedsænkes i fx et træhavebord og rammen fyldes med lavasten. Stenene opvarmes vha. en flamme fra enten natur- eller flaskegas. Indretningen skader ikke dit havebord, da stålrammen ikke bliver varm på ydersiden. Pris ca. 6000,-

Lerbrændeovn

Der findes små brændeovne i ler kaldet mexicanerovne eller mexicanske pejse. De samler varmen lidt mere end et bålfad, og røgen spredes heller ikke så meget.

Små mexicanerovne koster fra 1300-2700 kr. (2017).

Terrassepejse

Terrassepejse ligner lerbrændeovne  til forveksling, men er udført i støbejern. De fylder meget i forhold til gas- og elvarmere, men kan til gengæld også bruges til madlavning.

Der er en mindre skorsten på terrassepejsen, så røgen ledes op og væk fra terrassen. 

Terrassepejsene, hvor du kan lave mad, er fundet fra 1700 kr. – 3.300 kr. (2017).

Hvad koster det at varme terrassen op med brænde?

Hvor meget energi terrassevarmere med brænde bruger, afhænger bl.a. af, hvor varmt du vil have det.

Som tommelfingerregel bruger en terrassevarmer med brænde ca. 4 kilo brænde i timen, hvilket svarer til en timepris på ca.  5-10 kr. (ved køb af brændetårn, 2017).

Terrassevarmere må kun anvendes udenfor, og de skal holdes på afstand af bygninger.

Hvilke fordele og ulemper har de forskellige typer terrassevarmere?

• En eldrevet terrassevarmer forurener ca. med 1,1 kg. CO2 pr. time via elværket. Til sammenligning forurener en gasdrevet terrassevarmer med omkring 3 kg CO2 pr. time.
• Den infrarøde terrassevarmer opvarmer de elementer, som lyset rammer. Der er ikke så meget varmespild, og den kan også bruges, når det blæser. Du kan retningsbestemme lyset, så du får det optimale udbytte.
• Lampen på en infrarød terrassevarmer kan virke generende for nogle.
• Terrassevarmere med infrarødt lys er de billigste i drift, men de koster generelt lidt mere at købe end andre typer terrassevarmere.
• En almindelig gasvarmer giver god varme inden for en rækkevidde af 5-10 meter og egner sig derfor til større terrasser. Du kan også få gasvarmere, der dækker et større område.
• Rækkevidden for elvarmere er lidt mindre end en gasbrænders rækkevidde. Typisk dækker de fra 9 til 20 kvadratmeter, hvor gasvarmeren kan dække fra 10 -50 kvadratmeter.
• Reflektorvarmeren og gasvarmeren, har en del varmespild, idet de varmer luften op. Hvis det blæser en smule, vil varmen forsvinde.
• Reflektorvarmeren kan retningsbestemmes, og varmen kommer hovedsaligt ud fra 1 side.
• Elvarmere kræver et stik eller en forlængerledning, mens gasvarmeren kan placeres uden hensyntagen til, om der er el.
• Nogle vil mene, at gasbrænderen giver en hyggeligere stemning end eksempelvis en infrarød opvarmer, men den er også dyrere i drift.
• Gasflasken på gasvarmeren skal skiftes jævnligt, men selve brænderen og standeren har meget lang levetid.
• Gasvarmeren støjer en smule. Ulempen ved at brug brænde som opvarmningskilde er, at det hurtigt bliver meget varmt tæt på - og køligt, når man trækker sig lidt væk fra ilden.
• Ulempen ved at brug brænde som opvarmningskilde er, at det hurtigt bliver meget varmt tæt på - og køligt, når man trækker sig lidt væk fra ilden.
• Fælles for terrassevarmere med brænde er desuden, at de kræver ret meget plads - dels fordi du ikke må have ild tæt på boligen, og dels fordi de generelt bare fylder meget.
• Husk altid at holde korrekt afstand til din bolig, når du laver bål på din terrasse. Blæser det, skal du være meget opmærksom på, at ilden ikke spreder sig, og det kan være svært at få gang i specielt bålfadet ved blæst.