Tilskudsordninger og økonomi ved solceller - før og nu

Gennem tiderne har der været 2 forskellige tilskudsordninger til etablering og drift af solceller – den gamle mere lukrativ end den nye. Få her et overblik over de seneste års udvikling på solcellemarkedet.

Støtteordninger og tilsskudsordninger for solceller.

Som grafen illustrerer, faldt salget af solceller drastisk efter d. 20 november 2012. Læs her, hvorfor. Illustration: Christina Daugaard. Kilde: Energinet

20. november 2012 var en vigtig dato for både solcelleejere og solcellemarkedet. På denne dato ændrede reglerne sig nemlig for, hvad du som almindelig husejer kunne hente af støtte til etablering og drift af et solcelleanlæg på maksimalt 6 kW. En ændring, der også betød, at salget af solcelleanlæg til private husejere i Danmark groft sagt stoppede fra den ene dag til den anden. I de efterfølgende år har forskellige solcellestøttepuljer været med til at puste en smule liv i markedet igen.

Den 20. november 2012 blev skæringsdatoen for det, der i folkemunde betegnes som henholdsvis "den gamle støtteordning" og "den nye støtteordning".

Hvordan fungerer den gamle tilskudsordning til solceller?

Under den gamle ordning, som gælder anlæg, der er købt før den 20. november 2012 har man som solcelleejer mulighed for at afskrive solcelleanlægget med op til 25 procent om året på den såkaldte virksomhedsordning. Er man tilmeldt virksomhedsordningen, bliver man beskattet af en evt. fortjeneste ved salg af overskudsproduktion – til gengæld kan man trække alle udgifter til drift af anlægget fra.

En del solcelleejere har derfor under den gamle ordning kunnet opnå et betragteligt skattefradrag på investeringen i et solcelleanlæg gennem de senere år.

Er du som solcelleejer tilmeldt virksomhedsordningen, kan du ikke skifte til en anden ordning. Hvis du sælger dit hus og solcellerne med, overgår den nye ejer af solcelleanlægget automatisk til den nye ordning.

Solcelleejere under den gamle ordning har også kunnet vælge at blive beskattet efter den skematiske ordning, som er den ordning, der er blevet gældende for alle solcelleanlæg købt efter 19. november 2012.  Den skematiske ordning giver ikke mulighed for afskrivning af anlægget. Til gengæld betaler man ikke skat af de første 7.000 kr. man tjener på en evt. overskudsproduktion.

Den skematiske ordning har vist sig at være knap så lukrativ som virksomhedsordningen.

Nyt solcelleanlæg, nye regler

Reglerne er klare. Hvis størrelse, mærke og alle andre detaljer på anlægsmodulet og inverteren er angivet i købskontrakten, er det præcist det, du skal sætte op, hvis du vil høre under de gamle regler. Du må ikke vælge en anden størrelse eller et helt andet mærke, bare fordi du har lyst.

- Hovedregel nummer ét er, at det solcelleanlæg, der er angivet i købskontrakten, er det, man skal installere, hvis man vil høre under de gamle regler. Sætter man et andet anlæg op, kommer man til at høre under de nye regler. Bordet fanger, siger Marianne Bender, energivejleder i Energitjenesten til bolius.dk.

Dit solcelleanlæg, uanset hvornår du har købt det - kommer også til at høre under de nye regler, hvis du udvider det eller laver det mindre.

LÆS OGSÅ: Solceller

Støøteordninger og afregning for elproduktion ved solceller

På den gamle ordning kunne du sende strøm ud til el-nettet og hente tilsvarende mændgde strøm tilbage uden beregning i indeværende år. Foto: Jesper Ray

Afregning på den gamle tilskudsordning – nettomålerordningen

På den gamle ordning har det været muligt at tilmelde sig en årsbaseret afregning på solcellerne under den såkaldte nettomålerordning. Det vil sige, at den energi du producerer for meget, sender du ud på el-nettet med mulighed for at hente tilsvarende mængde strøm tilbage uden beregning.

Én gang om året bliver det samlede regnskab gjort op. Har du brugt mere strøm, end dit anlæg har produceret over hele året, skal du betale for den. Har du produceret mere strøm, end du har brugt på et helt år, bliver du afregnet med 60 øre pr. kWh.

Energitjenestens hjemmeside kan du læse mere om den årsbaserede afregning.

Hvordan fungerer den nye tilskudsordning til solceller?

Solcelleanlæg købt efter den 19. november 2012 bliver udelukkende beskattet efter "den skematiske ordning". Som solcelleejer betyder det, at du ikke kan afskrive på dit solcelleanlæg. Til gengæld bliver du ikke beskattet af en evt. fortjeneste på salg af overskudsproduktionen på op til 7.000 kr. Er I flere ejere om solcelleanlægget, kan I hver især trække indtægter på op til 7.000 kr. fra i skat.

Hvis du overvejer at etablere solceller i dag, skal du siden 1 juli 2015 huske at ansøge om støtte, inden du køber og etablerer solcellerne. Ansøningen skal stiles til Energinet.

Afregning på den nye tilskudsordning

Afregningsprisen pr. kWh for overskudsproduktionen af el er højere på den nye ordning sammenlignet med den gamle ordning, hvis du som solcelleejer har søgt om og fået godkendt dit anlæg under en af de støttepuljeordninger, der er blevet oprettet de senere år. Støttepuljerne gælder husstandsanlæg op til 6 kW samt fællesanlæg på tage/bygninger, jord og lign.

Hvis du ikke er omfattet af en støttepulje er afregningsprisen 60 øre pr. kWh de første 10 år efter etablering - og efterfølgende 40 øre pr. kWh.

Hvis du derimod har søgt og er blevet godkendt til støttepuljen i 2015, vil du blive afregnet med 102 øre pr. kWh de første 10 år efter etableringen og hernæst 40 øre pr. kWh.

Faste afregningspriser i 10 år (kr/kWh) under støttepuljerne
2013 2014 2015 2016 2017
1. Solcelleanlæg <= 6 kW per husstand 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74
2. Fællesanlæg på tag/bygninger 1,45 1,28 1,11 0,94 0,77
3. Fællesanlæg på jord og lign. 0,90 0,84 0,78 0,72 0,66

Kilde: Energitjenesten.dk

En måske mere væsentlig forskel fra den gamle til den nye ordning er, at selve afregningen ikke længere foregår på årsbasis, men derimod enten efter en timebaseret afregning eller en øjebliksafregning.

De nye afregningsformer betyder, at en overskudsproduktion enten kan lagres i op til en time eller skal forbruges i samme øjeblik, den bliver produceret. Det betyder også, at solcelleejere efter den nye ordning får mest ud af solcelleanlægget, hvis strømmen bruges, når solen skinner.

Hvordan din overskudsproduktion og dit ekstraforbrug afregnes, afhænger af hvilken afregningsgruppe, du er tilmeldt.

Energitjenestens hjemmeside kan læse mere om timebaseret nettoafregning. Nettoafregningsgrupper

Som solcelleejer er der flere forskellige nettoafregningsgrupper, du kan vælge imellem, når du skal have dit anlæg sluttet til el-nettet. Hvilken gruppe, der bedst kan svare sig at benytte sig af, afhænger af forbruget og størrelsen på overskudsproduktionen.

Følgende grupper er det muligt at tilmelde sig:

  • Gruppe 2 - timeafregning: Eventuel overskudsproduktion kan lagres i op til en time. Bruger du ikke den producerede strøm inden for den klokketime, den er produceret, sælges den til el-nettet. Bemærk, at denne gruppe kan være dyrere i abonnement hos nogle elselskaber. 
  • Gruppe 4 – øjebliksafregning: En eventuel overskudsproduktion bliver solgt til el-nettet samme øjeblik, den bliver produceret. Ifølge Dansk Solcelleforening, TEKNIQ, og Dansk Energi er det denne gruppe, der bedst kan svare sig for størsteparten af de private solcelleejere at anvende.
  • Gruppe 5 – øjebliksafregning: Fungerer på samme måde som gruppe 4, hvor en eventuel overskudsproduktion leveres til el-nettet i samme øjeblik, den produceres. Forskellen er, at du i gruppe 5 ikke får betaling for overskudsstrøm men leverer den gratis til el-nettet. Denne gruppe kan kun svare sig for solcelleejere, der anvender stort set al den producerede strøm selv.

Tariffer

Bemærk! Uanset hvilken nettoafregningsordning du er tilmeldt, skal du betale tarif for dit solcelleanlæg. Det vil sige, at både solcelleejere under den gamle og den nye ordning skal betale nettarif.

Tariffen består af 3 elementer:

  1. En nettarif, der betales for den målte mængde leverede elektricitet, der dækker omkostningerne til at drive og vedligeholde elnettet.
  2. En abonnementsbetaling, der dækker de administrationsomkostninger, der er relateret til den enkelte kunde.
  3. En rådighedsbetaling, der dækker de udgifter, der er forbundet ved at den enkelte kunde til hver en tid kan trække strøm fra elnettet.

Du skal påregne en samlet tarifbetaling på knap 1.000 kr. om året (2015). Beløbets størrelse afhænger dog af, hvilken ordning du er under, hvor stort et forbrug du har, og hvilket selskab du er tilmeldt.

Dansk Solcelleforening, TEKNIQ, og Dansk Energi har i samarbejde udarbejdet Vejledning i forhold til nettilslutning af et solcelleanlæg, som er værd at læse, før du skal have nettilsluttet dit solcelleanlæg.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab