Typiske skader på ældre huse opført før 1930

Utætte tage, sætningsrevner og murbier i fugerne er eksempler på de typiske skader, som rammer gamle huse, der ikke er vedligeholdt godt nok. Andre problemer kan være dårlig isolering og fugt i kælderen.

To mænd taler sammen foran gammelt hus i røde mursten

Når alderen trykker, kan skader ramme gamle huse. Tjek derfor jævnligt bl.a. tag, facader og træværk. Foto: Torben Klint 

Hvilke skader er typiske for huse fra før 1930?

Manglende eller forkert vedligeholdelse er som regel en væsentlig årsag til skader på ældre huse.

Nogle af de typiske skader er:

  • Utæt tag.
  • Sætningsrevner.
  • Huller i murens mørtelfuger.
  • Afskallet facadepuds.
  • Borebiller i træværk.

Utæt tag

Knækkede tagsten eller nedfald af den mørtel (understrygning), der sørger for at holde taget tæt, kan være årsag til, at der kommer fugt i tagkonstruktionen.

Også de lægter, der bærer tagstenene, kan trænge til udskiftning på grund af fx råd eller ælde. Det kan give problemer med et hængende tag og fugt i tagkonstruktionen, som på sigt kan udvikle sig til råd og svamp.

Knækkede tagsten og nedbrudt understrygning er blandt de problemer, der hyppigst opstår på gamle tagtage.

Knækkede tagsten og nedbrudt understrygning er blandt de problemer, der hyppigst opstår på gamle tagtage.

Udbedring kræver, at understrygning og utætheder efterses og repareres. I nogle tilfælde betyder det, at hele tagbelægningen fjernes, så nye lægter kan sættes op.

Revner

Revner i husets facade kan opstå på grund af frost, fugt, temperatursvingninger, eller fordi forskellige former for byggematerialer ”arbejder” forskelligt i forhold til hinanden.

Revnerne giver vand mulighed for at trænge ind og påføre skader på huset. De bør derfor udbedres.

Mere alvorlige revner er de såkaldte sætningsrevner, som opstår, når jorden under huset forskyder sig. Det kan ske, fordi grundvandsstanden synker, eller fordi huset er for tungt i forhold til jordens bæreevne. Sætningsrevner kan både opstå i husets sokkel, facade og tag, og er de alvorlige kan de i værste fald få huset til at styrte sammen.

Revne i murværk på hus i røde mursten

Vær opmærksom på revner i murværk og fuger, da de giver vand mulighed for at trænge ind og påføre skader på huset. Arkivfoto.

To kvinder inspicerer væg af røde mursten på et ældre hus

Opdager du revner i facaden, kan du tage billeder af den for at kunne følge, hvordan og hvor hurtigt de udvikler sig over tid. Foto: Torben Klint

Gamle sætningsrevner, som ikke blevet værre i et stykke tid, behøver ikke vække den store bekymring. Dem kan du blot få udbedret ved lejlighed. Værre er det med sætningsrevner, der er under udvikling og hurtigt bliver værre. Den slags skader skal stoppes hurtigst muligt, og det kan blive dyrt. I værste fald vil det kræve ekstra understøtning af husets fundament.

Opdager du sætningsrevner, bør du få en ingeniør til at vurdere dem.

Huller i murens mørtelfuger

Hvis fugerne i husets murværk er porøse eller har huller, kan det tiltrække murbier. Murbierne laver runde huller i fugerne, hvilket svækker muren. I sjældne tilfælde kan det få mursten til at falde ud, så muren bliver ustabil.

Du bør udbedre fugerne, hvis der er mange huller, eller store dele af fugen helt er forsvundet. Det er vigtigt at bruge den rigtige type mørtel, der passer sammen med den eksisterende mørtel i fugerne. Skrab evt. noget mørtel ud og tag det med ned i byggemarkedet. Måske kan de hjælpe dig med at finde frem til den rette mørtel. Ellers må du rådføre dig med en murer.

Afskallet facadepuds

Hvis facadens puds skaller af, kan vand trænge ind imellem og puds mursten. Er vandet fanget her, og fryser det til is, kan der opstå frostsprængninger i puds og mur.

Vandet gør det også svært for resten af pudsen at hænge ved. Derfor er det vigtigt at udbedre skaderne.

Mand iført maske i færd med at reparere puds på en rød væg

Reparation af skadet puds. Arkivfoto.

Samtidig bør du få styr på deres årsag. Som regel er det fugt, men de kan også skyldes, at facaden er malet med en forkert (diffusionstæt) plastmaling, der ikke giver muren mulighed for at ånde.

Borebiller i træværk

Angreb fra borebiller er ret almindelige i gamle huse. Angrebene ses ofte som små, helt runde huller i kælderbjælker eller træværk i tagkonstruktionen.

Selvom det tager billerne lang tid at nedbryde en bjælke, kan den godt blive svag som følge af angrebet. Det har dog stor betydning, om angrebene stadig er aktive, eller om de for længst er ophørt.

Hvis borebillerne stadig er aktive, kan du se meget fint savsmuld i tuer, også kaldet boremel, rundt om hullerne eller på gulvet under træværket. Ved meget alvorlige angreb er det muligt at knække hele stykker træ af, hvor borebillerne har været.

Boremel kan blive ved med at drysse ud af hullerne i flere år, selvom borebillerne er væk. Derfor er den mest sikre metode til at finde ud af, om boet fortsat er aktivt, at holde øje med, om der kommer nye og flere huller.

Kontakt et skadedyrsfirma, hvis du opdager angreb fra borebiller.

LÆS OGSÅ: Insekter i hjemmet

Hvilke andre skader kan der være i ældre huse?

Ud over de egentlige skader kan der være en række problemer i ældre huse, som skyldes den måde, huset er bygget på. Det drejer sig fx om:

  • Høj varmeregning.
  • Fugt i kælderen.
  • Små rum med lav lofthøjde.
  • Brandsikkerhed.
  • Kuldebroer.

Høj varmeregning

Du kan spare mange penge på varmeregningen ved at tætne og efterisolere huset. Når det gælder isolering, er de mest oplagte muligheder:

  • At efterisolere loftet.
  • At hulmursisolere, hvis huset har en uisoleret hulmur.
  • At isolere varmerør i kælderen.

 

 

Se filmen 'Sådan isolerer du dit loft'

Vinduerne er et andet sted, hvor der er penge at spare. Du behøver ikke at skifte dine gamle vinduer helt ud. Er vinduerne i god stand, kan du ofte spare lige så meget ved at skifte de gamle glas ud med nye energiruder eller ved at opsætte forsatsvinduer med energiruder.

Hvis huset har et gammelt oliefyr, er der også mange penge at spare ved at skifte til en ny opvarmningskilde. Findes der en kollektivforsyning ved huset som fjernvarme eller naturgas, kan der med økonomisk fordel udskiftes til dem. Alternativt kan der skiftes til fx en varmepumpe.

Fugt i kælderen

Kældre i ældre huse fra før 1930 er næsten altid fugtige. I mange tilfælde kan problemerne i nogen grad afhjælpes ved at lægge omfangsdræn omkring huset og opsætte drænplader på kælderens ydervægge.

Det er også muligt at grave kældergulvet op og lægge et såkaldt kapillarbrydende lag under gulvet, så vandet ikke kan trænge op her. Alle 3 muligheder er dog dyre løsninger.

To kvinder inspicerer fugtskade på kældergulv

Kælderen i et gammelt hus er som oftest fugtig. Du kan måle, hvor slemt problemet er, med en fugtmåler. Foto: Torben Klint

Du skal passe på med at vælge nemme og billige løsninger for at få en tør kælder - fx at opføre forsatsvægge indvendigt. Der er nemlig stor risiko for at fugten ikke får lov til at blive ventileret væk, og det kan i stedet udvikle sig til skader med skimmel og råd. 

Fugt i kælderen kan også stamme fra utætte eller tilstoppede tagrender og nedløbsrør eller fra brønde og kloakrør, der er gået i stykker og derfor står og siver. Disse problemer er det noget lette og billigere at udbedre.

Det er som regel kun et problem, at kælderen er fugtig, hvis du vil bruge den som opholds- eller soverum. Og det er generelt ikke en god idé, fordi en fugtig kælder er et usundt sted at opholde sig i længere tid. Det er heller ikke lovligt at bruge en kælder til beboelse, hvis den ikke er godkendt til det.

Brandsikkerhed

I nogle ældre huse kan vinduerne være så små, at de ikke lever op til dagens krav om flugtveje i tilfælde af brand. Det er heller ikke sikkert, at huset er så brandsikret, som der er krav om, at et nyt hus skal være.

Nedbrændt ældre bindingsværkshus.

Brandsikkerheden kan halte i ældre huse. Foto: Susie Frederiksen 

Der er fx krav om i bygningsreglementet, at der skal være lavet en adskillelse med brandsikre materialer mellem kælderen og resten af boligen, hvis huset har 2 etager og en kælder.

I mange ældre huse er der i løbet af 1960’erne og 1970’erne opsat bløde træfiberplader på indervæggene for at opnå en bedre isolering. Disse plader er ekstremt brandfarlige og bør derfor fjernes. Du kan tjekke, om det gælder dit hus ved at se, om produktnavnet ’Celotex’ er nævnt i tilstandsrapporten. At det ikke er nævnt, er dog ingen garanti, og så er der kun tilbage at gå huset vægge efter. Det samme gælder, hvis du ikke har en tilstandsrapport på dit hus. Træfiberpladerne er kendetegnet ved, at de er bløde - og så ligner de en opslagstavle, hvis du skærer i dem.

Hvor holdbare er byggematerialer i ældre huse fra før 1930?

Om materialerne i et ældre hus kan holde længe, afhænger fuldstændigt af, om huset er blevet vedligeholdt.

I nogle tilfælde har ældre materialer en bedre holdbarhed end tilsvarende nutidige materialer.

Vinduer

Det gælder bl.a. gamle trævinduer. I dag kan du ikke købe træ i den samme gode kvalitet, som et vindue fra slutningen af 1800-tallet er lavet af. Dengang fik et træ lov til at vokse sig stort langsomt og i sit naturlige tempo. Det gav træ, der var stærkere og mere holdbart end nutidigt træ.

For at gøre skovdrift mere rentabel dyrkes træer i dag på en måde, hvor de paces til hurtigt at vokse sig store.

Tagsten

Tagsten fra 1800-tallet er dobbelt så tykke som dem, der produceres i dag. For at skabe det bedste helhedsudtryk kan det derfor godt betale sig at prøve at få fat i gamle, brugte sten, når du skal reparere taget på et ældre hus. Der findes nedrivningsfirmaer, som sælger gamle tagsten.

Ældre hus er sunket sammen i højre side med store skader til følge

Er dit hus i risikozonen for at blive ramt af skader, kan du overveje at tegne særlige tillægsforsikringer til din husforsikring. Arkivfoto.

Hvilke forsikringsvilkår gælder for et ældre hus fra før 1930?

Der gælder samme forsikringsbetingelser for ældre huse, som for nye. Det er nemlig den samme type husforsikring, du tegner, hvad enten du ejer et nyt eller et gammelt hus.

Huse med stråtag skal dog have et tillæg på brandpræmien.

Til husforsikringens grunddækning kan du købe forskellige tillægsforsikringer, fx:

  • Insekt og råd.
  • Rør og kabel.
  • Stikledninger.
  • Glas og sanitet.

Disse tillægsforsikringer kan være ekstra gode at have, hvis du ejer et ældre hus, som på grund af sin alder er i større risiko for at få den slags skader end et nyt hus.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab