Udestue, havestue, vinterhave eller vinterstue – begreberne bruges ofte lidt tilfældigt. Foto: Torben Klint
Er udestue, havestue og vinterhave det samme?
Begreberne udestue, havestue og vinterhave bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet, let tilbygning til huset, hvor vægge og tag ofte fortrinsvis består af glas.
Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde 'ude' med en måned eller to i hver ende af forårs- og sommersæsonen, er ordet vinterhave oprindeligt blevet brugt om en slags drivhus i tilknytning til huset.
En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af fx plast eller glas. Den kan opføres i forbindelse med en eksisterende terrasse.
Nogle udestuer opføres dog i mere solide materialer og konstruktioner, der tilpasses husets karakter og materialer, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Selvom en udestue ikke må opvarmes, kan den altså være opført med både energivinduer og tagdækning, der svarer til resten af husets.
Hvilke regler gælder for udestuer?
Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og håndværkere, men i forhold til myndigheder, byggelovgivning og regler og krav i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning helt klar. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej.
Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde alle krav til beboelse, bl.a. krav om rumhøjde, tæthed og isolering. For en udestue gælder det, at den skal være adskilt fra huset med en ydervæg og en yderdør/havedør, og at den ikke må kunne opvarmes.
Byggetilladelse
Uanset om udestuen er opvarmet og derfor er en tilbygning, eller uopvarmet, kræver det byggetilladelse at opføre den. Du skal ansøge kommunen om byggetilladelse og have fået den, inden du går i gang med arbejdet.
Inden ansøgning skal du være sikker på, at både udestuens placering, opbygning og materialer opfylder kravene, og at bygningen kan opføres inden for grundens byggeret, at den overholder bebyggelsesprocent, krav til afstand til skel m.v.
Du skal også sikre dig, at du ikke forringer forholdene i de bagvedliggende beboelsesrum ved at bygge udestuen. Dette gælder både redningsforhold, dagslys og andre bestemmelser.
Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, og arealet indgår i beregningen af bebyggelsesprocent. Foto: Lumon
Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Når arbejdet er færdigt, skal du huske at færdigmelde byggeriet til kommunen.
En udestue tæller med i etagearealet og i beregning af den samlede bebyggelsesprocent, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke overskrider grundens bebyggelsesprocent, der normalt (hvor der ikke gælder lokalplan eller andre bestemmelser) er 30 procent i parcelhusområder og 15 procent i sommerhusområder. Arealet af en udestue registreres særskilt i BBR-registeret og fremgår af din BBR-meddelelse.
Har du en eksisterende udestue, som du vil renovere, skal du, før du går i gang, sikre dig, at den eksisterende udestue er godkendt af kommunen. Altså at der er givet byggetilladelse, og at udestuen er registreret og anført på din BBR-meddelelse. Hvis den ikke er, skal du kontakte kommunen for at få lovliggjort bygningen (byggetilladelse) og derudover få den registreret i BBR. Dette skal du gøre, inden du går i gang med at renovere. Det er altid dit ansvar som boligejer at sikre, at bygninger på grunden overholder reglerne, at der er givet byggetilladelse, og at oplysningerne på BBR-meddelelsen til enhver tid stemmer og er opdateret.
Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue/havestue?
Når du opfører en ny udestue eller hvis du ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret.
Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade.
Hvor skal udestuen placeres, og hvordan skal den se ud?
Udestuens udformning, størrelse, valg af materialer og farver samt placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset og grunden eller virke som en fremmedartet 'knast' på det.
Derudover er det vigtigt at sikre, at udestuen ikke forhindrer eller reducerer muligheden for at få godt og tilstrækkeligt dagslys i ind husets rum eller sollys i haven, og at den ikke forringer udsigten, mulighederne for udendørs ophold på en terrasse eller indretningen af haven.
Det har altså stor betydning at placere udestuen bedst muligt i forhold til bygninger, beboelsesrum, have, udsigt og sollys. Samtidig er det vigtigt at sikre, at udestuen tager hensyn til husets arkitektur, så det samlede byggeri fremstår harmonisk.
Udestuer kan se meget forskellige ud og være mere eller mindre integrerede med resten af huset. Fotos: Torben Klint og Arkivfoto.
Brug og indretning af udestue
En vigtig beslutning handler om hvilket rum i huset, der skal have udgang til udestuen. Forbindelsen mellem huset og udestuen er vigtig, men ikke nødvendigvis afgørende for udestuens placering. Mod en uopvarmet udestue skal husets isolerede ydermur bevares, og udgangen til udestuen skal ske gennem en yderdør/terrassedør.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må have redningsåbninger fra de bagvedliggende rum, som åbnes ud til udestuen, da det er et krav til redningsåbninger, at de fører direkte ud i det fri.
Det er vigtigt at tænke udestuen sammen med de øvrige bygninger på grunden samt at have respekt for det eksisterende hus' karakter, materialer og udformning – og ud fra disse overvejelser udforme udestuen. En udestue opført som en let og neutral glaskonstruktion kan ofte passe til både gamle og nyere huse.
Vinduer/glaspartier vil generelt være dominerende i en udestue, og deres udformning, materialevalg, farver og overflade har i høj grad betydning for, hvordan bygningen fremstår. Alt efter om du vælger store moderne glasflader og rammer af fx aluminium, store glaspartier fra gulv til loft, store skyde- eller foldedøre eller en mere traditionel stil med træ- eller muret brystning og småsprossede vinduer, får du vidt forskellige udtryk.
Er både vægge og tag af glas, får du en drivhusagtig stemning, men du skal samtidig være opmærksom på, at her lukkes den maksimale lysmængde ind, og det kan i sommerperioden være nødvendigt med en form for solafskærmning for at undgå både blænding og alt for høje temperaturer i udestuen.
Et lukket tag skærmer mere for solen, men tager til gengæld meget dagslys og sol fra de bagvedliggende rum, ikke mindst i vinterperioden, hvor man gerne vil have mest mulig sollys og dagslys ind.
Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning med et projekt, der både i form og materialer er tilpasset det enkelte hus – eventuelt i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør. Både de færdige og de individuelle løsninger findes i forskellig kvalitet og meget forskellige prisklasser.
En anvendelig udestue, der harmonerer med huset og er planmæssigt tilpasset de øvrige rum, og som hverken forringer de bagvedliggende rum eller haven, kan øge husets brugsværdi. Tilsvarende kan en dårligt bygget udestue, der ikke er placeret hensigtsmæssigt og ikke harmonerer med resten af bygningen, forringe brugsværdien af de øvrige rum i huset og haven. Derfor ser man også, at der fjernes en del udestuer i forbindelse med renovering, eller når nye købere overtager et hus med en udestue.